W929L: 18861 !)v)^.VJ^v4 .v'"v..:;-:v-,vi:?.sV^vA,»iv *yi*s '<•*&£?:& iss*.? £* ^i^vii. ":•■*£ £&"-S 'V.MWK'. ^,':v'S vx:!'0S PS 1% m NATIONAL LIBRARY OF MEDICINE NLM DD13A00b 2 . -C <3s.^^ C< C"C\ C?*^c« < ■< o cjc «r33c««Ci: cir c ~C «C C cCCCC ?cc c ccc lir c «c «C c «c C r - < C. 'C. C CcS cd c CCC cc «. c ct« icc(Cc^ ■ :c ^ Z ' CC C6. f? < • c c contr c' *- c c c< fC^C^ssrffcc'fr cC ^ K > Cc c «CVC ccc cc ^tc c ;Cc c c^cc<^ ccc « VcC' c > ■ C C C< vrCC C C jC «C C C«i&C(c. ? • - C"« cc r c -^C^CCCC c . t ccc: tc-cccC c cco^CCCc ^ c c c ''' ^"C* « ^ c <: < V" « SJ2Z-J& < ccc Sr W<^C CCc cc ^: «£ <7 CCc *:c.. ccc < ^CCu *c -ccc: *£> -ccc « CCc CCCc\, C «5Cc St C CCCcCff;; ICC -^ • « cc < ^c< «CCl C'c fee, 6< c*Cc iCCT c «r3Cr C uc £ -ccciT , C Cccc c« <«g^fC cc< c, ''-C Ccv c^ , CCc c c t< S C ^tTc AC < GC cc.c C < _. > c: «■ cc cCc :> «V ^*c C X CC< C 5 «LC CCC ^C CQ <.c CCc <.< I 1/ c V V ILL r : i < L£REBOG l\\o BLODETS OG LYMFENS FYSIOLOGI AY / / / WORM-MtlLLER oe JAC 6. OTTO, KR I ST I A N I A. Th. Steens Forlagsexpedition. 1886. \N 5 2. Serumglobulin.................................... 67 3. Fibrinogen.......................................... 68 4. Fibrin........................................... 69 5. Andre organiske Bestanddele af Plasma............. 70 6. De anorganiske Bestanddele af Blodplasma............ 72 7. Den kvantitative Sammenssetning af Blodplasma og Serum 73 § 8. Det samlede Blods Egenskaber........................... 76 I. Blodets Koagulation............................... 76 II. Blodets Forhold mod kemiske Reagentier............ 88 III. Blodets Gasarter .................................. 89 IV. Blodets kvantitative Sammenssetning ................ 96 V. Blodets Sammenssetning i de forskjellige Karprovinser og under forskjellige fysiologiske og pathologiske Forhold....................................... 103 § 9. Blodmsengden .......................................... 118 jj 10. Transfusion og Plethora................................. 126 § 11. Aareladning og Ansemi.................................. 132 Ly mf e. § 12. Indledning.............................................. 136 A. Lymfe Og Chylus: § 13. Lymfens og Chylus's Funktion .......................... 137 § 14. Lymfens og Chylus's almindelige Egenskaber.............. 138 § 15. Lymfens og Chylus's morfologiske Forhold................ 139 § 16. Lymfens og Chylus's kemiske Forhold................140 I. Lymfens kemiske Forhold.......................... 141 II. Lymfens kvantitative Sammenssetning............... 142 III. Chylus's kemiske Forhold.......................... 146 IV. Chylus's kvantitative Sammenssetning ............... 147 V. Gasarterne i Chylus og Lymfe...................... 150 §17. Forskjelligheder i den kvantitative Sammenssetning af Chylus og Lymfe under forskjellige fysiologiske "Forhold 152 Side § 18. Msengden af Chylus og Lymfe........................... 153 B. Transsudater : § 19. Indledning.............................................. 155 § 20. Transsudaternes Dannelse................................ 156 §21. Transsudaternes fysikalske og morfologiske Forhold........ 156 § 22. Transsudaternes kemiske Bestanddele og almindelige kemiske Forhold....................................... 157 § 23. Transsudaternes kvantitative Sammenssetning i Almindelighed 158 § 24. Fysiologiske Transsudater................................ 160 I. Cerebrospinalvsedske...............•.............. 161 II. Perikardialvsedske............................... 161 III. Peritonealvsedske................................ 163 IV. Pleuravsedske.................................... 163 V. Synovia ........................................ 165 VI. Hydrocelevsedsker............................... 165 VII. Amniosvsedske .................................. 166 VIII. Humor aqueus................................... 167 § 25. Pathologiske Transsudater (Exsudater).................... 168 I & II. De serese og sero-fibrinese Exsudater........... 169 III. De fibrinese Exsudater............................. 170 IV. De krupese og difteriske Exsudater................. 171 V. De mukese eller slimede Exsudater.................. 171 § 26. Gasgehalten i Transsudater og Exsudater ................ 171 Pus. § 27. Indledning.............................................. 173 § 28. Pussets almindelige Egenskaber ......................... 173 § 29. Pussets morfologiske Forhold............................. 174 § 30. Pussets kemiske Forhold ................................ 175 I. Puslegemernes kemiske Forhold...................... 176 II. Pusserums kemiske Forhold......................... 178 § 31. Pussets Oprindelse......'........................... 179 Blod. § 1- Hvirveldyrenes Blod maa naermest betragtes som et flydende Vcev, idet det forener en Vaedskes og et Vsevs Egen- skaber i sig paa en Maade, der er uadskillelig knyttet til dets Funktion. Det bevseger sig gjennem Legemet i et lukket Karsystem efter de saedvanlige hydrauliske Love, men denne Vsedske, der i og for sig allerede i sin Sammensset- ning og sit Forhold liar stor Lighed med et Vaev, forer desuden med sig Millioner af morfologiske Elementer, der ikke alene betinger Blodets Farve, men ogsaa for en meget vaesentlig Del dets Karakter og evrige Egenskaber. Hvirvel- dyrenes Blod er rodt, hvilket skriver sig fra de i samme suspenderede morfologiske Elementer, medens de Hvirvel- lases Blod er ufarvet eller liar en anden Farve. fUdt Blod er derfor ligesaavel som Forekomsten af Leveren i Egenskab af galdetilberedende Organ knyttet til Hvirveldyrenes Klasse. § 2- Blodets Funktion. Blo'det har vaesentlig 3 Opgaver: 1. Det beserger den nodvendige Tilforsel af Surstof fra Luften til de forskjellige Vaev og Organer. Blodet op- tager Surstoffet fra Luften gjennem Kapillaerkarrene i Lun- gerne (resp. Gjellerne) og frembyder, for at dette med Lethed skal kunne ske en relativ stor Overnade, idet det indeholder et stort Antal selvstaendige Legemer, de rode Blodlegemer, l 2 der i det fint forgrenede Kapillaernet traeder i Vexelvirkning med Luften. 2. Det tilferer Vaevene Ernaeringsmateriale og inde- holder et stort Forraad af forholdsvis surstoffattigt For- braendingsemne (vaesentlig iEggehvidelegemer). 3. Det optager Omsaetningsprodukterne af de forskjel- lige Organers Virksomhed og besorger dem igjen udskilte paa passende Steder. Det vil heraf indsees, at Blodet spiller en saerdeles vigtig Rolle i Organismens 0konomi, og at det ikke med Urette kaldes Livsvaedsken. §3- Blodets almindelige Egenskaber. 1. Blodets Farve er r0d og varierer mellem dunkel Uaaligr0d i Venerne til lys purpurred i Arterierne. Rystes det morkere farvede Blod med Luft, bliver det af Grande, som senere skal omtales naermere, lyserodt. Farvestoffet er som for sagt knyttet til de morfologiske Elementer, hvor- for Blodet er ugjennemsigtigt, idet Lyset reflekteres fra Blodlegemerne uden at kunne gaa igjennem. En Farve, der er betinget af et saadant Forhold, kaldes Dak farve i Mod- saetning til Lakfarve, hvor Farvestoffet er oplest i Va?dsken, som derfor reflekterer mindre Lys og slipper mere igjennem, saa den bliver gjennemsigtig i tyndere Lag. Ved Tilsaet- ning af visse Reagentier, som f. Ex. Vand, traeder Blodets Farvestof over i Oplesning og det bliver lahfarvet. 2. Blodets Reaktion er normalt alkalish Alkaliniteten betinges af dets Gehalt paa Na2HPOt og aftager hurtigt, naar Blodet har forladt Legemet, hvilket rimeligvis beror paa en Syredannelse ved Blodlegemernes postmortale For- andringer. Ved staerke Muskelanstraengelser formindskes den alkaliske Reaktion paa Grand af Syredannelse i Muskel- vaevet. Ligeledes bemaerkes en Aftagen af Alkaliniteten ved Blodets Koagulation (Zuntz), og indterrede Blodflekker, 3 der oploses i Vand, reagerer i Almindelighed surt. At Blodet reagerer alkalisk, sees bedst paa folgende Maade (Zuntz): Et Stykke rodt Lakmuspapir — heist Karton, farvet med Lakmus — befugtes forst med en koncentreret, neutral Kogsaltoplesning og derpaa med en Draabe af det Blod, hvis Reaktion skal undersoges; naar man saa efter nogle Sekunders Forlob skyller Blodet af ved Hjelp af oven- naevnte Kogsaltoplosning, hvori Blodlegemerne ikke opleser sig, fremtraeder den alkaliske Reaktion tydelig som en Blaa- farvning af Lakmuspapiret. For kvantitativt at bestemme Blodets Alkalessents til- saetter man til et vist Vol. Blod en titreret Oplosning af Vin- syre (1 Kern. = 3,1 Mgr. Natron, d. v. s. 1000 Kcm. inde- holder 7,5 Gr. Vinsyre) saalaenge, indtil Blandingen netop farver blaat Lakmuspapir rodt. Alkalessentsen erholdes paa denne Maade udtrykt ved en med Blodets alkaliske Reak- tion aekvivalent Maengde Natron. 3. Blodet har en eiendommelig Lugt (Halitus sanguinis). Denne er forskjellig for de forskjellige Dyrearter og frem- traeder tydeligere ved Behandling med Svovlsyre, hvorved formodentlig flygtige Fedtsyrer frigjeres af sine Salte. Man har foreslaaet denne Egenskab til at erkjende, om Blod- flekker i Kriminaltilfaelde skriver sig fra Mennesker eller Dyr (Barruel), men den har ikke vist sig brugbar. 4. Blodet besidder en saltagtig Smag, hidrorende fra de i samme oploste Salte, vaesentlig Klornatrium. 5. Blodets sp. V. varierer hos Mennesket mellem 1,045 og 1,075 og er noget forskjellig i de forskjellige Karprovinser og under forskjellige fysiologiske og pathologiske Tilstande. 6. Pattedyrene og Fuglene danner ved Temperaturen af deres Blod en Modsaetning til de andre Hvirveldyr, idet denne hos Mennesket og Pattedyrene ligger mellem 35 og 40° C, hos Fuglene nogle Grader hoiere, nemlig mellem 37 og 44° C, medens den hos de ovrige Hvirveldyr er mere afhaengig af Omgivelsernes Temperatur. 7. Uagtet Blodet for det ubevaebnede 0ie fremstiller 4 en homogen Vaedske, bestaar det dog af en Uendelighed af smaa Legemer, Blodlegemerne, suspenderede i en klar Vaedske, Blodplasma. 8. Strax efter at Blodet har forladt Organismen, under- gaar det en gjennemgribende Forandring, idet det koagulerer under Udskillelse af et eget iEggehvidestof, Fibrin. Lader man Koagulationen foregaa i Ro, indesluttes Blodlegemerne af det udskilte Fibrin, og idet dette traekker sig sammen, udpresses en gulagtig Vaedske, Blodserum, der altsaa er Blod -f- Fibrin -f- Blodlegemer. Pidskes Blodet under Koagulationen, udskilles Fibrinet i Trevleform og efter dets Fraskillelse har man da det saakaldte defibrinerede Blod, der altsaa er Blod -r- Fibrin. § 4. Blodets morfologiske Forhold. I morfologisk Henseende deles Blodet i Blodlegemer og Plasma (Blodvaedske, liquor sanguinis), hvori hine er suspenderede. Blodlegemerne kan igjen henferes til 3 Klasser: 1. Rede Blodlegemer, 2. Hvide Blodlegemer (Lymfeceller) og 3. Blodplader (Bizzozero, identiske med Hay ems Haematoblaster). De rode Blodlegemer. De vigtigste morfologiske Elementer i Blodet er de rode Blodlegemer, der indeholder Blodets Farvestof og derved, som senere skal vises, kommer til at formidle Gas- vexelen mellem Atmosphaeren og Vaevene. De rode Blodlegemer paavistes ferst af Swammerdam 1658 i Froskeblod og fandtes derpaa ogsaa i Menneskeblod i 1673 af van Leeuwenhoek. 1. Undersogte under Mikroskopet viser de rode Blod- legemer hos Mennesket og Pattedyrene (undtagen Lamaen, Dromedaren og Kamelen) sig som cirkulaere, skiveformige Legemer, der ved forste 0iekast synes at have Kjerne. Dette er imidlertid ikke Tilfaeldet; de er kjerne- og mem- branlose Celler, og den tilsyneladende Kjerne skyldes kun Brydningsforholdene i deres Protoplasma, som hidrorer fra den saakaldte centrale Depression o: en Indhuling i Midten paa begge Sider. Kanterne er afrundede og Indholdet helt igjennem homogent. Blodlegemerne hos Mennesket og Patte- dyrene bliver altsaa efter dette cirkulcere bikonkave Skiver uden Kjerne og Membran. Hos Fugle, Fiske]) og Amfibier samt hos de ovenfor naevnte tre Pattedyr er de rode Blodlegemer derimod mere eller mindre elliptiske og har ofte Kjerne, hvilket skarpt adskiller dem fra de ovrige Hvirveldyrs rode Blodlegemer. 2. Blodlegemernes Dimensioner er noget forskjellige for de forskjellige Dyr. Inden Pattedyrenes Klasse er Diffe- rentserne dog ikke saerdeles betydelige, medens de elliptiske Blodlegemer hos Fugle, Amfibier og Fiske viser storre Variationer. Hos Mennesket kan Diameteren i Gjennem- snit saettes til 7,8 fi og den storste Tykkelse til omtrent 1,9 [i (ji lig 1 Mikromillimeter = 0,ooi Mm.). De rode Blod- legemers Diameter hos en Del Dyr sees af folgende Tabeller: Cirkulaere Blodlegemer. Hund................7,3 ^ Kat.................6,5 » Kanin...............6,9 » Faar................5,0 » Gjed................4,6 » Elliptiske Blodlegemer. a2) b3) Lama........... 8,0 ^ 4,0 /* Due............13,7 » 7,8 » ') Med Undtagelse af Cyklostomerne. 2) a = den store Axe. 3) b = den lille Axe. 6 Rana temporaria . . . 22,3 fi 15,7 ^ Proteus anguineus. . . 58,0 » 34,o »l) Fig. l. A rede Blodlegemer af Menneskeblod:" 1 seet fra Fladen, 2 fra Kanten; 3 Blodlegemer sanimenfeiede til en pengerullelignende Kjede. B Froskens rede Blodlegemer (kjerneholdige) 1 seet fra Fladen, 2 fra Kanten. Blodlegemernes Dimensioner er under visse Omstaen- digheder underkastede en Del Forandringer. De skal saa- ledes blive noget mindre ved septisk Feber, foroget Legems- varme, Indaanding af Kulsyre og Injektion af Morphin, noget stone ved Indaanding af rent Surstof, rigelig Vand- drikning, Alkoholnydelse, Indvirkning af Kulde, Chinin, Blaa- syre (Manassein) og under pernicios Anaemi (Laache). Hverken Alderen eller Kjonnet synes derimod at udove nogen Indflydelse paa Blodlegemernes Storrelse. Der har vaeret fremsat den Paastand, at Blodlegemernes Diameter skal aftage noget ved Inanition, hvilket imidlertid neppe er Tilfseldet (Otto). 3. Wei eke r har sogt at bestemme de enkelte Blod- legemers Vcrgt og Volum, men Bestemmelserne kan ikke til- laegges nogensomhelst Betydning. 4. Blodlegemernes Ai/fal bestemmes ved mikroskopisk Taelling i et vist Volum Blod af bekjendt Fortynding. De bedste Blodtaellingsmethoder er Malassez's og Hayem's. a. Malassez's Mcthode: De dertil anvendte Appa rater bestaar af: ') Blodlegemerne hos Amphiuwa skal vaiv onvtrent 1;3 sterre end hos Proteus (Riddel). 7 1. En Fortyndings- og Blandingspipette, 2. Et Taelleglas og 3. Et inddelt Okularkvadrat. Fortyndings- og Blandingspipetten (MelangeurPotain) har hosfoiedeUd- seende (Fig. 2). For med denne at fortynde og blande Blodet med Fortyndingsvaedsken (en 5 pCt.s Glaubersaltoplosning), opsuges Blodet i Pipetten ved Hjaelp af Kautschuk- slangen A til Maerket V« eller 1, derpaa bringes Spidsen efter Aftor- ring af Blodet op i Fortyndingsvaed- sken, som suges op til Maerket 101, 10 hvorpaa Blodet og Vaedsken blandes intimt med hinanden ved at dreie Pipetten rundt mellem Fingrene, idet da den lille Glaskugle, a, besorger Blandingen. Var Blodet opsuget til Maerket '/a, saa er Fortyndingen som 1:200, staar Blodet til Maerket 1, som 1:100. Naar Blandingen er faerdig, skal den bringes op i Talle- glasset. Dette bestaar af et Glas- stykke, hvori Andes et ganske fint Kapillaerror (Capillaire artificielle), lj%_ som er fastkittet ved Hjelp af Ka- nadabalsam til et aim. Objektglas (se Fig. 3). Man blaeser nu forst ud de forste Draaber af Melangoren, fordi den nederste Del af denne kun indeholder Fortyndingsvaedske, og la- der derpaa en Draabe af Blodblan- dingen stige op i Taelleglassets Kapil- lserror. Gaar Vaedsken ikke ind af sig selv, kan man suge i Slangen f, 8 hvorved er at iagttage, at man ikke maa lade Blandingen komme for langt op i Kapillaerroret. Derpaa aftorres den tiloversblevne Vaedske foran Kapillaerroret godt med Filtrer- papir, og Praeparatet er faerdigt til Taelling. Fig. 3. Forat nu Taellingen kan foregaa i et vist Volum, er Kapillaerroret graderet en Gang for alle, og Graderingen indridset paa Taelleglasset selv. Saaledes findes f. Ex. paa dette: 600-137 500—164 400—205 d. v. s. en Laengde af Kapillaerroret lig 600, 500 eller 400 H har et Volumindhold af Y]57, T^ eller ^3 Kubikmilli- meter. Til Bestemmelse af det Volum, hvori man skal taelle, tjener det for naevnte Okularkvadrat (Oculaire quadrille). Dette er simpelthen et Glas, hvorpaa er ridset en hel Del ligestore Kvadrater (kfr. Fig. 4), og som er sat ind foran Okularet netop paa detSted, hvor Billeddannelsen foregaar. For at bestemme Lsengden mellem de yderste Linier af Kvadratet, laegges en Glasskala paa 1 Mm., delt i 100 Dele (et Objektivmikrometer), under Mikroskopet, og dettes Tubus traekkes ud, til de yderste Linier af Oculaire quadrill6 netop 9 svarer til 600, 500 eller 400 ^ paa Objektivmikrometret. Saetter man nu et Maerke paa Tuben, hvor dette finder Sted, har man siden kun at indstille Tuben til dette Maerke, for at de yderste Linier af Oculaire quadrill6 skal svare til det Fig. 4. resp. Maal, og laegges Capillaire artificielle under, vil alt- saa de yderste Linier i Okularkvadratet af dette begraense en Laengde = 600, 500 eller 400 p, hvilket svarer til de ovenfor naevnte Volumina. Taelles altsaa Blodlegemerne i denne Laengde af Kapillaerroret, kan, da desuden Fortyn- dingen er bekjendt, det virkelige Antal Blodlegemer let Andes, f. Ex: Man taeller i en Rorlaengde af 500 /* (altsaa et Vol. af , |T Kubikmillimeter) 315 Blodlegemer. Den anvendte For- tynding er T^n. Det virkelige Antal Blodlegemer pr. Kubik- millimeter Andes da ligetil ved Multiplikation med 164 og 100, altsaa 10 Fig. 5. Fig. 6. % V 315 x 100 x 164 = 5,166,000 Blodlegemer pr. Kubik- millimeter. Efter Brugen maa Apparaterne renses godt med Vand, og i Tilfaelde af Blod- rester med Natronlud. b. Hayem's Methode: Denne ad- skiller sig hovedsagelig fra Malassez's ved den Maade, hvorpaa Blandingen af Blod og Fortyndingsvaedske foregaar, og ved Taelleglasset. Til Fortynding af Blodet bruger Hay em ikke mindre end 3 Apparater, en Blodpipette (Fig, 5), en Pipette for Fortyndingsvaedsken (Fig. 6) og et Blan- dingsglas (Fig. 7). Blodpipettens Kanal er inddelt i 4 Afsnit, som rummer resp. 2, 272, 4 og 5 Kubikmillimeter, og Pi- petten til Fortyndingsvaedsken har 2 Maerker svarende til et Volum af 250 og 500 Kubikmillimeter. Fremgangsmaaden ved Fortyndingen af Blodet er folgende: Forst fyldes Fortyndingspipetten med 5 pCt. Glaubersaltoplosning til et af Maerkerne, og dens Indhold udtommes i Blandingsglasset; derpaa opsuges det Blod, der skal undersoges, til en af Delestre- gerne paa Blodpipetten og blaeses, efterat Spidsen er godt aftorret, ned i Glauber- saltoplosningen i Blandingsglasset, hvor- paa en intim Blanding af Blod og For- tyndingsvaedske bevirkes ved Omroring, forst med Blodpipetten og siden med en liden Glasstav. Ved Hjelp af denne sidste bringes derpaa en Draabe af Blod- blandingen over paa Taelleglasset (Fig. 8), der er indrettet paa folgende .Maade: Fig. 7. 11 Fig. 8. Paa et almindeligt Objektglas er fastlimet et matslebet Daek- glas af noiagtig V» Mm. Tykkelse; Midten af Daekglasset er cirkulaert gjennemhullet, hvorved en Fordybning af 1/& Mm. fremkommer, og i denne anbringes den Draabe af Blod- blandingen, som skal undersoges. Laegges der nu ovenpaa samme et Daekglas, vil der altsaa mellem dette og Objekt- Fig. 9. ^lasset indesluttes en Vaedskemaengde af noiagtig V» Mm. Hoide, og det gjaelder derfor nu kun at taelle i en bestemt Laengde og Bredde for at have det undersogte Volum fuldt bekjendt. Til den Ende findes ogsaa ved Hay em's Me- thode i Mikroskopets Okular et «Oculaire quadrille», som hosstaaende Fig. 9 viser, hvis Siders Laengde bestemmes 12 paa samme Maade som naevnt ved Malassez's Apparat ved Hjaelp af et Objektivmikrometer og i Regelen gjores lig 200 [i = 75 Mm., og den Tubelaengde, der svarer til denne Storrelse, afmaerkes en Gang for alle, saa man kun behover at bestemme Kvadratets Sidelaengde en Gang. Taelles nu alle Blodlegemer indenfor dette Kvadrat, har man bestemt Antallet af Blodlegemer i et bekjendt Volum af en Blodblanding af bekjendt Fortynding og har da alle Data til at beregne Antallet af Blodlegemer pr. Kubik- millimeter i det oprindelige Blod, kfr. folgende Exempel: I det inddelte Kvadrat er talt 150 Blodlegemer. Dette Antal maa forst, for at overfores til at gjaelde 1 Kubikmilli- meter, multipliceres med 125, fordi man har talt i et Volum af ,4^ Kubikmillimeter. Dernaest skal multipliceres med Fortyndingen, som, hvis man antager, at Blodet er opsuget til nederste Delestreg af Blodpipetten og Fortyndingsvaed- sken til overste Maerke af Fortyndingspipetten, bliver 2:502 = 1 : 251; nu regner man, at der gaar 6 Kubik- millimeter tabt ved Fortyndingen, saa at altsaa den virke- lige Fortyndingsgrad er 1 : 248, og Resultatet bliver: 150 X 125 X 248 ■= 150 X 31,000 = 4,650,000 Blod- legemer pr. Kubikmillimeter. Blodet til en Blodtaelling faaes bedst ved et lidet Ind- stik i Orelappen, der maa gjores saapas dybt, at der hurtig pibler en Blodsdraabe frem; Maalingen og Fortyndingen maa ske hnrtigst muligt, da der ellers let kommer Koagula- tion, som baade gjor Resultatet ubrugeligt og tilstopper Pi- petterne, og ved Hay em's Apparat maa den til Taellingen udtagne Draabe af Blodblandingen strax daekkes med et Daekglas, forat ikke Fordampning skal bevirke Feil. Med Hensyn til selve Taellingen maa man gaa frem efter en fast ufravigelig Regel; bedst taelles fra Venstre mod Hoire, saa- ledes at alle Blodlegemer, der paa venstre og ovre Side berorer Kvadratet, taelles med, medens de, der paa hoire og nedre Side berorer samme, ikke tages i Betragtning. Ved Malassez gjaelder dette naturligvis kun for hoire og 13 venstre Side, da alle Blodlegemer, som ligger indenfor Ka- pillaerroret, enten de berorer Kanten eller ikke, maa med- regnes. Endelig bemaerkes, at enhver Blodtaelling maa vare Resultatet af mindst 3 Enkelttaellinger, og at man, hvor man ikke faar tiltraekkslig indbvrdes Overensstemmelse, heist bor gjentage Taellingen med en ny Blodsdraabe. Noiagtigheden er omtrent den samme ved Malassez's og Hayem'sMethode, og den Hurtighed, hvormed en Blod- taelling kan udfores, ogsaa omtrent ligestor (for den ovede et Kvarter—20 Minuter), saa begge Methoder maa betegnes som saerdeles brugbare og praktiske. c. Blodlegemernes Sterrelse bestemmes ved en miki'O- skopisk Maaling. Man lader et tyndt Lag Blod indtorre paa et Objektglas og undersoger den indtorrede Masse ved Hjaelp af et Mikroskop. I dettes Okular Andes en fin Skala, hvis enkelte Delestregers Vaerdi i Mikromillimeter (p = ^^ Mm.) er noiagtigt bekjendt, og Maalingen udfores da ligetil derved, at man bringer et Blodlegeme under Skalaen og ser, hvormange Delestreger af denne falder sammen med Blodlegemets Diameter. Taelling og Maaling af Blodlegemerne er af stor Vig- tighed ved visse Blodsygdomme, ved hvilke saavel de rede som de hvide Blodlegemer undergaar en betydelig Foran- dring, hvad Antal og Storrelse betraeffer. Hos normale Mennesker har en stor Del Underso- gelser, paa denne Maade i Gjennemsnit givet 5 Millioner rede Blodlegemer pr. Kubikmillimeter Blod hos Mcend, 4—4,5 Millioner hos Kvinder. Hos Dyr synes, saa- vidt Forholdet hidtil er kjendt, dette Antal at variere i langt staerkere Grad end hos Mennesket, saa det neppe er muligt at opstille noget Middeltal for de forskjellige hidtil undersogte Dyr. Under enkelte Omstaendigheder kan Antallet af rode Blodlegemer variere noget, ligesaa paa de forskjellige Steder af Legemet. Venost Blod indeholder saaledes altid fiere Blodlegemer end arterielt og er ogsaa i det hele taget 14 underkastet sterre Forandringer, hvad Antallet af Blod- legemer angaar, end dette. Blandt de ovrige Forhold, der influerer paa Blodlegemeantallet, kan maerkes Alderen, idet Nyfedtes Blod (i de forste Dage efter Fodselen) er rigere paa Blodlegemer end i nogensomhelst senere Periode af Livet. Fra dette Maximum synker Antallet stadig til det 8de— 12te Aar, stiger derpaa igjen til det 18de—22de Aar og holder sig saa konstant til omtr. 50 Aars Alderen, hvorfra det synes at synke vedvarende om end langsomt (Otto). Optagelse af fast Naering foroger (relativt) Antallet af Blod- legemer, meget Drikke formindsker det, medens Inanition maerkelig nok gjor Blodet (relativt) rigere paa rode Blod- legemer, paa Grund af at Plasma (resp. Ernaeringsvaedskerne) hurtigere forbruges af den hungrende Organisme end Blod- legemerne. Blodets Rigdom paa rode Blodlegemer paavirkes ogsaa i betydelig Grad af mange pathologiske Tilstande. Under de saakaldte anaemiske Sygdomme kan saaledes Antallet af Blodlegemer gaa ned til 2 a 3 Millioner pr. Kubikmillimeter, ja i pemicios Anaemi endog til 3—400,000. I sidste Fald bliver ogsaa de enkelte Blodlegemer storre (Laache). Man troede tidligere, at Doden var uundgaaelig, naar Blodlegeme- antallet var formindsket til ca. 2 Millioner pr. Kubikmilli- meter, hvilket imidlertid efter Nutidens Erfaringer ikke paa langt naer er Tilfaeldet. Meget sjeldnere end en For- mindskelse iagttager man en Forogelse af Blodlegemernes Antal, der overhovedet, saavidt vides, kun flnder Sted ved saadanne pathologiske Processer, der fremkalder en staerk Transsudation, f. Ex. voldsomme Diarrhoer og fremfor alt Cholera. Forogelsen af Blodlegemeantallet er i Regelen kun relativ. 5. Som for sagt er Pattedyrenes rode Blodlegemer cirkalcere, bikonkave Skiver uden Kjerne og Membran. De enkelte rode Blodlegemer har en gulagtig Farve med et Skjaer i det gronlige; forst naar flere ligger ovenpaa hin- anden, bliver Farven rod. I udtomt Blod har de en udpraeget 15 Tilboielighed til at ordne sig i pengerullelignende Kjeder; dette fremtraeder isaer tydeligt, naar Blodet holder paa at koagulere, og begunstiges derfor af alle de Midler, der frem- skynder Blodets Koagulation. Behandling med Agentier, der bringer Blodlegemerne til at svulme op, loser Kjederne. Grunden til det omtalte Faenomen er forovrigt ikke naer- mere kjendt, men maa soges i et eller andet klaebende Stof, der imidlertid ikke er Fibrin. Blodlegemernes Substants bestaar af et blodt farvelost Protoplasma, Stroma, der er Baerer for Blodets rode Farve- stof, Hcemoglobin. Dette holdes fast til Stromaet af en egen speciAk Attraktionskraft, da det, endskjont let oploseligt i Vand, dog ikke i Livet gaar over i Plasma uden under ganske saeregne Omstaendigheder. Man kan fremstille Stroma ved at tilsaette deAbrineret Blod 10 Vol. af en Kogsaltoplosning, indeholdende 1 Vol. maettet Oplosning paa 15—20 Vol. Vand. Stromaet afsaetter sig da efter nogen Tids Forlob som et hvidligt Bundfald. De rede Blodlegemer er i hoi Grad elastiske og som Folge deraf let modtagelige for forbigaaende Formforan- dringer, hvilket er af megen Vigtighed, naar de, som Til- faeldet ofte er i den levende Organisme, maa passere yderst trange Kapillaerkar. Ved staerke mekaniske Indvirkninger, f. Ex. Vispning, kan de dog rives istykker, hvorved Styk- kerne fremdeles beholder Storsteparten af det oprindelige Blodlegemes Egenskaber. Til Trods for sin store Ela- sticitet er de under Indflydelse af forskjellige Paavirkninger let modtagelige for permanente Formforandringer, saaledes ofte efter Udtommelsen og ved Indvirkning af enkelte kemiske Agentier, visse Saltoplosninger, Varme og Elek- tricitet: 1. Blodlegemerne bliver hyppig strax efter at have forladt Karrene takkede (polygonal-, stjerne-, eller morbaer- formede), uden at man kjender en tilfredsstillende For- klaring derpaa. 2. Tilsaetning af en hel Raekke kemiske Reagentier destru- 16 erer Blodlegemerne paa den Maade, at Farvestoffet gaar over i Oplosning, medens deres Stroma bliver tilbage som formindskede, runde, blege, svagt lysbrydende Rester. Dette indtraeder, naar Blodet bliver lakfarvet, saaledes ved Indvirkning af Vand, iEther, Kloroform, Galde og galdesure Salte, Serum af andre Dyrearter, Arsen- og Antimonvandstof, Svovlkulstof o. s. v. 3. Visse Saltoplosninger, f. Ex. Natriumsulfat, Magnesium- sulfat og Natriumklorid gjor Blodet lysere og mere daekfarvet, end det oprindelig er, samtidig med at de bringer Blodlegemerne til at skrumpe staerkt ind, saa de derved ofte antager hoist uregelmaessige Former. 4. Temperaturforhoielse bevirker ligeledes eiendommelige Forandringer af Blodlegemerne, idet de ved 52 ° C. faar dybe Indsnoringer og uddriver perlesnorlignende Forlaengelser samt tilsidst under Udtraedelse af Blod- farvestoffet henfalder til storre og mindre Stykker (M a x S c h u 11 z e). Det samme Faenomen er iagttaget ved Tilsaetning af Urinstofoplosninger til Blodet og i Blod- extravasater i de levende Vaev. 5. Lader man Funken fra en Leydener-Flaske indvirke paa Blod, bliver Blodlegemerne forst morbaerformede, skyder derpaa ud lange Pigge og antager en ren Kugle- form for endelig tilsidst at afgive Farvestoffet til Op- losningen og kun lade det ufarvede Stroma blive tilbage. Den samme R*kkefolge af Forandringer kan iagttages ved Blodets Forraadnelse. Blodlegemernes — og som Folge deraf Blodets — Farve forandres ved Indvirkning af forskjellige Gasarter. Surstof gjor det saaledes skarlagenrodt, Mangel paa Surstof blaalig- rodt, Kuloxyd kirsebaerrodt og Kvaelstofoxyd violetrodt. Grunden til disse Farveforandringer skal vi senere komme tilbage til. Alle Agentier, der bringer Blodlegemerne til at skrumpe staerkt ind uden at oplose dem, meddeler Blodet en lys, skarlagensrod Farve, saaledes Oplosninger af Glau- bersalt, Kogsalt, Magnesiumsulfat o. s. v., medens de Agentier, 17 der gjor Blodlegemerne mere kugleformige, giver Blodet et morkere Udseende. De rode Blodlegemer har en temmelig betydelig Livs- kraft. Man kan saaledes udtomme Blod den ene Dag, befri det fra Fibrin og efter 24 Timers Henstand paa Is bringe det over i Blodbanen igjen, uden at Blodlegemerne afdor. Efter 3—4 Dages Forlob kan omtrent 10 % af det udtomte og deAbrinerede Blods Blodlegemer vaere destruerede (Worm- Mtiller), og det er da tvivlsomt, om Blodet igjen vil funk- tionere; efter Landois skal det forresten paa Is hoide sig 4 Dage fuldstaendig uforandret. Intet draeber Blodlege- merne saa snart som Ophedning til 50—60 °, hvilket bedst sees derpaa, at Blodlegemerne, naar saadant Blod ind- sproites hos et levende Dyr af samme Art, hurtig op- loser sig. 6. Udviklingen af de rode Blodlegemer, der tillige af- giver et Bevis for deres Cellenatur, foregaar i Embryonal- perioden paa den Maade, at der langs Karrenes Vaegge danner sig klumpede Protoplasmamasser, af hvilke der successivt udskilles kjerneholdige farvelose Celler med et Ankornet Indhold, der formerer sig ved Deling. Lidt efter lidt traeder de helt over i Karrene, optager Farvestof og antager sin deAnitive Form, men bibeholder Kjernen, der forst begynder at svinde efter Udlobet af den 4de Uge hos det menneske- lige Embryo. Allerede efter ca. 4 Maaneders Forlob er omtrent 2/» af Blodlegemerne gaaet over til at blive kjerne- lose, og ved Fodselen Ander man meget faa rode Blodle- gemer med Kjerne. Hvad der er sagt om Kjernernes For- svinden gjelder selvfolgelig kun for de Dyrklasser, der over- hovedet mangier kjerneholdige Blodlegemer. Efter Fedselen udvikler de rode Blodlegemer sig inden- for Celler. KoHiker antog, at Blodlegemerne efter Fod- selen optraadte i forgrenede Bindevaevsceller, hvis Udlobere kommunicerede med smaa Kar. Disse Udlobere skulde da forandre sit Lumen, idet Kjernen og Protoplasmaet svandt, og saaledes forvandle sig til Kapillaerkar. Denne Anskuelse 2 18 er imidlertid neppe rigtig, idet man nu saedvanligvis an- tager, at de allerede forhaandenvaerende Kapillaerkar eller Smaakar fra Begyndelsen af sender solide, med hinanden kommunicerende Udlobere ind i Vaevene; lidt efter lidt forsvinder saa Udlobernes protoplasmatiske Indhold, og de nye Kapillaerkar er faerdige. Inde i disse til Kapillaerer overgaaende Udlobere foregaar nu Udviklingen af Blod- legemerne af visse kjerneholdige Celler, der bestemt ad- skiller sig fra Bindevaevsceller og kaldes Protoplasmaceller, hvoraf Blodlegemerne opstaar endogent, og, efter at Cellernes Forbindelsesstykker har udviklet sig til Kapillaerer, drives ud i Blodbanen (Ranvier), kfr. Fig. 10. Fig. 10. Dannelsen af rede Blodlegemer indenfor forgrenede Celler efter Ranvier fra Nettet hos en 7 Dage gammel Kanin. r r de dannede Blodlegemer; — K K Dannelsescellernes Kjerner; — a a Dannelses- cellernes Udlebere, der senere udvider sig til Kapilherkar. Ogsaa i den senere Alder maa daglig en stor Maengde Blodlegemer danne sig. Hvor dette foregaar, er endnu ikke bestemt afgjort; fortrinsvis har man opstillet den rede Ben- marv, Milten og Leveren som blodtilberedende Organer. Man antager -her, at de danner sig af Celler, der enten er at anse som hvide Blodlegemer eller (Neumann) som eien- dommelige Protoplasmaceller. Det maa vel nu betragtes som afgjort, at Benmarven er et blodtilberedende Organ, idet man 19 navnlig hos Fuglene i den kan se alle Overgange fra blege kontraktile Celler, der meget ligner hvide Blodlegemer, gjen- nem rode kjerneholdige Legemer til de saedvanlige rede kjernelose Blodlegemer (Bizzozero, Korn, Neumann, Geelmuyden). Isaer traeffer man saerdeles talrige saa- danne Overgangsformer i Benmarven efter staerke Blodtab, da der foregaar en livlig Regeneration af Blodet (Erb, Korn, Geelmuyden), og under saadanne Omstaendig- heder skal endog Mellemstadierne kunne traede over i Blod- banen. Sikkert er det, at man efter store Blodtab ser en Masse meget smaa Blodlegemer (Mikrocyter) i Blodet. Det er tvivlsomt, om der foregaar en Dannelse af rede Blodlegemer i Leveren og Milten1). Specielt for den for- stes vedkommende taler mange Ting derimod. Saaledes Ander man i Leveren Jernforbindelser, der neppe kan vaere dannede paa anden Maade end ved Destruktion af rede Blod- legemer, og ligeledes er Portaareblodet rigere paa Blod- legemer og Farvestof end Leverveneblodet (Otto), hvilket heller ikke er til Stotte for Antagelsen af en Nydannelse af rode Blodlegemer i Leveren. Hvad Milten angaar, har Bizzozero her ligesom i Benmarven hos Hunde og Mar- svin efter Aareladninger fundet kjerneholdige rode Blod- legemer, der formerer sig ved Deling. Forevrigt er disse Forhold endnu kun meget mangelfuldt bekjendte. Endelig har den Anskuelse (Hayem, Pouchet) gjort sig gjeldende, at Dannelsen af rode Blodlegemer skulde gaa for sig i det cirkulerende Blod af smaa farvelese Legemer, Hcematoblaster. Siden Bizzozero imidlertid har identiA- ceret disse med de selvstaendige morfologiske Elementer, Blodpladerne, maa vel dette ansees for uholdbart. 7. Inden en vis,, ikke saerdeles lang Tid maa de rode Blodlegemer gaa under. De Steder, hvor fortrinsvis en saadan Destruktion af rode Blodlegemer gaar for sig, synes at vaere l) I Embryonalperioden foregaar efter al Sandsynlighed Dannelsen af rede Blodlegemer i Milt og Lever til visse Tider. 20 Milten, Leveren og Benmarven. Det vigtigste Destruktions- sted er rimeligvis Leveren, fordi Galdefarvestoffet dannes her af Blodfarvestoffet, og endvidere er som for sagt Leveren jernholdig, og det til samme ferende Blod rigere paa Blod- •legemer og Haemoglobin end det, der forer fra Leveren. I Miltens Pulpa Ander man Celler, der indeholder mere eller mindre skrumpede Blodlegemer eller brunt Pigment, og des- udener ligeledes Milten jernholdig (Jernalbuminat, Quincke). Disse Jernforbindelser skal nu efter enkeltes Anskuelser i Milten, Benmarven (og Leveren?) tjene til Nydannelse af rode Blodlegemer og i Leveren til Fabrikation af Galde- farvestof. De hvide Blodlegemer. 1. De hvide eller farvelese Blodlegemer (Leukocyter, Lymfeceller) er Protoplasmaceller, i hvilke Andes en eller flere Kjerner, og som viser ameboide Bevaegelser. Det er de samme (?) Legemer, som Andes i Pus under Navn af Rund- celler og i Vaevene som saakaldte Vandreceller. De bestaar af en mere eller mindre kugleformet, klaebrig, blod, staerk lysbrydende, kornet Protoplasmamasse, hvis Indhold ofte ferer Fedtdraaber og Pigmentkorn samt som oftest en eller flere Kjerner, der forst traeder tydelig frem ved Tilsaetning af Vand eller Edikkesyre, hvilken sidste tillige gjer den ovrige Cellemasse klar. Storrelsen vexler adskillig, idet Diameteren beleber sig til 4—13 y,, hvorfor man saedvanlig inddeler de i menneskeligt Blod forekommende hvide Blodlegemer i 3 Slags (Max Schultze): a. Leukocyter, mindre end de rede Blodlegemer, med en eller to Kjerner og et meget tyndt Protoplasmaschicht. b. Regelmaessige, runde hvide Blodlegemer af samme Ster- relse som de rede. c. Store Amoboidceller med rigeligt Protoplasma og tydelig Amoboidbevaegelse. 2. Saerdeles karakteristisk for de hvide Blodleo-emer er den saakaldte ameboide Bevaegelse, som bestaar i en 21 afvexlende Dilatation og Kontraktion af Protoplasmamassen omkring Kjernen. Dette giver sig isaer tilkjende derved, at der fra Overfladen udsendes klaebrige Forlaengelser, som igjen traekker sig ind og derved bevirker saavel en Van- dring af selve Blodlegemet som en Optagelse af smaa Korn (Fedt, Pigment o. s. v.). En ganske saeregen Interesse frembyder endvidere den ameboide Bevaegelse derved, at den foranlediger en Udvandring af de hvide Blodlegemer fra Karrene gjennem deres Vaegge (Cohnheim). Denne Ud- vandring foregaar i flere Stadier, der lader sig mikroskopisk forfolge og sker meget langsomt. Den er som sagt dels at opfatte som en Folge af den ameboide Bevaegelse, men dels ogsaa som en Filtration foranlediget ved Blodtrykket (Hering). Ved Betaendelse paa et eller andet Sted" flnder man rundt omkring Kapillaerkarrenes Vaegge udtraadte Leuko- cyter i Maengdevis. Ved Indvirkning af Varme (Ophedning til 50 ° C.) og Elektricitet forandrer de hvide Blodlegemer sin Form, bliver kuglerunde, taber sin Ameboidbevaegelse og dor sluttelig. 3. Maengden af de hvide Blodlegemer bestemmes ved Taelling paa samme Maade som de rede, kun ved Anven- delse af svagere Fortynding. Antallet er forholdsvis ringe og temmelig variabelt, idet der efter de mange foreliggende Undersogelser Andes 1 hvidt Blodlegeme paa 300—1200 rede. Herved maa imidlertid bemaerkes, at det her er vanskeligt at komme til et aldeles paalideligt Resultat, fordi de hvide Blodlegemer destrueres meget hurtigt efter Udtemmelsen fra Organismen, saaledes at Antallet i det udflydte Blod ofte bliver meget mindre end i det cirkulerende (Alex. Schmidt, L an do is). Ved denne Destruktion skal der udvikles et Fer- ment, som bevirker Blodets Koagulation. Dette er dog endnu ikke med fuld Sikkerhed faststillet, uagtet man neppe kan frakjende de hvide Blodlegemer en vis Betydning ved Blodets Koagulation, hvorom mere senere. Antallet af hvide Blodlegemer er noget forskjelligt i de forskjellige Karprovinser og under forskjellige Omstaen- 22 diglieder. Saaledes Andes langt Aere hvide Blodlegemer i Miltveneblodet end i Miltarterieblodet og ligeledes Aere i Vena hepatica end i Vena porta, hvilket skulde tyde paa en Nydannelse af hvide Blodlegemer i Milt og Lever. Efter Maaltidet skal der Andes Aere Leukocyter i Blodet end ellers og ligeledes efter Aareladninger. Forogelsen er dog muligens kun relativ i Forhold til de rede og i det heie traenger disse Iagttagelser til en Revision. 4. Som Dannelsessteder for de hvide Blodlegemer be- tragter man vaesentlig Milten, Lymfekjertlerne og Ben- marven. De Iagttagelser, hvortil denne Anskuelse hoved- sagelig stotter sig, er hentede fra Pathologien. En egen Sygdom, den saakaldte Leukami (Virchow), karakteriseres nemlig ved en overordentlig Foregelse af de hvide Blodlegemer, idet deres Antal derved kan stige til 1 hvidt Blodlegeme paa 3—8 rode. Ved Sektion af saadanne Individer, der er dode af Leukami, har man nu fundet 3 forskjellige patho- logiske Forandringer: a. Milten kan vaere angreben (lienal Leukami), b. Lymfekjertlerne kan vaere ophovnede (lymfatisk Leu- kami), eller c. Benmarven kan vaere svullen og rod (Benmarvsleukdmi, Medullarleukdmi). Af disse Fakta har man nu draget den Slutning, at de tre naevnte Organer fortrinsvis er virksomme ved Dannelsen af hvide Blodlegemer, hvilket ogsaa stottes af enkelte fysio- logiske Iagttagelser, hvortil i det foregaaende er hentydet (se ovenfor). Mod Lymfekjertlernes Andel i de hvide Blod- legemers Dannelse synes maaske. den Kjendsgjerning at tale, at Lymfe, der endnu ikke liar passeret nogen Kjertel, inde- holder hvide Blodlegemer. Tager man imidlertid i Betragt- ning, at disse kan traede ud af Kar, der er omgivne af Lymferum (Hering), er derved Faenomenet tilfredsstillende forklaret. 23 Blodpladerne. Allerede for laengere Tid siden har Hay em under Navn af Hcematoblaster beskrevet en Del i Blodet forekom- mende blege, farvelose, klaebrige, bikonkave Skiver af vex- lende Storrelse (i Middeltal en Diameter af ca. 3 p). De skal forekomme i en Maengde af omtrent 40 Gange de hvide Blodlegemers Antal og blev af Hay em antaget som For- stadier til de rode Blodlegemer. Dette er imidlertid ikke rigtigt, og overhovedet var Haematoblasterne lidet paaagtede, til Bizzozero beskrev dem som Blodplader og satte dem i Forbindelse med Blodets Koagulation. Fra den Tid af har Forskningen beskjeftiget sig meget med Blodpladerne, uden at deres Rolle endnu er tilstraekkelig opklaret. Man iagttager dem allerede i det cirkulerende Blod (Marsvinets Mesenterium, Flaggermusvinger), og af ganske friskt Blod ophober de sig i store Masser paa nedhaengte Traade. (Bizzozero), ligesom man ogsaa let faar se dem i Blod, som rinder ud af et Saar, ved at blande det med 1 % Osmiumsyreoplesning eller Hay ems Vaedske1). I udtemt Blod forandrer de sig let til mange Slags sammenskrum- pede Former, henfalder tilslut i Smaadele og oploser sig. Hvor flere af dem rigger sammenhobede, klaeber de sig let sammen og gaar over til flbrinlignende Masser. Man har som sagt villet saette dem i Forbindelse med Blodets Koagulation (Bizzozero) og Trombedannelser (Eberth, Schimmelbusch), uden at dette imidlertid er til straekkelig bevist, idet endog flere Kjendsgjerninger skal tale derimod. *) Kviksolvklorid 0,5 Gr. Natriumsulfat 5,o » Klornatrium l,o > Vand 200,o > 24 § 5. Blodets kemiske Bestanddele. Normalt Blod indeholder som konstante Bestanddele: Vand, Blodfarvestoffe (Oxyhcemoglobin og Hcemoglobin), JEgge- hvidelegemer (Serumalbumin, Serumglobulin og Fibrinogen), Fedtarter (Palmitinsyre-, Stearinsyre- og Oliesyreglycerid), Lecithin, Cholesterin, Druesukker, Urinstof og Kreatin. Af anorganiske Stoffe Andes: Kalium, Natrium, Kal- cium, Magnesium, bundet til Klor, Svovlsyre, Fosforsyre og Kulsyre, samt endelig smaa Maengder Jem, Mangan(?) og Silicium. Af Gasarter: Surstof, Kvcelstof og Kulsyre. Af ovennaevnte Stoffe forekommer enkelte kun som Spor, saaledes Kreatin, Silicium, Mangan. Endelig Andes normalt i Blodet et sukkerdannende (dia- statisk) Fertnent(Tiegel, Plosz), der imidlertid ferst traeder i Virksomhed ved Blodlegemernes Destruktion. Som ikke konstante eller abnorme Blodbestanddele kan naevnes: Myresyre, Edikkesyre, Smersyre, Urinsyre, Hypo- xanthin, Hippursyre, Ravsyre, Galdesyrer, Galdefarvestoffe, Indikan, Inosit, Rodanalkali, Leucin, Tyrosin^ Karbamin- syre, Ammoniumkarbonat, Lithium, Bly og Kobber. De fleste af disse Stoffe er kun paaviste under sygelige Tilstande. Naar alle vel karakteriserede Bestanddele er fjernede af Blodet, bliver en ukrystalliserbar, tildels i Alkohol opleselig Masse tilbage, hvis kemiske Natur er ubekjendt. Man sam- menfatter alle de deri indeholdte Stoffe under Faellesbeteg- nelsen Blodets Extraktivstoffe, hvis Maengde forresten stadig formindskes, eftersom Forskningen skrider frem. Ved Beskrivelsen af Blodets kemiske Forhold er det hensigtsmaessigt ferst at hoide sig til hver enkelt af de morfologiske Elementer — Blodlegemer og Plasma — og der- paa betragte det samlede Blod under et fra et kemisk Standpunkt. 25 §«■ Blodlegemernes kemiske Bestanddele. Morfologisk skjelner man som for sagt mellem rede og hvide Blodlegemer, hvorfor man ogsaa kemisk har sogt naermere at bestemme Sammensaetningen af hver enkelt af disse. I. De rede Blodlegemers kemiske Bestanddele. Dels ved direkte kemisk Analyse og dels ved Slutninger fra Sammensaetningen af det samlede Blod har man fundet, at de rode Blodlegemer indeholder: Vand og Haemoglobin som Hovedbestanddele, dernaest smaa Maengder Lecithin og Cholesterin samt en til Globulin- gruppen horende iEggehvidesubstants. Af anorganiske Stoffe indeholder Blodlegemerne de samme som det samlede Blod og Plasma kun i et andet Maengdeforhold, som vi senere skal se. Jernet. der tilhorer Blodfarvestoftet, Andes alene i Lege- merne og maa ansees for en karakteristisk og integre- rende Bestanddel af samme, uagtet dets Maengde ikke er stor. Ogsaa Mangan er hidtil kun fundet i Blodlege- merne, men dette er forelobig uden Betydning. De kjerne- holdige rode Blodlegemer besidder i Kjernen ikke ubetyde- lige Kvantiteter Nuclein, hvilket fuldstaendig mangier i de ikke kjerneholdige. Af Gasarterne indeholdes hovedsagelig Surstoffet i Blod- legemerne, som vi senere skal se, bundet til Farvestoffet. Den eneste karakteristiske Bestanddel af de rede Blod- legemer er Farvestoffet, Hcemoglobinet, der stedse Andes deri i store Maengder og har en saerdeles vigtig Funktion i Hvirveldyrenes Livsproces. a. Blodfarvestoffet. Blodet — og specielt det venose — indeholder bestandig 2 Farvestoffe, der imidlertid staar hinanden saa naer, at 26 man ofte sammenfatter dem under Benaevnelsen Blodfarve- stoffet eller Hcemoglobinet. Imidlertid er de dog saa grund- forskjellige Stoffe, at de har fuldt Krav paa saerskilt Be- handling. De to Blodfarvestoffe kaldes saedvanlig: 1. Det venose Farvestof reduceret Hcemoglobin eller slet og ret Hcemoglobin (og dette er det rigtigste; men man forstaar uheldigvis som ovenfor sagt ofte ved dette Ord begge Blodfarvestoffe under et) og 2. det arterielle Farvestof eller Oxyhemoglobin, der op- staar ved at behandle det forste med Surstof og er en Molekularforbindelse af reduceret Haemoglobin og Surstof. Man maa ikke af Benaevnelserne arterielt og venost Farve- stof lade sig forlede til at tro, at det forste kun Andes i Arterierne, det sidste kun i Venerne, thi som senere skal vises, forekommer begge saavel i arterielt som i venost Blod; men medens der i Arterieblodet kun Andes en meget ringe Maengde reduceret Haemoglobin, er Veneblodet omtrent lige rigt paa begge Farvestoffe. Hvorvidt Farvestoffene er identiske for de forskjellige Dyrearters rode Blod, skal forst senere naermere blive dis- kuteret; thi under alle Omstaendigheder staar de hinanden saa naer, at de i saa Henseende kan behandles under et. 1. Oxyhemoglobin. Dette Stof kan fremstilles i krystallinsk Tilstand saa- vel mikro- som makroskopisk og iagttoges forst af Reichert samt fremstilledes senere krystallinsk af Funke. 1. For vi gaar over til naermere at betragte dets ke- miske Egenskaber, forudskikkes nogle Bemaerkninger over dets Sammensaetning og Konstitution, idet vi udtykkelig gjer opmcerksom paa, at det, der i saa Henseende anferes, baade gjelder Oxyhcemoglobin og reduceret Hcemoglobin, naar ikke specielt det modsatte siges, da der nemlig med de nuvaerende Hjelpemidler ingen vaesentlig Forskjel kan 27 paavises ad elementaranalytisk Vei mellem disse to Stoffe, der kun adskiller sig ved et Surstofmolekul. Hvad Konstitutionen angaar, staar Oxyhaemoglobinet meget naer iEggehvidestoffene, idet det som naermere Be- standdele synes at indeholde et JEggehvidestof af Globulin- gruppen og et jernholdigt Farvestof.1) Ved dets Dekom- position erholder man vistnok endnu smaa Maengder af andre Produkter (Myresyre, Smersyre og en Del ukjendte Stoffe), men dette Forhold er hidtil saa lidet kjendt, at man som sagt paa Videnskabens nuvaerende Standpunkt kan anse Oxyhaemoglobin som en Forbindelse af dets to Hoved- dekompositionsprodukter, et iEggehvidestof og et Farvestof. I kemisk Henseende opfattes Oxyhaemoglobinet i Al- mindelighed som en Syre. Dets Oplesninger reagerer nem lig surt og kan uddrive Kulsyre af Natriumkarbonat. Det krystalliserer heller ikke af en alkalisk Oplesning og af- saetter sig ved Elektrolyse i Krystaller ved den positive Pol. Hvad der adskiller Oxyhaemoglobin fra Haemoglobin er, at det forste indeholder et Mol. lestbundet Surstof medens Haemoglobinet intet saadant har. Oxyhaemoglobin er altsaa Hcemoglobin + 1 Mol. Surstof. Dette Mol. Sur- stof indeholdes i Oxyhaemoglobin i en saakaldet Molekular- forbindelse (Hoppe-Seyler) eller dissocieret Forbindelse (Worm-Muller) d. v. s. det er meget lesere bundet end det ovrige Surstof og de andre Elementer i Oxyhaemoglobin- molekulet. Det uddrives derfor ogsaa let i Vacuum og ved Ophedning, saa der dannes reduceret Haemoglobin. Den Maengde lestbimdet Surstof, som 1 Gr. Oxyhaemoglobin (af Hundeblod) indeholder, er efter Undersogelser af Hiifner 1,202 Kcm. ved 0 ° og 1 m. Tryk eller 1,582 Kcm. ved 0 ° og 760 mm. Tryk2). Elementaranalyserne af Oxyhaemoglobin er udferte med det ved 100 ° C. terrede Praeparat og refererer sig egentlig x) Der specielt for Oxyhaemoglobinet er det saakaldte Hcematin. 2) Den lostbundne Surstofmasngde, som 1 Gr. Oxyhemoglobin inde- holder, er selvfolgelig udtrykt i Vcegt en konstant St0rrelse og oven- 28 til Haemoglobin, da Oxyhaemoglobinets lestbundne Surstof ved denne Temperatur er gaaet vaek; men Forskjellen i den ele- mentaere Sammensaetning mellem Oxyhaemoglobin og Haemo- globin er saa liden (1 Mol. Surstof), at man ved saa hoit sammensatte Legemer ikke kan paavise Differentsen ad denne Vei. Nedenstaaende Tabel indeholder Resultaterne af en Del Analyser af Haemoglobin af forskjellige Dyrearters Blod, ud- ferte af Hoppe-Seyler, Kossel og Otto. Hund. Gaas. Marsvin. Ekorn. Hest. Svin. 53,85 % 54,26 % 54,12 % 54,09 % 54,si % 54,i7 % 7,32 > 7,10 » 7,36 » 7,39 > 7,00 » 7,38 » 16,17 » 16,21 » 16,78 » 16,09 » 17,29 > 16,23 > 21,84 » 20,69 » 20,68 > 21,44 » 19,77 > 21,36 > 0,39 » 0,54 J 0,58 » 0,40 » 0,66 > 0,66 » 0,43 > 0,43 » 0,48 T 0,59 » 0,46 » 0,43 » Kulstof . Vandstof Kvaelstof Surstof . Svovl . . Jem . . . (Fosforsyre) . (0,77)x) Som det vil sees, stemmer Analyserne af Blodfarve- stoffet af forskjellige Blodsorter saa godt med hinanden, at Differentserne i Regelen ligger indenfor Methodernes Feil- graenser. En Undtagelse herfra danner dog Haemoglobin af Hesteblod, som udmaerker sig ved en temmelig betydelig hoiere Kvaelstofgehalt end de andre, medens dets Forhold forevrigt stemmer med disses. Ved Hjelp af den Maengde lestbimdet Surstof, som Oxyhaemoglobinet indeholder, og den elementaere Sammen- saetning kan dets Molekularvaegt bestemmes. For Haemo- globin af Hundeblod fandt Hufner paa denne Maade i de noiagtigste Forsog, man hidtil har, Molekularvaegten lig 14129, altsaa et saerdeles hoit Tal. Beregnes efter dette og Analyserne den empiriske Formel, Andes denne for Oxy- haemoglobin af Hundeblod: staaende Tal vil derfor kun sige, at denne konstante Vregtsmsengde Surstof ved 0° og 760 mm. indtager et Vol. af 1,M» Kcm., ved&0° og 1 m. 1,202 Kcm. ') hidrerer rimeligvis fra en Forureusning med Kjernernes Nuclein. 29 C6 3 6^ I 02 5^ I 6 4FeS30 , 8 , • Dette gjelder imidlertid kun for Hundeblod, og vi skal derfor senere, naar vi behandler Spergsmaalet om Identi- teten af de forskjellige Blodsorters Haemoglobiner, komme lidt mere tilbage til dette Forhold. 2. For at fremstille rent, krystalliseret Oxyhaemoglobin blander man — bedst — Heste- eller Hundeblod med det 10—20 dobbelte Volum af en Kogsaltoplesning, som paa 1 Vol. maettet Oplosning indeholder 10—20 Vol. Vand, og lader det hele staa rolig en a to Dage paa et kjoligt Sted. Den storste Del af Blodlegemerne har da saenket sig og afsat sig paa Bunden som en Kage. Den overstaaende Vaedske afheldes derpaa, og til Blodlegemekagen saettes Vand og iEther, hvorpaa det hele rystes godt om. iEtheren edelaeg- ger som for (S. 16) sagt Blodlegemerne, og Farvestoffet gaar i vandig Oplosning. Efter kort Tids Henstand heldes iEtheren af, Oplesningen af Blodfarvestoffet Altreres hurtigt, afkjoles til 0° C. og tilsaettes 74—7s Vol. ligeledes til 0° afkjelet absolut Alkohol, hvorpaa det hele stilles i en Kulde- blanding. Efter et Par Dages Henstand vil da Oxyhaemo- globinet vaere krystalliseret ud. Krystallerne fraAltreres i Kulden, vadskes med iskold, fortyndet Alkohol, oploses og omkrystalliseres endnu nogle Gange og torres derpaa over Svovlsyre ved en Temperatur af under 0 ° C. Foruden af Heste- og Hundeblod har man kunnet er- holde krystallinsk Oxyhaemoglobin af en he! Del andre Blod- sorter. Menneskeblodet leverer derimod saa vanskelig kry- stallinsk Oxyhaemoglobin, at man endnu ikke har kunnet fremstille det deraf i tilstraekkelige Maengder til Analysen. Gjelder det kun at fremstille Oxyhaemoglobin til mikro- skopisk Brug, kan man omtrent anvende hvilkensomhelst Slags Blod. Selve Fremstillingen sker i saa Fald bedst paa folgende Maade: Man bringer lidt Blod paa et Objekt- glas, tilsaetter en Draabe Vand og bedaekker det hele efter nogle Minuter med et Daekglas. Derpaa tilsaettes fra dettes Rand lidt, koncentreret Pyrogallussyroplesning, og man lader 30 Praeparatet henstaa roligt nogle Timer, hvorefter man i Regelen vil kunne iagttage smukke mikroskopiske Oxy- haemoglobinkrystaller. Gscheidlen har ved vanskeligt krystalliserende Blodsorter foreslaaet forst at lade Blodet raadne, for man skrider til Krystalfremstillmgen. Dette er ogsaa i Virkeligheden i mange Tilfaelde heldigt, saa det synes, som om der ved Forraadnelsen destrueres et eller andet Stof, der virker haemmende paa Krystallisationsevnen. Ved let krystalliserende Blodsorter forekommer det, at Oxyhaemoglobinet udkrystalliserer inde i selve Blodlegemet (intraglobulaere Krystaller). En saadan intraglobulaer Kry- stallisation er altid ledsaget af en Udtraedelse af noget Haemo- globin i Plasma, saa at ogsaa i dette Tilfaelde Krystallisa- tionen ferst gaar for sig, efter at Haemoglobinet er lest fra sin Forbindelse med Blodlegemernes Stroma. 3. Oxyhaemoglobinkrystallerne besidder en smuk, blod- rod Farve, er gjennemsigtige, silkeglinsende, naar en Stor- relse af 2—3 mm. og indeholder fra 3 til 9 Mol. Krystal- vand. Eftersom Oxy- haemoglobinet er frem- stillet af den ene eller den anden Blodsort, er Krystallerne en Del for- skjellige. Dog tilhorer de alle (med Undtagelse af Oxyhaemoglobin af Ekornblod, der er hexa- gonalt) det rhombiske Sy- stem og danner tetrae- derlignende Former, Pris- mer, Tavler eller Naale af dette System (Fig. 11.) Oxyhemoglobin: a af Menneskeblod, 1 {U%tl% Tilstand frem-. b af Marsvinblod, c af Ekornblod. stiller de en deigagtig, zinnoberred Masse, der ved Terring under 0° C. gaar over til et lyst, teglstensrodt Pulver. De er opleselige i Vand, 31 men Oploselighedsgraden er forskjellig efter de forskjellige Blodsorter, hvoraf de er fremstillede. Medens nogle som Krystallerne af Oxeblod er saa let oploselige, at de hen- flyder i Luften, er enkelte Fugleblodkrystaller temmelig tungt opleselige i Vand. Opvarmning til 30—40 ° C. for- eger Opleseligheden, men over denne Temperatur dekompo- neres Oplosningerne desto lettere, jo mere koncentreret de er. Indtorres en Oplosning, eller terres de fugtige Kry- staller ved en lav Temperatur over Svovlsyre, kan de siden ophedes til 110—115° C. uden anden Forandring, end at de taber sit lestbundne Surstof, og det er i denne Tilstand, at de saedvanligvis er analyserede. Ved 160—170 ° dekom- poneres det tone Haemoglobin og udstoder Dampe, som lugter af braendt Horn, og ved fuldstaendig Forbraending efterlader de en af rent Jernoxyd bestaaende Aske. Ab- solut Alkohol gjer Oxyhaemoglobinkrystallerne uoploseligex) i Vand; deres Oplosningi temmelig fortyndet Alkohol holder sig bedre end en vandig. Endvidere er de, uden strax at dekomponeres, oploselige i heist fortyndede Alkalier, Am- moniakvand, Kalk- og Barytvand samt fosforsure, kulsure og borsure AJkalier; men dekomponeres i disse Oplesninger allerede efter nogle Dages Henstand. I iEther, Benzol, Svovlkulstof, Kloroform og Amylalkohol er Oxyhaemoglobin uopleseligt. Ved Ophedning af en vandig Oplosning af Oxyhaemo- globin til 60 a 70 ° C. dekomponeres det under Udskillelse af koaguleret iEggehvide, medens Hcematin (et jernholdigt Farvestof) bliver tilbage i Oplesningen. 4. Oxyhaemoglobinoplosninger faeldes af de Aeste Salte af de tunge Metaller med Undtagelse af normalt og basisk l) Under absolut Alkohol kan Oxyhaemoglobinkrystallerne opbevares laenge uden at tabe sin Form, medens de mister Farve, Glans og Dobbeltbrydning. Dette har vaeret anseet som Bevis paa, at Farve- stoffet kun er en Forureusning. Oxyhaemoglobin, der er gjert uop- leseligt (men ikke er affarvet) ved Hjelp af Alkohol, kaldes Para- luxmoglobin (Nencki & Sieber). 32 Blyacetat, men stedse i mere eller mindre dekomponeret Tilstand. 5. Absolut rene Oxyhaemoglobinoplesninger er hold- bare, men saasnart det mindste Spor af Forurensninger er tilstede, forraadner de, idet de mister sit Surstof og gaar over til Haemoglobin. Af reducerende Substantser i neutral eller svag alkalisk Oplosning som AmmoniumsulAd, vinsurt Tinoxydul, Zink og JernAlspaan overfores Oxyhaemoglobin til reduceret Haemoglobin, og det samme Ander ogsaa Sted ved Udpumpning af Oxyhaemoglobinoplesninger med Kvik- solvluftpumpen eller Gjennemledning af en eller anden in- different Gasart som Vandstof eller Kulsyre. Rene Oxy- haemoglobinoplesninger dekomponeres dog ved Udpumpning altid noget, saaledes at man derved stadig erholder min- dre end den theoretiske Surstofmaengde, idet en Del af Surstoffet bindes fast kemisk ved Processen under Dannelse af det saakaldte Methcemoglobin. Det i de rede Blodlegemer endnu indeholdte Oxyhaemoglobin afgiver derimod sit lest- bundne Surstof fuldstaendig i Vacuum; det fremgaar altsaa heraf — og andre Faenomener tyder paa det samme — at Farvestoffet i Blodlegemerne forholder sig paa en noget anden Maade end, naar det er udskilt derfra. Det rime- lige er, at Blodfarvestoffet, saalaenge det beAnder sig i de uforandrede Blodlegemer, er bundet paa en eller anden Maade til Blodlegemernes Stroma. Dette fremgaar ogsaa blandt andet deraf, at Blodlegemerne kan vadskes med neutrale Saltoplosninger uden at afgive noget af sit Farvestof, uagtet dette i fri Tilstand er temmelig let opleseligt i saadanne. Drypper man en Oxyhaemoglobinoplosning — eller for- tyndet Blod — paa et Stykke Filtrerpapir, som er befugtet med Guajaktinktur, saa dannes der en blaa Ring omkring Draaben (Alex. Schmidt). Dette blev ferst anseet for at hidrere fra, at Oxyhaemoglobinet overforer Surstoffet til Ozon, der virker paa ovennaevnte Maade paa Guajactinctur. Faeno- menet ansees imidlertid nu at bero paa, at Oxyhaemoglobinet i Kanten af Draaben dekomponeres og oxyderes af det ene 33 Atom af Surstofmolekulet, medens det andet kaster sig paa Guajaktinkturen og farver denne blaa (P f 1 iige r). Oxyhaemo- globin virker endvidere ozonoverforende, idet det formaar at overfore Ozonet fra et e^ler andet ozonforende Stof (f. Ex. gammel Terpentinolie) paa let oxyderbare Legemer (f. Ex Guajaktinktur). Maerkelig nok retarderes eller ophaeves denne ozonoverforende Evne af Chinin-, Morphin og Cin- choninsalte. Oxyhaemoglobin formaar endelig at katalysere Vandstofsuperoxyd, hvilken Egenskab det forresten deler med enkelte Derivater af Blodfarvestoffet (Kuloxydhaemo- globin). Denne Evne til at dekomponere Vandstofsuperoxyd forhindres af Blaasyre. Ved Diah/se skal Oxyhaemoglobinet forholde sig som en Kolloidsubstants Treyer), altsaa ikke vaere diffusibelt. Da dette imidlertid er stik imod Grahams Theori om Krystalloider og Kolloider, idet Oxyhaemo- globinet som et let krystalliserende Legeme ogsaa skulde diffundere nogenlunde let, og staar i Strid med andre For- skeres Resultater (Alex. Schmidt), saa behever Faeno- menet naermere Undersegelse. 6. Hvad der fremfor alt udmaerker Oxyhaemoglobin- oplesninger, er deres karakteristiske Absorptionsspektrum, og i denne Henseende forholder alle Oxyhaemoglobiner af hvil- ketsomhelst Blod sig fuldstcendig lige. Bringer man nemlig m nogenlunde koncentreret Oplosning af Oxyhaemoglobin foran Spektroskopets Spalt, mellem denne og Lyskilden, vil man kun kunne se Spektrets rede Del indtil noget bagenfor den Frauenhoferske Linie C. Fortyndes efterhaanden Op- lesningen med Vand, bliver lidt efter lidt ogsaa Orange og Gult synligt til Linien D. Ved endnu videre Fortynding kommer den grenne Del af Spektret bag E tilsyne og ende- lig lidt efter lidt ogsaa gulgrent Lys omtrent i Midten mel- lem D og E. Tilslut bliver hele Spektret synligt med Und- tagelse af to merke Absorptionsstriber mellem D og E, den ene lidt smalere og morkere noget naermere D, den anden bredere og mindre skarpt begraenset taet foran E. Disse to for Oxyhemoglobin saerdeles karakteristiske Absorptions- 34 striber afgiver en overordentlig emAndtlig Reaktion paa samme, idet de endnu er tydelige ved en Oplosning, som blot indeholder 0,oi °/° Oxyhaemoglobin, naar denne underseges i et 1 Cm. tykt Schicht. Reaktionen kan ogsaa iagttages i levende Live i det arterielle Blod og beviser derved Identi- teten mellem det Farvestof, der Andes i Blodlegemerne, og det isolerede Oxyhaemoglobin. Der forekommjr forevrigt Aere andre Farvestoffe, som giver en lignende Spektralreaktion, men om de to Striber hid- rerer fra Oxyhaemoglobin, er altid let at afgjere, idet de i saa Fald, naar Oplesningen behandles med reducerende Agentier, smelter sammen til en eneste bred, merk Stribe, hidrorende fra reduceret Haemoglobin, et Forhold, som ikke deles af noget andet bekjendt Stof. Vi kommer forevrigt tilbage til Anvendelsen af denne Reaktion. (Blodfarvestoffenes og deres Derivaters Absorptionsspektrer er fremstillede Fig. 12 S. 48). 7. Vi har hort, at Oxyhaemoglobin i Vacuum og ved Gjennemledning af indifferente Gasarter afgiver sit lost- bundne Surstof. Betingelsen for denne Dissociation er alt- saa kun, at Surstoffets Partiartryk formindskes saavidt, at Afgivelsen kan Ande Sted, og om dette sker paa den ene eller anden Maade, er ligegyldigt. Efter Worm-Miiller begynder Oxyhaemoglobinets Dissociation, saasnart Surstof- trykket synker under 20 mm. ved en Temperatur af 12° C. Men foruden at uddrives kan det lostbundne Surstof i Oxyhaemoglobin ogsaa erstattes af en Del andre Gasarter, hvis AfAnitet til Haemoglobin er storre end Surstoffets. Leder man saaledes Kuloxyd i en Oplosning af Oxyhaemoglobin, absorberes det meget kraftigt, medens Surstoffet samtidig gaar vaek, og der opstaar en ny Forbindelse af stor prak- tisk og theoretisk Betydning, Kuhxydhcemoglobin, der er den samme, som danner sig i Blodet ved Kuloxydforgiftning og bevirker, at dette ikke laengere kan optage Surstof i Lungerne. 8. Kuhxydhcemoglobin er altsaa Oxyhaemoglobin, hvor det lestbundne Surstofmolekul er erstattet af et — ligeledes 35 lostbundet — Molekul Kuloxyd, eller det er Haemoglobin -{- 1 Mol. Kuloxyd. Da Kuloxydet formaar at uddrive Oxy- haemoglobinets lestbundne Surstof, som det erstatter i lige Volumforhold, har det altsaa endnu storre AfAnitet til Haemo- globin end Surstoffet, og Kuloxydhaemoglobinet er derfor en fastere Forbindelse end Oxyhaemoglobin. Det henherer dog ogsaa til de saakaldte dissocierede Forbindelser, idet det lige- ledes afgiver sit Kuloxyd i Vacuum og ved Gjennemledning af indifferente Gasarter, men dog adskillig vanskeligere end Oxyhaemoglobin. Kuloxydhaemoglobin fremstilles let ved at lede Kuloxyd gjennem en meget koncentreret Oplosning af Oxyhaemoglobin saalaenge det absorberes, afkjele den saaledes erholdte Vaedske til 0 ° C, tilsaette 7* Vol. ligeledes kold, absolut Alkohol og stille det hele l en Kuldeblanding. Efter en Dags Tid vil da Kuloxydhaemoglobinet vaere udskilt i Krystaller, isomorfe med de tilsvarende Oxyhaemoglobinkrystaller. Krystallerne er mere blaaligrede, tungere oploselige i Vand og bestan- digere end Oxyhaemoglobinkrystallerne. Kuloxydhaemoglobin forandres saaledes ikke hverken af Reduktionsmidler eller ved Forraadnelse, der som bekjendt overferer Oxyhaemoglobinet til Haemoglobin, og er i det hele taget en temmelig fast For- bindelse. Oplosningerne af Kuloxydhaemoglobin er mere blaaligrode end lige koncentrerede Oxyhaemoglobinoplosninger og absorberer den blaa og violette Del af Spektret mindre staerkt. Forevrigt viser de de samme to Absorptionsstriber som Oxyhaemoglobin, der kun her er lidt forskjevet i Ret- ning af Linien E. Kuloxydhaemoglobinets hele Forhold af- giver en fuldstaendig Forklaring af Kuloxydets giftige Virk- ning paa Mennesker og Dyr, idet det altsaa uddriver Oxyhaemoglobinets Surstof og selv danner en saa fast Forbindelse med Blodets Haemoglobin, at dette ikke i Lun- gerne kan optage den for Vaevene nedvendige Maengde Sur- stof; thi vistnok lader Kuloxydhaemoglobin sig ved laengere Rystning med Surstof igjen overfere til Oxyhaemoglobin, men denne Omvandling foregaar saa vanskeligt, at den ikke 36 kan Ande Sted i Lungerne. Til Paavisning af Kuloxyd i Blodet kommer vi senere tilbage. 9. En endnu fastere Forbindelse med Haemoglobin end Kuloxyd danner Kvcelstofoxyd. Leder man derfor Kvaelstof- oxyd i en Oplosning af Oxyhaemoglobin eller Kuloxydhaemo- globin, saa uddrives Surstoffet, resp. Kuloxydet og erstattes af et lige Vol. Kvaelstofoxyd under Dannelse af et nyt Stof, Kvelstofoxydhemoglobin, der ligeledes kan fremstilles kry- stallinsk ved at saette Alkohol til dets koncentrerede Oplos- ninger. Det viser et lignende spektralanalytisk Forhold som Oxyhaemoglobin og Kuloxydhaemoglobin; men de to Ab- sorptionsstriber er mindre skarpt begraensede. Af denne Forbindelse uddrives Kvaelstofoxydet meget vanskeligt i Vacuum og ved Gjennemledning af indifferente Gasarter. Ogsaa med Acetylen indgaar Haemoglobinet en Forbindelse, der imidlertid er meget svag, og ligeledes skal Cyanvandstof indvirke paa Oxyhaemoglobin, men paa en anden Maade, idet det ikke uddriver Surstoffet, men forbinder sig direkte med Oxyhaemoglobinet. Dette sidste Forhold er dog ikke naermere undersogt. 10. Af Interesse er ogsaa Svovlvandstoffets Indvirkning paa Oxyhaemoglobinoplesninger, idet disse ved Indledning af Svovl- vandstof antager en gronagtig, smudsigred Farve og viser et Spektrum med en Absorptionsstribe i Redt samt kraftig Absorp- tion af den violette og blaa Del. Det herved dannede — rime- ligvis svovlholdige — Stof er af Hoppe-Seyler kaldet Svovl- methcemoglobin, da det ligner det saakaldte Methaemoglobin, som senere skal beskrives, i Spektralreaktionen. Det skal vaere dette Farvestof, som frembringer den smudsiggronne Farve paa OverAaden af raaddent Kjed. 2. Reduceret Hemoglobin. 1. Medens som for sagt det arterielle Blod nsesten udelukkende indeholder Oxyhaemoglobin, Andes i det venose desforuden betydelige Maengder reduceret Hemoglobin. Dette 37 sidste udgjer ogsaa naesten alene Farvestoffet i Kvaelnings- blod og i Blodet hos Lig kort Tid efter Doden. I det levende cirkulerende Blod og det nys udtomte er det lige- som Oxyhaemoglobinet bundet til Blodlegemernes Stroma, hvoraf det kan udtraekkes ved de samme Agentier som dette. 2. Med Hensyn til det reducerede Haemoglobins Sam- mensaetning og Konstitution gjelder alt, hvad der i saa Hen- seende er sagt ved Oxyhaemoglobin, kun med den Forskjel, at den jernholdige Farvestofkomponent her er en anden (Hemokromogen), og at det reducerede Haemoglobin som for sagt intet lestbimdet Surstof indeholder og derfor er: Oxyhemoglobin -f- 1 Mol. Surstof. 3. Reduceret Haemoglobin fremstilles af Oxyhaemoglobin bedst ved at lade en Oplosning af dette henstaa nogen Tid i et tilsmeltet Rer, hvorved det vil forraadne (saasnart der er et Spor Forurensninger som organisk Stev o. lign. til- stede) paa Bekostning af Oxyhaemoglobinets og det i Reret tilstedevaerende Surstof og derved kvantitativt (Hoppe- Seyler) gaa over til reduceret Haemoglobin. Foruden paa denne Maade kan som for sagt reduceret Haemoglobin faaes ved Udpumpning eller Reduktion af Oxyhaemoglobin. Den forst omtalte Methode er dog den hensigtsmsessigste, da man derved kan opbevare det dannede reducerede Haemoglobin i Aarraekker uden nogensomhelst Dekomposition og derpaa igjen, om det behoves, fremstille den oprindelige Maengde Oxyhaemoglobin blot ved at aabne Roret og ryste Indholdet med Luft. Paa denne Maade faaes imidlertid kun en Op- losning af reduceret Haemoglobin, og det er overhovedet ferst i de senere Aar, at det er lykkedes Hiifner at fremstille det i krystallinsk Tilstand ved at anvende en saerdeles koncen- treret Oplosning og lade det tilsmeltede Rer henstaa laen- gere Tid ved lav Temperatur. Rerets Vaegge bedaekkes da med temmelig store, tavleformige eller naaleformige Kry- staller af reduceret Haemoglobin. 4. Det reducerede Haemoglobins Krystaller er i Regelen isomorfe med det tilsvarende Oxyhaemoglobins. De er 38 merkere end Oxyhaemoglobinkrystallerne og har et Skjaer i blaat eller grent, som isaer gjer sig gjaeldende i Kanterne. Opleseligheden er langt sterre end Oxyhaemoglobinets, hvil- ket er Grunden til, at det varede saa laenge, inden det redu- cerede Haemoglobin blev fremstillet i Krystaller. Oples- ningerne er ogsaa merkere end Oxyhaemoglobinoplesninger af samme Koncentration, men har paa samme Tid en mere purpur- eller violetagtig Farve end disse. Spektralforholdet er ligesaa karakteristisk som ved Oxyhaemoglobin, idet kon- centrerede Oplosninger af det reducerede Haemoglobin viser den mindste Absorption i Redt indtil over Spektrallinien C. Mellem C og D er Absorptionen staerkere end ved Oxy haemoglobinoplosninger af samme Koncentration. Ved suc- cessiv Fortynding bliver lidt efter lidt hele Spektret synligt paa en enkelt, bred, i Kanterne forvidsket Absorptionsstribe mellem de Frauenhoferske Linier D og E naer. Denne holder sig ligetil en temmelig betydelig Fortynding; men Spektralreaktionen er dog her ikke saa emAndtlig som ved Oxyhaemoglobin. Rystning af Oplesningen med Luft bringer strax de to Oxyhaemoglobinstriber tilsyne. Oplesningen af det reducerede Haemoglobin optager med storste Begjaerlighed for uden Surstof ogsaa Kuloxyd og Kvcelstofoxyd under Dannelse af Kuloxyd- og Kvelstofoxyd- hemoglobin og kan derfor benyttes som et Ant Reagents til Paavisning af disse Gasarter. Men medens det reducerede Haemoglobin i de hidtil beskrevne Henseender karakteriserer sig som et let foranderligt Stof, er det i andre Retninger yderst bestandigt, idet det hverken angribes af reducerende Stoffe eller Pankreasferment og derfor som sagt aarevis kan opbevares i uforandret Tilstand i tilsmeltede Glasror. Ved Ophedning af en neutral Oplosning af reduceret Haemoglobin1) opstaar et smukt redt Bundfald og en red Vaedske. Bundfaldet indeholder koaguleret Albuminstof og et jernholdigt redt Farvestof (Hemokromogen), Oplesningen *) Selvfelgelig uden Luftens Adgang. 39 kun det sidste. Den samme Dekomposition gaar for sig ved Syrer og Alkalier ligeledes uden Luftens Adgang med den Forskjel, at Albuminstoffet da ikke udfaeldes, men holdes i Oplosning sammen med Farvestoffet som Acid- resp. Alkali- albuminat. Staerkere Syrer bevirker dog en anden Dekom- position, idet Haemokromogenet af dem spaltes i Jernoxydul og et andet redt Farvestof (Hematoporfyrin); Svovlvand- stof indvirker ikke paa reduceret Haemoglobin. 3. Methemoglobin. I et saerdeles naert Forhold til de normale Blodfarve- stoffe staar det saakaldte Methemoglobin, der forekommer i Blodet efter visse toxiske Indvirkninger (f. Ex. klorsur Kali, Amylnitrit); desuden Andes det i enkelte patholo- giske Vaedsker og gamle Blodextravasater, og er den Form, hvori Blodfarvestoffet under pathologiske Tilstande gaar over i Urinen (Methaemoglobinuri). Det iagttoges ferst af Hoppe-Seyler som et spontant Dekompositionsprodukt af Blodfarvestoffet, medens det senere er paavist, at det dannes af samme ved en Mangfoldighed af Indvirkninger — specielt oxyderende (klorsurt Kali, redt Blodludsalt, Ozon etc. etc.). Ferst i de senere Aar er det imidlertid lykkedes at fremstille det i ren, krystalliseret Tilstand (Otto & Hiifner), hvorved dets Egenskaber naermere kunde studeres. Det krystalliserer i brune Naale eller Tavler, der har samme Sammensaetning som Oxyhaemoglobin og Haemoglobin (Otto & Hiifner), er let oploseligt i Vand og har et Spektrum, der i sur Vaedske foruden to Absorptionsstriber paa Oxyhaemoglobinstribernes Plads og en svagere laengere hen i Gront specielt udmaerker sig ved en skarp Absorp- tionsstribe i Redt. Dette ligner fuldstaendig Absorptions- spektret af Haematin i sur Oplosning, medens det i alkalisk Vaedske er fuldstaendig forskjelligt fra dette, idet det da viser to Striber af samme Beliggenhed som ved Oxyhaemo- globin, men forskjellige fra dettes derved, at den forreste har en staerk Afskygning henover Orange. 40 Den fornemste Egenskab ved Methaemoglobin forresten er, at det ikke indeholder noget Surstof, der kan uddrives ved Vacuum eller Kuloxyd. At det dog indeholder en Del Surstof losere bundet end det ovrige, er paavist af Hiifner & Ktilz, som fandt, at Methaemoglobin ved Ind- virkning af Kvaelstofoxyd overfores til Kvaelstofoxydhaemo- globin, idet der dannes Salpetersyrling af det overskydende Kvaelstofoxyd, d. v. s. at Kvaelstofoxydet uddriver og er- statter en vis Del af Methaemoglobinets Surstof. Det Spergs- maal er nu blevet meget livlig diskutteret, om der i Methaemo- globin Andes mere eller mindre Surstof end i Oxyhaemo- globin. At det indeholder mere end reduceret Haemoglobin, viser foruden ovenstaaende Reaktion det Faktum, at det ved reducerende Midler overfores til reduceret Haemoglobin. Hoppe-Seyler, Marchand o. a. har nu fundet, at denne Reduktion foregaar direkte, og sluttede deraf, at Methaemo- globin indeholder mindre Surstof end Oxyhaemoglobin, medens Jaderholm, Saarbach o. A. hyldede den modsatte Anskuelse, stettet paa sine Erfaringer, at Methaemoglobin ved Reduk- tion ferst skal give Oxyhaemoglobin, derpaa Haemoglobin. Sandheden ligger imidlertid i Midten, idet Methemoglobin indeholder ligemeget Surstof som Oxyhcemoglobin, kun i fastere bundet Form (Otto). Oplesninger af Methaemoglobin faeldes af Blyedikke og Ammoniak og giver ligesom Oxyhaemoglobin en hel Del iEggehvidereaktioner. En maerkelig Egenskab ved Methaemoglobin er end- videre, at det ikke kan dannes ved Indvirkning af de saed- vanlige methaemoglobindannende Reagentier paa Blodfarve- stoffet, saalaenge Blodlegemerne er intakte, medens Forvand- lingen eieblikkelig gaar for sig, naar de destrueres ved Tilsaetning af Vand eller lignende (v. Mering). Heraf felger igjen med stor Sandsynlighed, at Methaemoglobindannelsen i Organismen forst kan ske, naar en Del af Blodlegemerne paa en eller anden Maade er destrueret. Efter de sidste Undersogelser af Jaderholm skulde det 41 synes, som om der gaves to Methaemoglobiner af forskjellig Kurstofgehalt, hvad vi dog ikke kan gaa med paa. Ligesom Indvirkning af visse Agentier paa Oxyhaemoglobin giver Anledning til Dannelse af Methaemoglobin, saaledes frem- bringer de samme Stoffe af Kuloxydhaemoglobin et Farvestof med et Spektrnm, der ligner Methaemoglobinets og indeholder Kuloxyd i fastere Binding, og som derfor er bleven kaldt Kul- oxydmethemoglobin (Weyl & v. Anrep). Det saakaldte Svovlmethemoglobin er tidligere (S. 36) omtalt. b. Blodfarvestoffenes Dekompositionsprodukter. Som for sagt dekomponeres Blodfarvestoffene — Oxy- haemoglobin og Haemoglobin — let ved Ophedning, Tilsset- ning af fortyndede Syrer og Alkalier, Alkohol og en Del Metalsalte Blandt Dekompositionsprodukterne Ander man altid et JEggchvidestof (maaske Aere), jernholdige Farvestoffe og smaa Maengder fede Syrer. 1. Hematin. Dekomponeres Oxyhaemoglobin eller reduceret Haemo- globin under Luftens Tilgang med Syrer og Alkalier, opstaar ved Siden af Acid- resp. Alkalialbuminat det saakaldte Hematin. Herved forandres den oprindelige Oplosnings lyse- resp. morkerede, rene Farve til en skidden rodbrun, medens samtidig de spektralanalytiske Egenskaber under- gaar en Forandring, som skal beskrives naermere nedenfor. Haematin — ogsaa kaldet Oxyhaematin — forekommer meget sjelden i gamle Transsudater, men danner sig kon- stant ved Mave- og Pankreassaftens Indvirkning paa Oxy- haemoglobin og Blod og Andes derfor i Udtemmelserne ved Mave- og Tarmblodninger. I Urinen har man villet Ande det efter Forgiftning med Arsenvandstof (Methaemoglobin?), og ved Kjoddiaet Andes det ligeledes stadig i Exkrementerne. 1. Haematinet frem stifles ved Extraktion af koaguleret Blod eller — bedre — saenkede Blodlegemer med Alkohol, 42 der indeholder lidt Svovlsyre, hvorved det erholdes som en brunsort Oplosning. Endnu renere faaes det ved at ryste den saenkede Blodlegememasse med iEtber umiddelbart efter Tilsaetning af noget Isedikke. (Den bedste Methode se imidlertid S. 43). Haelder man da den aetheriske Oplosning af og lader den fordunste, bliver Haematinet tilbage som et sortagtigt Bundfald med et Skjaer i brunt. 2. Haematin er ikke opleseligt i Vand eller fortyndede Syrer, noget opleseligt i Isedikke, rygende Saltsyre, sur Alkohol og iEther, men let opleseligt i fortyndede Alkalier; derimod ikke i koncentreret Natronlud. Ved Behandling med koncentreret Svovlsyre afgiver det Jern og optagei Surstof under Dannelse af et nyt Farvestof, Hematopor- fyrin (eller jern frit Hematin). Haematinets Konstitution er ikke naermere kjendt. Efter de nyeste Undersogelser af N encki & Sieber har det den empiriske Formel C32H32N4Fe04 og skal som naermere Bestanddel indeholde et eget Stof, Hemin C32H30N4FeO3 og H20. Haematin er temmelig bestandigt, idet det hverken forandres ved Kogning med Alkali eller fortyndede Syrer og neppe paavirkes af For- raadnelse. Ved Behandling med Reduktionsmidler (f. Ex. Tin- og Saltsyre) giver Haematinet et Stof, der (rimeligvis) er identisk med Urobilin (Hoppe-Seyler). Dets Absorptionsspektrum er forskjelligt, eftersom det undersoges i sur eller alkalisk Vaedske. I sur Oplosning (bedst svovlsyreholdig Alkohol) giver det et Absorptions- spektrum, som fuldstaendig stemmer overens med Methaemo- globinets i neutral eller svagt sur Oplosning, medens det i alkalisk Vaedske giver et bredt Absorptionsbaand, som erin- drer noget om det reducerede Haemoglobin, men ligger naer- mere den rode Ende af Spektret paa begge Sider af den Frauenhoferske Linie D med sin storste Del mellem C og D. Med stigende Alkaligehalt af Oplosningen forskyves Ab- sorptionsbaandet noget henimod Spektrets gronne Del. Ved Faeldning af en Oplosning af Kuloxydhaemoglobin med koncentreret Natronlud opstaar et lyst, kirsebaerredt 43 Bundfald, som kaldes Ktdoxydheniafin. Det er ligesom Haematinet uopleseligt i koncentreret Natronlud, men op- leseligt i fortyndet, og giver et Spektrum, der erindrer meget om Kuloxydhaemoglobin, men hvis Absorptionsstriber er be- tydelig svagere. Ogsaa med Cyankalium skal Haematinet indgaa en Forbindelse med et bredt Absorptionsbaand mellem D og E, meget ligt det reducerede Haemoglobins, men noget naermere E. Det saavel i praktisk som theoretisk Henseende vig- tigste og interessanteste Derivat af Haematin er imidlertid de saakaldte Heminkrystaller1) eller Teichmanns-Krystaller. Efter Hoppe-Seyler skal disse vaere en Forbindelse af Haematin med Saltsyre, medens nyere Undersogelser af Nencki & Sieber har godtgjort, at de er en saltsur For- bindelse af et eget Stof, Hemin, som er Haematin -^ H20. Efter Nencki & Sieber fremstilles Haeminkrystallerne i det store bedst paa folgende Maade: De saenkede Blod- legemer tilsaettes saameget 90 %'s Alkohol, at Vaedsken stivner til et Koagel. Efter 24 Timers Forlob Altreres og det udskilte Koagel torres forst i Luften, siden ved 110° til konstant Vaegt. Det rives derpaa Ant, tilsaettes Amyl- alkohol og ophedes til Kogning. hvorefter lidt ren Saltsyre tilsaettes, og Kogningen fortsaettes nogle Minuter. VedAf- kjeling krystalliserer da Haeminkrystallerne ud, fraAltreres efter 24 Timers Henstand, udvadskes med Vand, Alkohol og JEther og torres ved lidt over 100 ° C. Dette Praeparat indeholder imidlertid Amylalkohol kemisk bundet. Opleses det i fortyndet Natronlud, afspaltes Amylalkohol og Salt- syre og optages 1 Mol. Vand under Dannelse af Haematin efter Ligningen (C32H N4Fe03HCl)4.C5H, 20 -f 4NaOH = NaCl + C5Hl20 + 4C32H32N4Fe04 Haematin. l) Kaldes ogsaa ofte Hcemin, hvilken Betegnelse imidlertid i den seneste Tid bruges om et andet Stof. kfr. nedenfor og S. 42. 44 Tilsaettes derpaa hvilkensomhelst Syre, udfaeldes rent Hematin (den bedste Fremstillingsmaade for dette). De for Amylalkohol fri, rene Haeminkrystaller fremstilles nu af det rene Haematin ved at opvarme disse med Isedikke og Klor- natrium samt tilsaette Vand og lade det hele henstaa nogle Dage. Bundfaldet bestaar da af de rene Haeminkrystaller, der fraAltreres, vadskes og terres. Efter dette er Haeminkrystallerne en Forbindelse af et Stof, Hemin, C32H30N4Fe03 med HC1, og Haematin lig Haemin 4- Vand. For har som sagt Haeminkrystallerne vaeret anseede for saltsurt Haematin. Haeminkrystallerne er i Regelen mikroskopiske. I paa- faldende Lys er de blaasorte, i gjennemfaldende brune og danner temmelig spidse Rhomhoedre. De er uoploselige i fortyndede Syrer, Vand, Alkohol og iEther, derimod let op- loselige i fortyndede Alkalier; af alkaliske Oplesninger ud- faelder Syrer rent Haematin. Saerdeles karakteristisk er deres Forbindelse med Amylalkohol, der dannes paa oven- for beskrevne Maade. Efter Nencki & Si eber er det sand- synligt, at Haeminkrystallerne kan indeholde vexlende Kvanti- teter HC1, idet der istedetfor et eller Aere Molekuler HC1 kan vaere indtraadt en tilsvarende Maengde af Oplesnings- middelet. Af saadanne Forbindelser er dog kun den med Amylalkohol bekjendt. Grundsubstantsen i Haeminkrystallerne og Haematinet, det saakaldte Haemin, er ikke bekjendt i fri Tilstand. Til Haeminkrystallernes Betydning for Paavisning af Blod kommer vi senere tilbage. 2. Hemokromogen. Behandles en Oplosning af reduceret Haemoglobin med et Alkali under fuldstaendig Udelukkelse af Luften, faaes det saakaldte reducerede Hematin eller Hemokromogen (Hoppe-Seyler). Dette, der rimeligvis har Sammensaet- ningen C34H36N5Fe05, har i alkalisk Vaedske en smuk kirsebaerred Farke og giver et Spektrum med to tydelige 45 Absorptionsstriber, hvoraf den merkeste ligger mellem I) og E. den lysere omkring E og b. Spektret i sur Oplos- ning er mindre karakteristisk. da det rimeligvis ikke til- horer udekomponeret Haemokromogen (Jaderholm). Syrer forvandler snart Haemokromogen til det for omtalte Hemato- porfyrin, og Surstof eller Luft overforer det eieblikkelig til Hematin, idet der opt ages Surstof, og Oplesningen faar en skidden brim Farve. 3. Hematoidin. I meget gamle Blodextravasater forekommer et gult, krystallinsk Pigment, som af Virchow er bleven kaldet Hematoidin. Det ansees nu i Almindelighed efter Hoppe- Seyler for identisk med Galdefarvestoffet Bilirubin og har altsaa forsaavidt stor Interesse. som det i saa Fald direkte viser Blodfarvestoffets Overgang til Galdefarvestof. Haema- toidin skal ogsaa forekomme i Placenta hos Hunde. Foruden de her beskrevne Derivater af Blodfarvestoffene skal der endnu Andes en Del andre, hvis Existence og Natur imidlertid er saa tvivlsom, at de forbigaaes, da de forelebig ingensomhelst Betydning har. For vi gaar over til Paavisningen og Bestemmelsen af Blodfarvestoffene og deres Derivater, skal vi gaa lidt naer- mere ind paa Sporgsmaalet, om de normale Blodfarvestoffe hos de forskjellige Dyr er identiske eller ikke. Meget taler her for, meget imod Identiteten, saa Sporgsmaalet ikke er saa let at besvare, hvorfor det ogsaa forst i den senere Tid kan siges at have faaet sin deAnitive Afslutning derhen, at der virkelig existerer en Forskjel — om den end er ringe — mellem Blodfarvestoffet hos de forskjellige Dyr. Grundene for og imod skal vi nu kortelig udvikle. Allerede tidlig laerte man, at Krystalformen af de for- skjellige Haemoglobiner var forskjellig, ligesaa Krystalvand- gehalten og Oploselighedsgraden. Paa den anden Side er de elementaranalytiske Resultater paa en eneste Undtagelse 46 naer (Oxyhaemoglobin af Hesteblod) saa overensstemmende, at Differentserne ligger indenfor Methodernes Feilgraenser; dette kan imidlertid her ikke tillaegges fuld Beviskraft paa Grund af, at Haemoglobinet er et saa hoit sammensat Legeme, at smaa Afvigelser i Elenientarbestanddelene ikke kan gjore sig gjeldende ved Analysen. Af sterre Betydning for Be- demmelsen af Identiteten er det Faktum, at Spektralreak- tionen (kfr. S. 33) ved alle Haemoglobiner er absolut den samme, ikke alene kvalitativt men ogsaa kvantitativt, idet man ved Maaling af Lysstyrken i de forskjellige Dele af Spektret har fundet, at alle hidtil undersogte Haemoglobiners Evne til at svaekke Lyset er lige stor. Dette er saa- meget mere paafaldende, som det er paavist, at idetmindste en af Haemoglobinerne — Hesteblodhaemoglobinet — har en fra de ovrige betydelig afvigende Elementarsammensaetning, medens det altsaa i spektralanalytisk Henseende ikke viser nogensomhelst Afvigelse fra Normen. Man kan vistnok tyde denne Kjendsgjerning saaledes, at den farvende Gruppe hos de forskjellige Haemoglobiner skulde vaere identisk, da det er den, der betinger de spektralanalytiske Egen- skaber, medens den tiloversblevne Komponent — iEgge- hviden — kunde vaere forskjellig for de forskjellige Blod- sorter, men en saadan Antagelse straekker neppe til for fuld- staendig at forklare de experimentelle Resultater. De exakte Undersogelser af Hiifner og nans Elever har nemlig vist, at Haemoglobinernes Maetningskapacitet for Surstof er en Funktion af deres Jerngehalt; men der foreligger ingen Grund til at antage, at ikke Jernmaengden i sin Helhed skulde vaere knyttet til Haemoglobinmolekulets farvende Gruppe. Som Folge heraf skulde efter ovennaevnte Hypo- these (at den farvende Gruppe i alle Haemoglobiner er den samme) Jerngehalten og Maetningskapaciteten for Surstof vaere lige stor hos de forskjellige Haemoglobiner, hvilket imidlertid faktisk ikke er Tilfaeldet.l) Enten maa man altsaa ') Om end Afvigelseu er ringe. 47 antage, at Jernmaengden ikke alene tilhorer den farvende Gruppe eller, at denne ikke er identisk i alle Haemoglobiner. Det sidste lader sig imidlertid saa vanskelig forene med de spektralanalytiske Iagttagelser, at man vel forelebig maa lade den Hypothese, at den farvende Gruppe er den samme i Blodfarvestoffet af forskjellige Dyrs Blod, staa ved Magt. Af Haemoglobinets Maetningskapacitet for Surstof og den elementaere Sammensaetning lader dets Molekularvaegt sig beregne. Paa denne Maade kan man vise, at de hidtil un- dersogte Haemoglobiner i Virkeligheden ikke er identiske, idet Molekularvaegterne og den empiriske Formel er forskjellige for de forskjellige Haemoglobiner til Trods for Overensstem- melsen i de spektralanalytiske Egenskaber. c. Kvalitativ Paavisning af Blodfarvestoffene og deres Derivater. 1. Den kvalitative Paavisning af Blodfarvestoffene vil i Regelen ikke vaere forbundet med Vanskeligheder. Som for sagt karakteriseres Oxyhaemoglobin og Haemoglobin og deres Derivater sig specielt ved sit spektralanalytiske For- hold, hvilket derfor i alle Tilfaelde, hvor de ikke foreligger i yderst ringe Kvantiteter, med Sikkerhed vil kunne tjene til deres Paavisning. Og kun ved Spektralapparatets Hjelp er man istand til at adskille de native Blodfarvestoffe fra deres Derivater, idet omtrent samtlige evrige Reaktioner er faelles for dem alle, saa man vistnok ved deres Hjelp kan Ande, at et eller andet af dem maa vaere tilstede, men ikke afgjere hvilket. Paa Grund af Sagens Vigtighed rekapituleres der- for her Blodfarvestoffenes og deres vigtigste Derivaters Spek- tralreaktioner i Sammenhaeng og med speciel Anvendelse paa deres Paavisning og Adskillelse. a. Oxyhemoglobin giver to Absorptionsstriber mellem de Frauenhoferske Linier D og E, som ved Behandling med reducerende Agentier smelter sammen til et eneste bredt Baand af noget mindre Udstraekning end begge de oprinde- 48 lige tilsammen. Som Reduktionsmiddel anvendes bedst det saakaldte Stokes's Reagens (en Oplosning af Jernvitriol, tilsat saameget Vinsyre, at den ikke faeldes af Alkalier). Oxyhaemoglobinets Spektrum se Fig. 12, 1. Fig 12. 1 Oxyhaemoglobin. 2 Reduceret Haemoglobin. 3 Kuloxydhaemo- globin. 4 Methpemoglobin i sur Oplosning. 5 Methaemoglobin i alka- lisk Oplosning. 6 Haematin i alkalisk Oplosning. 7 Haemokromogen. b. Reduceret Hemoglobin giver en bred Absorptions- stribe mellem D og E. Rystes Oplesningen med Luft (oxy- deres), fremkommer Oxyhaemoglobinets Spektrum. Haemo- globinets Spektrum se Fig. 12, 2. c. Kuloxydhemoglobin giver et Absorptionsspektrum, der kun afviger fra Oxyhaemoglobinets ved en lidt forskjellig Beliggenhed af Absorptionsstriberne. Det adskilles imid- lertid let fra Oxyhaemoglobin derved, at dets Oplesninger 49 ikke paavirkes af Reduktionsmidler, og at Spektret derfor bliver uforandret ved Behandling med saadanne. Kuloxyd- haemoglobinets Spektrum se Fig. 12, 3. Et Par specielle Reaktioner paa Kuloxydhaemoglobin skal senere omtales. d. Methemoglobin i sur Oplosning karakteriseres ved et af 4 Absorptionsstriber bestaaende Spektrum, der stemmer fuldstaendig overens med Hematinets i sur Oplosning, men let adskilles derfra, ved at Methaemoglobin med reducerende Midler giver reduceret Haemoglobin og en reduceret Op- losning af Methaemoglobin folgelig Haemoglobinets Spektrum, medens Haematinet derved enten bliver upaavirket eller giver Haemokromogen. Alkaliske Oplosninger af Methaemoglobin udmaerker sig ved et Spektrum, bestaaende af to Absorp- tionsstriber paa Oxyhaemoglobinstribernes Plads, men hvoraf den naermest Gult liggende har en bred Afskygning hen- over Orange. Ogsaa i alkalisk Vaedske giver Methaemo- globin ved Reduktion Haemoglobin. Se Fig. 12, 4 & 5. e. Hematin giver i sur Vaedske et Spektrum, fuld- staendigt svarende til det sure Methaemoglobins, men som skiller sig derfra paa ovennaevnte Maade. Alkaliske Oples- ninger af Haematin viser et bredt Absorptionsbaand paa begge Sider af D, som forskyves noget i Retning af E med stigende Alkaligehalt. Se Fig. 12, 4 & 6. f. Hemokromogen karakteriseres i alkalisk Oplosning ved to meget tydelige Absorptionsstriber, hvoraf den ene morkere ligger mellem D og E, den anden lysere omkring E og b. Spektret erindrer noget om Oxyhaemoglobinets og Kuloxydhaemoglobinets, men adskilles fra det forste derved, at det ikke forandres ved Reduktionsmidler, og fra begge ved, at det ved Rystning med Luft gaar over til Haematin og da giver dettes Spektrum i alkalisk Vaedske Den sure Oplesnings Spektrum er ikke karakteristisk, da det er en Blandmg af Haemokromogenets med Haemato- porfyrinets. Fig. 12, 7. 2. Kuloxydhemoglobinet udmaerker sig ved nogle spe- cielle Reaktioner, der her skal omtales naermere paa Grund 4 50 af Vigtigheden af dette Stofs Paavisning for at konstatere Kuloxydforgiftninger. Behandles en Kuloxydhaemoglobinoplosning eller Blod, der indeholder Kuloxyd, med staerk (30 °/o) Natronlud, faar man en kirsebaerred Masse (Kuloxydhaematin), som udstreget paa en Porcellaensskaal giver en lysered Streg (Hoppe- Seylers Preve). Oxyhaemoglobin eller almindeligt Blod giver ved denne Reaktion en graabrun, smudsig Masse, som udbredt paa Porcellaen har et grenligt Skjaer. Proven er ikke fuldt saa omAndtlig som den spektralanalytiske, men meget brugbar. I mange Tilfaelde kan man ved simpel Ophedning af Blodet komme til Kundskab, om det indeholder Kuloxyd- haemoglobin, idet nemlig Koaglet i saa Fald har en smuk, lysered Farve, medens det ved normalt Blod er smudsig brunt. Reaktion en er dog mindre omAndtlig end baade Spek- tralproven og Hoppe-Seylers Preve. d. Paavisning af Blod i forensiske Tilfelde. Paavisning af Blod i Flekker paa Trae, Linned, Jern el. lign. er i Regelen forholdsvis let, uagtet der kan fore- komme Tilfaelde, hvor den er vanskelig, ja ligetil umulig. Da den udelukkende beror paa Paavisning af Blodfarve- stoffene eller deres Derivater, skal den behandles her. 1. Har man med mistaenkelige Flekker paa Linned, Papir eller overhovedet paa lyse Stoffe at gjore, kan man hensigtsmaessigt anvende v. Deens Preve som Forpreve. Denne bestaar deri, at man helder en Draabe af en Blan- ding af lige Dele Guajaktinktur og gammel (ozoniseret) Ter- pentinolie paa Flekken, hvorved der, hvis den bestaar af Blod, vil danne sig en blaa Ring. Denne Reaktion er meget omAndtlig; men ikke ganske paalidelig, idet ogsaa andre Stoffe (f. Ex. Jenipraeparater) giver den (hvorfor den ikke er anvendelig ved Flekker paa Jern), og den maa under alle Omstaendigheder i Tilfaelde af positivt Resultat suppleres ved 51 Fig. 13. andre Prover; men hvis den paa den anden Side lalder negativ ud, kan man omtrent vaere sikker paa, at der ikke findes Blod i vedkommende Flek. 2. Den bedste Methode til Paavisning af BlodAekker beror paa den mikroskopiske Fremstilling af de for (S. 43) omtalte Haeminkrystaller (Teichmannske Krystaller). Proven udfores i Almindelighed paa den Maade, at den afskra- bede og Ant pulveriserede BlodAek blandes med et Korn Kogsalt og bringes sammen med et Par Draaber Isedikke paa et Objektglas. Blandingen bedaekkes med et Daek- glas, og det hele ophedes derpaa forsigtigt over en liden Flamme, til der vi- ser sig Blaerer i Edikke- syren; man lader saa Prae- paratet afkjole sig og un- dersoger det endelig mi- kroskopisk ved en For- storrelse, som ikke bor vaere under 350 Gange. NAZIDOM a Haeminkrystaller af indtorret Blod. b Haeminkrystaller af blodholdig TJrin. c Haematoidinkrystaller (til hoire sees des- uden en Gruppe Bilirubinkrystaller af Galdestene og derimellem Fedtdraaber.) Hvis Flekken hidrorte fra Blod, vil der da vise sig yderst talrige Krystaller for det meste forenede til Hobe og liggende i en amorf, brunagtig Masse. Krystallernes Farve varierer fra rodliggul til brun eller naesten sort, de er lette at kjende og meget karakteristiske, da intet andet Stof end det ved Blodfarvestoffets Dekom- position med Edikkesyre dannede Haematin leverer saadanne. Methodens Anvendelighed indskraenkes kun derved, at visse Momenter laegger Hindringer i Veien for Haeminkrystallernes Dannelse. Det er isaer BlodAekker paa Jern og Ler, der kan vaere vanskelige at paavise, fordi Jernrust og Alu- miniunioxyd indgaar en Forbindelse med Haematin, hvoraf Haeminkrystallerne kun meget vanskelig lader sig fremstille. Ligeledes er det ikke ganske let, naar Blodet er raaddent eller ophedet hvorimod en frisk indtorret BlodAeks Alder er ligegyldig1). Er BlodAekkerne smaa og spredte, bor man forst oplese dem i lunkent Vand (ikke varmere end ca. 30 °— 35° C.) og inddampe Udtraekket ved svag Varme. for man skrider til Proven, og hvis de er uopleselige i Vand ellei Haeminreaktionen ikke lykkes direkte med Pulveret, maa Flekkerne extraheres med en 10 %'s Jodkaliumoplosning eller en meget svag Natronlud (0,5 %)• Det sidste Middel er efter Forfatternes Erfaringer overhoveriet det eneste, der lader sig bruge, hvor Flekker paa rustent Jern er saa gamle, at den for omtalte Forbindelse mellem Haematin og Jern- rusten har dannet sig. Foreligger en eller anden blodig Vaedske, maa denne ligeledes inddampes ved svag Varme, og Reaktionen udfores med Residuet. 3. Ved Haeminpreven kan man ofte skaffe sig en yder- ligere Kontrol paa Resultatet. Haeminkrystallerne er nem- lig oploselige i Svovlammonium under Dannelse af Haemo- kromogen, der kan gjenkjendes paa sine Absorptionsstriber i Mikrospektroskopet. 4. Der gives vistnok endnu en hel Del Reaktioner, som er anbefalede til Paavisning af Blod i Flekker; men ingen af dem kan paa langt naer maale sig med Haemin- preven hverken i Sikkerhed eller OmAndtlighed. Den bor derfor aldrig forsommes, hvor man skal undersoge en Flek el. lign. paa Blod, og dens positive Udfald er fuldt bevi- sende. Der forekommer imidlertid Tilfaelde, hvor den af en eller anden Grund slaar Feil, og det eneste, man i saa Fald kan forsoge, er at oplose Flekken i Natronlud og tilsaettt^ lidt Svovlammonium, hvorved der vil fremkomme Haemo- ') Som Bevis herpaa kan anferes, at Seriba i 1860 kunde fremstille Haeminkrystallerne af Blod, indtorret paa Papir, fra en i 1820 henntttt Forbrvder. 53 kromogen, som ved Rystning med Luft giver Haematin, begge kjendelige paa Spektret. hvis Blod er tilstede. Denne Reaktion er imidlertid ikke paa langt naer saa emAndtlig som Haeminpreven og tjener derfor ogsaa kun som Nedmiddel. Hvis en BlodAek ikke er for gammel, kan det lykkes at paavise uforandrede Blodlegemer. Dette sker bedst ved at lade det afskrabede Pulver henstaa 24 Timer med en 30 %"s Oplosning af Natriumhydrat og derpaa mikroskopisk undersege en Draabe af Blandingen. Det liar vaeret an- givet (Ma Ian in), at man ved at maale de saaledes erholdte Blodlegemer skulde vaere istand til at afgjere, om Blodet skriver sig fra Mennesker eller Dyr, men dette er saa usik- kert, at man ikke bor indlade sig derpaa, Det samme gjelder om Barruels Angivelse, at Menneske- og de for- skjellige Slags Dyreblod skulde kunne adskilles ved den Lugt, de udvikler ved Behandling med koncentreret Svovl- syre eller ved Ophedning (Er pen beck), og overhovedet gives der intet fuldt paalideligt Middel til at afgjere dette Sporgsmcud. e. Kvantitativ Bestemmelse af Blodfarvestoffene. Af praktisk Betydning er i Regelen kun Bestemmelsen af Blodets samlede Gehalt paa Farvestof, uanseet om det er tilstede som Oxyhaemoglobin eller Haemoglobin, hvorimod det ofte kan vaere af stor theoretisk Interesse at bestemme Ge- halten paa hvert enkelt af disse. Vi skal derfor forst i det folgende noget naermere beskrive nogle Methoder til Be- stemmelse af den samlede Farvestofgehalt og derpaa antyde, hvorledes Gehalten paa hvert enkelt kan faststilles. Disse Methoder er dels kemiske dels fysikalske. 1. Kemiske Methoder. Blandt disse har kun en sterre Betydning. Denne bestaar i, at man indasker 50—100 Gr. Blod, bestemmer Jerngehalten i Asken og deraf beregner Farvestofmaengden, under den Forudsaetning, at Haemoglo- binet indeholder en noiagtig bestemt Maengde Jern (0,42— 54 0,43 °/o)- og at intet andet jernholdigt Stof Andes i Blodet. Den forste af disse Forudsaetninger holder imidlertid neppe aldeles Stik (i alle Fald maa man anvende et lidt forskjel- ligt Tal for de forskjellige Blodsorter) og desuden gjor en liden Feil i Bestemmelsen af Jerngehalten sig i hoi Grad gjeldende paa det endelige Resultat (paa Grund af den store Multiplikation, som er nodvendig for at beregne Haemoglo- bingehalten af den fundne Jernmaengde), saa Methoden ikke kan siges at vaere saerdeles paalidelig. Det samme gjelder om Grehants og Quinquauds Methode, som bestaar deri, at man udpumper det med Surstof fuldstaendig maet- tede Blod og af den fundne Surstofmaengde beregner Haemo- globingehalten, idet man laegger Haemoglobinets bekjendte Maetningskapacitet for Surstof til Grund. 2. De fysikalske Bestemmelsesmethoder. Disse er saa- vel de bedste, som de letteste at udfore. a. Hoppe-Seylers Methode, grander sig paa Sam- menligning af Farverne mellem en Oplosning af bekjendt Farvestofgehalt (Normalopiosningen) og det fortyndede Blod. Har man nemlig en Oxyhaemoglobinoplosning af bekjendt Styrke (k) og derpaa undersoger, hvormeget Vand (w) man maa tilsaette en given Blodmaengde (b), forat den, naar den underseges i et lige tykt Schicht som Normaloplesningen, skal give samme Farvenuance som denne, Ander man, som det let vil indsees, det undersogte Blods Procentgehalt paa Oxyhaemoglobin efter Ligningen: k (b + w) X_ b Til Udferelsen af Farvesammenligningen tjener toGlas- kar med planparallele Vaegge i en Afstand af 1 cm. fra hinanden (Hoppe-Seylers Hematinometer). Methoden giver gode Resultater (Otto), men det er den Ulempe ved den, at det ikke altid er saa let at skaffe en Normaloplosning. Man kan imidlertid fremstille en storre Kvantitet af denne paa en Gang og indsmelte den i et Antal Glasror af passende Storrelse (= Indholdet af Haematinometret). Oxyhaemo- ;>o globinoplosningen i Glasrorene vil da ikke lide anden For- andring end at forraadne, idet den kvantitativt gaar over til reduceret Haemoglobin, som ved Aabning af Roret og Ryst- ning med Luft igjen kvantitativt gaar over til Oxyhaemo- globin, hvorved'Normalvaedsken af bekjendt Gehalt er faerdig. Paa denne Maade kan man altsaa skaffe sig etForraad for et vilkaarligt Antal Analyser, da Normaloplosningen saaledes kan opbevares i aarevis uden at lide nogen Forandring (Hoppe-Seyler). For imidlertid at undgaa en Normaloplosning for hver Gang liar Rajewsky, Lesser og Malassez benyttet en Pikrokarminoplesning, der en Gang for alle er graderet ved Sammenligning med en Oxyhaemoglobinoplesning som Nor- malvaedske. Malassez har konstrueret et lidet Apparat, Hemokromometer, som er ganske praktisk for Bestemmelsen; Piekrokarminoplesningen beAnder sig her i et foran et Hul i en Skjerm forskyveligt Prisma, saa Tykkelsen af Schichtet kan forandres. Under dette anbringes Blodoplesningen af bekjendt Fortynding i en liden Pipette med parallele Vaegge, der ligeledes beAnder sig foran et Hul i Skjermen, lige under det forste. Ved nu at forskyve Prismet frem og tilbage frem- bringes Lighed i Farvenuancen, og Apparatet er nu saa- ledes graderet, at man da direkte kan aAaese Farvestof- gehalten. Denne Andes dog stedse altfor lav, saa Apparatet kun er brugbart til relative Farvestofbestemmelser (Otto). Der udfordres desuden temmelig stor Ovelse til at bruge det, saa det neppe opfylder sin Hensigt at skaffe Laegen et hensigtsmaessigt Apparat til Blodfarvestofbestemmelser. c. Preyers Methode grander sig paa Oxyhaemoglo- binets spektralanalytiske Egenskaber. Koncentrerede Oplos- ninger af dette Stof absorberer, som vi har hort, hele Spektret paa Redt naer, medens der bliver sterre og storre Dele af Spektret synligt, jo mere Oplesningen fortyndes. Principet for Preyers Methode er nu, at Oxyhaemoglobinoplosninger af samme Koncentration giver fuldstaendige lige Spektrer, og som Normalspektrum bruger han det, hvor Grent ved Linien b netop 56 bliver synligt ved en Haenioglobmoplosning, iagttaget gjennem et 1 cm. tykt Schicht. Bestemmes en Gang for alle en saadan Oplosnings Gehalt paa Haemoglobin, saa ved man altsaa siden, at naar en Oxyhaemoglobin- eller Blodoplosning i et 1 cm. tykt Schicht giver et Spektrum, "hvor Gront ved b netop er synligt, saa indeholder den noiagtigt den en Gang for alle bestemte Maengde Haemoglobin (efter Preyer = 0,8 °/o). Fortyndes derfor det Blod, der skal undersoges, i et 1 cm. tykt Schicht saalaenge med Vand foran Spektro- skopets Spalt, til det ovenfor beskrevne Spektrum viser sig, saa kan man af Fortyndingen (den anvendte Vandmaengde) og den for omtalte Konstant (0,8 %) let beregne Haemoglo- bingehalten. Methoden er omtrent saa noiagtig som Hoppe- Seylers, men besidder ingen Fortrin for den. d. Paa ganske anderledes rationelle Principer er den af Vierordt indferte og siden af Hiifner fortrinlig uddan- nede kvantitative Spektralanalyse (Spektrofotometri) bygget. Det er klart, at Absorptionsspektret af en Oplosning er desto staerkere, jo sterre Oplosningens Gehalt paa lys- absorberende Stof er. Kunde man derfor maale Lyssvaek- kelsen i de enkelte Dele af Spektret, vilde man derved skaffe sig et (i alle Fald relativt) Maal for den lysabsorberende Vaedskes Gehalt paa Farvestof, og Bestemmelsen af Lys- svaekkelsen i Spektret er netop Spektrofotometriens Op- gave. Den beror derfor paa Sammenligningen af Lysstyrken mellem to Spektrer fra en og samme Lyskilde i enkelte kor- responderende Afsnit af Spektrerne. Det ene af disse frem- bringes direkte af Lyskilden, det andet indirekte, idet der mellem denne og Apparatet er indsat den lysabsorberende Oplosning, som skal undersoges. Operationen gaar nu ud paa at afsvaekke Lysstyrken i det direkte Spektrum saa meget, at den netop bliver lig Intensiteten i det indirekte — ved Absorption i Farveoplosningen frembragte — Spek- trum. Kan man nu paa en eller anden Maade skaffe sig et Maal for Afsvaekkelsen, saa er Hensigten opnaaet, idet man da tillige har et Maal for Absorptionen. For at gjore dette, 57 indretter man sig saaledes, at man afsvaekker Lysstyrken til x/io af den oprindelige, der saettes som Enhed. Lys- absorptionens Styrke afhaenger som bekjendt af Oplesningens Gehalt paa lysabsorberende Stof og af det absorberede Lags Tykkelse, og af dette sidste er det, man benytter sig i den kvantitative Spektralanalyse, idet man varierer Tykkelsen af Vaedskelaget, indtil Lyset er svaekket til Vio af sin op- rindelige Intensitet. Det er nu klart, at jo sterre Gehalten paa Farvestof er, desto tyndere er det Schicht, der skal til for at svaekke Lyset til den bestemte Grad, og at jo min- dre koncentreret Oplesningen er, desto tykkere maa Schichtet vaere. Schichtetykkelsen er altsaa omvendt proportional med Oplesningens Evne til at svekke Lyset og bliver saaledes et Maal for Oplesningens Absorptionsevne eller — da denne er proportional med Koncentrationen — for Farvestof gehalten. Dette bliver dog, som det let vil indsees, kun et rela- tivt Maal for Farvestofgehalten; for at faa den udtrykt ved absolute Tal maa Schichtetykkelsen derfor multipliceres med en Konstant — forskjellig for de forskjellige Farvestoffe — der en Gang for alle experimentelt kan faststilles for hvert enkelt lysabsorberende Stof. Da det imidlertid er tungvindt at forandre Schichte- tykkelsen, arbeider man nu for Tiden ved den kvantitative Spektralanalyse med en konstant saadan. Ad mathematisk Vei kan man da af Iagttagelserne beregne den saakaldte ExtinktionskoefAcient (= den negative Logarithms til den tiloversblevne Lysstyrke), hvormed Farvestofgehalten er pro- portional. For at udtrykke den i absolut Maal, behever man ogsaa her kun at multiplicere ExtinktionskoefAcienten med den ovenfor omtalte Konstant (Absorptionskonstanten, den spektrofotometriske Konstant). Dette er i Korthed Principerne for Spektrofotometrien. Hvorledes disse er realiserede i de forskjellige Apparater (Spektrofotometre), skal vi her ikke gaa naermere ind paa, men indskraenke os til at meddele, at hensigtsmaessige Spek- 58 trofotometre er konstruerede af Vierordt, Hiifner (ube- tinget det bedste) og Glan. Vil man nu ved Hjelp af et af disse Apparater bestemme Blodets eller en anden Oplosnings Gehalt paa Blodfarvestof, fortyndes ferst vedkommende Vaedske med et bekjendt Volum Vand, til den har faaet den for den spektrofotometriske Bestemmelse nodvendige Gjennemsigtighed, og undersoges derpaa paa fernaevnte Maade i to Spektralregioner, hvor Absorptionen er staerk. De to Regioner, hvori man ved Blodfarvestoffene foretager Undersogelsen, er D32E — D 54 E og D 63 E — D 84 E •), og Konstanterne er for disse, naar de betegnes med resp. A0 og A0': A0 = 0,00133 A0' = O.ooioo. Betyder F Fortyndingsforholdet og E0 og E0' de fundne ExtinktionskoefAcienter i de ovennaevnte Regioner, bliver Blodets (resp. en anden Oplosnings) Gehalt paa Blodfarve- stof (C) C = FAo E0 eller C = FA0'E0'. Man bestemmer ExtinktionskoefAcienterne i de naevnte to Regioner for Kontrollens Skyld, idet begge naevnte Formler maa give .samme Vaerdi, hvis Resultatet er rigtigt. Paa Forsogsdetaillerne kan her selvfelgelig ikke indgaaes2). Det vil forstaaes, at ligesaavel som man kan bestemme Haemoglobin paa denne Maade, vil man ogsaa kunne fast- stille Gehalten paa dets Derivater, naar deres spektro- fotometriske Konstanter er bestemte. Dette er hidtil Tilfaeldet med Methemoglobin og Kidoxydhemoghbin (Otto, Hiifner, Kiilz); men vi skal ikke laengere opholde os derved. l) idet man efter Fr a u en ho f e r deler Afstanden mellem D- og E-linieu i 100 Dele og derpaa henferer de forskjellige Steder mellem disse til begge Linier. 2) I saa Henseende henvises til Otto: «Den kvantitative Spektral- analyse og dens Anvendelse til Bestemmelse af Blodets Farve- stoffe*, Kr.auia Videnskabsselskabs Forhandliuger 1882, NV 25 59 Men ikke alene de enkelte Blodfarvestoffe og deres Derivater hver for sig kan bestemmes; ogsaa i Blandinger af to kan de enkelte Bestanddele samtidig faststilles. Dette er benyttet for Blodets Vedkommende til at faststille sammes Gehalt paa Oxhaemoglobin og reduceret Haemoglobin og har ogsaa fundet andre Anvendelser. Skal man f. Ex. bestemme Gehalten paa Oxyhaemo- globin og reduceret Haemoglobin i Blodet, sker dette efter folgende Formler, hvori E og E' betyder de fundne Extink- tionskoefAcienter i de for omtalte Regioner, A^ og A0', Ar og A/ Oxyhaemoglobinets og Haemoglobinets spektro- fotometriske Konstanter i samme Regioner, F Fortyndings- forholdet og h0 Gehalten paa Oxyhaemoglobin, hr Gehalten paa reduceret Haemoglobin: h0 = F AoAo'(EAr -f- E'A,') -A-o Ar -'— A0Ar hr = F Ar A,'(E'A0' -j- EA0) A0 Ar -r- A0 Ar' Paa samme Maade kan man bestemme Blodets Gehalt paa Oxyhaemoglobin og Kuloxydhaemoglobin ved Kuloxyd- forgiftninger, hvilket selvfolgelig kan vaere af Betydning o. s. v. I det hele taget er Spektrofotometrien ubetinget den noiagtigste Methode, man liar til Bestemmelse af Blodets Farvestofgehalt. f. Andre Bestanddele af de rede Blodlegemer. Blodlegemerne indeholder, som for sagt, foruden Farve- stoffet ogsaa det saakaldte Stroma. Dette bestaar hoved- sagelig af JEggehvide, Cholesterin, Protagon, Lecithin og de for omtalte anorganiske Salte. Stromaets iEggehvide skal efter Woold ridge dannes af Serumglobulin, som senere skal beskrives, og af et saakaldet Nucleoalbumin, et iEgge- hvidestof, som karakteriserer sig ved sin Fosforgehalt. Det sidste Andes dog i de kjernelose Blodlegemer i ringe Maengde. 60 Kjernerne i Blodlegemerne hos Fugle og AmAbier giver ved Behandling med Vand, Alkohol, ^Ether, Saltsyre og Mavesaft en staerk fosforholdig Rest, hvis Reaktioner stem- mer overens med Nuclein, som imidlertid endnu ikke er er- holdt rent af Blodlegemerne. Saavel af de kjernelese som af de kjerneholdige rode Blodlegemers Stroma kan man paa forskjellig Maade faa frem en spontan JSggehvidekoagulation under Udskillelse af et ftbrinlignende Stof Det er imidlertid endnu slet ikke be- vist, at det her virkelig er Fibrin, som udskiller sig, og for- ovrigt skal vi komme noget tilbage hertil under Blodets Koagulation. Endelig synes alle Blodlegemer at indeholde et diasta- tisk Ferment (Tiegel), der endog kan isoleres i nogenlunde renset Tilstand. g. Den kvantitative Sammensetning af de rede Blodlegemer. Der foreligger hidtil temmelig faa og tildels unoiagtige Angivelser over de rode Blodlegemers kvantitative Sam- mensaetning, da Methoderne i saa Henseende ikke er til- straekkelig udviklede. Navnlig gjelder dette de anorganiske Salte, fordi en Del af disse stadig afgives til den Saltoplos- ning, hvori man lader Blodlegemerne afsaette sig. Efter Hoppe-Seyler og Jiidell anfores her nogle Bestemmelser af de torre Blodlegemers Gehalt paa organiske Stoffe i 100 Vaegtsdele. Meuneske- Hunde- Marsvin- Gaase- Coluber blod. blod. blod. blod. natrix. Haemoglobin . . 86,79—94,so 86,50 92,25 62,65 46,70 ./Eggehvide . . . 12,24— 0,10 12,55 7,oi 36,« 45,88 Lecithin..... 0,72— 0,35 0,59 [ 0,46 1 Cholesterin . . . 0,25— 0.2:, 0,36 ( 0,4s f Andre org. Stoffe — — — _ y37 Disse Analyser har vaesentlig Vaerdi derved, at de viser den forskjellige Sammensaetning af Blodlegemerne hos for- skjellige Dyreklasser. Hovedsagelig udmaerker, som man Gl ser, de kjerneholdige Blodlegemer (Gaas- og Coluber natrix) sig ved en forholdsvis liden Haemoglobingehalt, medens der- imod iEggehvidemaengden er betydelig storre. Dette skriver sig fra Nucleinet, som her er medregnet under iEggehviden. For at give en Forestilling om de fugtige Blodlegemers Sammensaetning, meddeles her nogle Analyser af Hohlbeck, Hoppe-Seyler, Sacharjin og Bunge. Ganske paali- delige er imidlertid disse neppe, da, som senere skal vises, Bestemmelsen af de fugtige Blodlegemers Maengde i Blodet hidtil har vaeret forbundet med store Vanskeligheder og Unoiagtigheder. Analyserne er beregnet paa 100 Vaegt- dele fugtige Blodlegemer: Menne-skeblod. Svine-blod. Heste-blod. Oxeblod Vand...................... 56,930 63,2i 60,89 59,99 Faste Stoffe................ 43,070 36,79 39,11 40,01 I 41,251 26,io — 28,oS 8,61 — 10,7, Andre organiske Stoffe..... 1,170 1,20 — 0,75 0,649 0,89 — 0,48 K20....................... — 0,554 0,492 0,075 MgO...................... — 0,016 — 0,002 CI........................ — 0,150 0,192 0,164 P205...................... _ 0,207 _ 0,070 NaoO...................... _ — 0,209 Blodlegemerne i Blodet hos et og samme Dyr forholder sig ikke fuldstaendig ens ligeoverfor Oplosningsmidler, idet man selv i hver mikroskopisk undersegt Blodsdraabe Ander forskjellig Evne til at modstaa Indvirkningen af Vand, Salt- oplesninger o. s. v. Det er derfor vanskeKgt af en enkelt Analyse at drage sikre Slutniiiger, og kun Gjennemsnittet af et saerdeles stort Antal Analyser vil kunne give et sandt Udtryk for Sammensaetningen af Blodlegemerne, naar disse Analyser er udferte ved Hjelp af paalidelige Methoder. 62 II. De kemiske Bestanddele af de hvide Blodlegemer. Hvide Blodlegemer fra Blodet er ikke undersogte, end- skjent det efter Alex. Schmidt og Wooldridge ikke synes at vaere umuligt at isolere dem af samme, hvorved man dog sikkert maa tage Hensyn til, at de snart under- gaar en Forandring, naar Blodet har forladt Organismen. I Mangel af direkte Undersogelser har man forsegt at slutte sig til Sammensaetningen af de hvide Blodlegemer af de Forskjelligheder, som Analyserne af leukamisk og normalt Blod frembyder, saavelsom af Puscellernes kemiske Forhold. I saa Hensernde foreligger Angivelser af Hoppe-Seyler og Mi esc her, hvoraf fremgaar, at de hvide Blodlegemer ligesom unge Celler overhovedet indeholder CJiolesterin, Protagon1) og Lecithin, samt temmelig rigelige Maengder Nuclein. Man skulde ligeledes formode Tilstedevaerelsen af Glykogen i de hvide Blodlegemer paa Grund af deres em- bryonale Natur; men det er endnu ikke med Sikkerhed af- gjort, hvorvidt det Andes eller ikke, idet enkelte Forskere vistnok angiver dets Tilstedevaerelse, andre derimod bestemt naegter det. Det maa dog bemaerkes, at, da Blodet inde- holder et diastatisk Ferment, vil Glykogenet meget snart, efter at Blodet har forladt Organismen, gaa over til Sukker og derfor blive vanskeligt at Ande. Foruden de fernaevnte Stoffe har man i leukamisk Blod paavist Myresyre, Edikke- syre, Melkesijre, Hypoxanthin, en glutinlignende Substants og Xanthin; men det er et Sporgsmaal, om disse kan an- sees for normale Bestanddele af de hvide Blodlegemer, da det maa erindres, at leukamisk Blod ikke er normalt og derfor muligens kan adskille sig fra sundt Blod paa anden ') Med Hensyn til dette Stof maa erindres, at det endnu ikke er definitivt afgjort, hvorvidt det er en selvstsendig Substants eller en Blanding af Lecithin og Cerebrin. 63 Maade end alene ved sin Mergehalt paa hvide Blodlegemer. De anorganiske Stoffe synes at vaere de samme som i unge Celler i Almindelighed, nemlig Kalium, Natrium, Kalcium. Magnesium og Jern{?) bundet til Klor og Fosforsyre. Desforuden er naturligvis JEggehvidestoffe en Hoved- bestanddel af de hvide Blodlegemer. Angaaende disse Albu- minstoffes Natur er man imidlertid ikke fuldt paa det rene, da Undersogelserne her er forbundne med store Vanskelig- heder. Paa Grund af, at de hvide Blodlegemer indeholder kontraktil Substants, kan man antage, at Myosin udgjer en Hovedbestanddel af disse JEggehvidestoffe (Kiihne); desuden har man fundet Serumglobulin, et ikke naermere studeret Stof (Rovidas hyaline Substants), der dog maaske ferst fremkommer ved Cellens Ded, samt endelig formodet Tilstedevaerelsen af noget Serumalbumin. Strax efter at Blodet har forladt Organismen, begynder de hvide Blodlegemer at dekomponeres, og ved denne De- komposition antages der at danne sig et eget Ferment (Fibrin- fermentet), som er virksomt ved Blodets Koagulation (Alex. Schmidt). Under Beskrivelsen af denne vil der naermere blive gjort Rede for disse Forhold, der endnu ikke er fuldt opklarede. Wooldridge har forsegt at bestemme Maengden af hvide Blodlegemer i Blodet efter Vaegt paa folgende Maade: Blodet opfanges direkte i en Oplosning af Magnesiumsulfat (hvorved Dekompositionen af de hvide Blodlegemer i alle Fald for Stersteparten forhindres) og rystes derpaa med ^Ether, til Vaedsken er blevet lakfarvet, hvorpaa de hvide Blodlegemer udskilles ved Centrifugering, fraAltreres, vad- skes og torres. Paa denne Maade fandtes i Hundeblod 0,40 —0.82 °/o hvide (vandfri) Blodlegemer. Ligeledes fandtes en mindre Maengde i det deAbrinerede end i det ikke koagu- lerede Blod, hvilket stemmer med Alex. Schmidts An- givelser, men som ogsaa kan bero paa, at Fibrinkoaglerne altid river en hel Del hvide Blodlegemer med sig. 64 § 7. De kemiske Bestanddele af Blodplasma. Blodplasma er vaesentlig at betragte som en Oplosning af :•> forskjellige JEggehvidestoffe, Serumdlbumin, Serum- globulin, og Fibrinogen, blandet med smaa Maengder Drue- sukker, Urinstof Kreatin, Cholesterin, Seber, Lecithin og de tidligere naevnte anorganiske Salte. Plasma er lig Blod -f- Blodlegemer og skulde altsaa kunne vindes ved at befri Blodet for Blodlegemerne. Dette er imidlertid ikke let, da disse som for sagt ikke lader sig fraAltrere, og desuden koinmer en Omstaendighed til, nemlig Blodets Koagulation. Hvis nemlig ikke Blodet koagulerede spontant, kunde man erholde Plasma ved at lade Blodet henstaa saalaenge, til Blodlegemerne havde afsat sig; men dette lader sig ikke gjere, fordi Koagulationen indtraeder, for Blodlegemerne har saenket sig tilstraekkeligt. Kun af Heste- blod kan man erholde rent, blodlegemefrit Plasma ved at opfange det direkte fra Aaren Aydende Blod i en hoi smal Cylinder, der staar i Is eller en Kuldeblanding. Lader man derpaa Cylinderen staa i Ro ved en Temperatur, der ikke maa gaa over 0 ° C, vil Blodet efter nogen Tids For- lob have delt sig i 3 Lag. Det underste er staerkt redt, det mellemste hvidgraat og grumset, og det everste bestaar af en klar, ravgul Vaedske, som er rent Plasma. Dette kan derfor simpelthen afpipetteres. Vil man have mere Plasma. kan man Altrere det mellemste Lag, som bestaar af en Blan- ding af hvide Blodlegemer og Plasma. Paa denne Maade erholdes det som en klar, ravgul klaebende Vaedske, som ved lav Temperatur kan holdes Ay- dende nogle Dage- men strax koagulerer, naar det kommer i saedvanlig Temperatur. Ved Koagulationen udskilles som for sagt et eget ^Eggehvidestof Fibrin, og Vaedsken, der bliver tilbage, danner det saakaldte Serum, der altsaa er Blod -r- Fibrin -^ Blodlegemer eller Plasma -h Fibrin. Af en hvilkensomhelst Blodsort kan man derimod 65 erholde det saakaldte Saltplasma, der er brugbart for mange Oiemed, ved at opsamle Blodet (1 Del) direkte i en maettet Oplosning af Magnesiumsulfat (3 Dele), Glaubersalt eller Kogsalt. Efter nogen Tids Henstand lader da Blodlege- merne sig fraAltrere, og man erholder en klar Vaedske, der foruden det tilsatte Neutralsalt blot bestaar af Plasma. Dette Saltplasma kan bringes til Koagulation ved Tilsaet- ning af en stor Maengde Vand. De vigtigste Bestanddele af Plasma er de tre fernaevnte zEggehvidestoffe, Serumalbumin, Serumglobulin og Fibrinogen. 1. Serumalbumin. Serumalbumin Andes foruden i Blodplasma" tillige i Blod- serum, Lymfe og serose Transsudater. Ligeledes bestaar det iEggehvidestof, som i sygelige Tilstande gaar over i Urinen, for Storstedelen af Serumalbumin. Serumalbumin horer til den Gruppe af iEggehvidestoffe, som kaldes Albu- miner, og er hovedsagelig ligesom Blodets iEggehvidestoffe i det hele i den senere Tid bleven studeret af Hammarsten. Efter Hammarsten fremstilles rent Serumalbumin af Blodserum paa folgende Maade: Blodserum maettes ved ca. 30° C. fuldstasndigt med pulveriseret Magnesiumsulfat og Altreres derpaa ved samme Temperatur. Filtratet, som inde- holder Serumalbuminet, tilsaettes ved ca. 40° C Natrium- sulfat til Maetning, hvorved Serumalbuminet udfaeldes og kan fraAltreres. Det fraAltrerede Bundfald oploses derpaa i lidt Vand. Oplosningen befries ved Dialyse fra Saltene og faeldes med Alkohol, hvorpaa Bundfaldet fraskilles saa hurtigt som muligt, presses for at faa Storsteparten af Alko- holen vaek, rives Ant med ^Ether, som fraAltreres, og torres endelig over koncentreret Svovlsyre. Fremstillet paa denne Maade danner Serumalbumin et hvidt Pulver, der er fuldstaendig opleseligt i Vand og har folgende Sammensaetning (Hammarsten): 66 C H. N. S. Serumalbumin af Hesteblod 53,06 °/o 6,85 % 16,04 °/o 1,8 °/o Do. > Exsudat 52,25 > 6,65 » 15,88 » 2,25» Det rene Serumalbumins speciAke Dreining er — 60,05— -=- 64,6 (Starke), i uren Tilstand har man fundet den -^56— -f- 64,6. Koagulationstemperaturen er afhaengig af Kon- centrationen og Oplesningens Saltgehalt, idet den stiger med begge, medens den nedsaettes af Syrer. Man har derfor fundet den varierende fra 50—90 ° C. Ved Kulsyre, Edikke- syre og trebasisk Fosforsyre faeldes ikke Serumalbumin af sine Oplesninger, naar Syrerne ikke anvendes i Overskud, ikke indvirker forlaenge, og Temperaturen ikke er for hoi. Sterre Overskud af Mineralsyrer faelder dog Serumalbumin alle- rede ved almindelig Temperatur, saaledes ogsaa koncentreret Saltsyre, der giver et fnokket Bundfald, som imidlertid opleses i mere Saltsyre til Acidalbumin (Forskjel fra iEggealbumin). Det adskiller sig desuden fra iEggealbumin derved, at det dreier Polarisationsplanet staerkere til Venstre, at det min- dre let forandres (koaguleres) af Alkohol og sluttelig ved sit Forhold i Organismen, idet Serumalbumin, naar det spreites ind i Blodet, ikke gaar over i Urinen, medens dette er Tilfaeldet med iEggealbumin. Serumalbumin er aldrig erholdt fuldstaendig askefrit, hvilket maaske betinger dets Oploselighed i rent Vand. En Oplesning af samme, der er saa fri for Mineralstoffe som muligt, koagulerer ikke ved Ophedning eller faeldes af Alkohol, medens Tilsaetning af lidt Kogsalt strax frembringer Koagulation og Faeldning i de to naevnte Tilfaelde. Serumalbumin paavises i dyriske Vaedsker paa den Maade, at Vaedsken eller et Vandextrakt af vedkommende Vaev ferst faeldes ved Maetning med Magnesiumsulfat, og Filtratet siden preves paa iEggehvide paa de saedvanlige Maader. Udfael- des iEggehviden af Filtratet ved Kogning og Edikkesyre, fraAltreres, udvadskes og veies, kan Serumalbuminet paa denne Maade kvantitativt bestemmes. 67 2. Serumglobulinx). Serumglobulin horer, som Navnet antyder, til Globu- linernes Gruppe og forekommer foruden i Blodplasma tillige i de hvide og muligens i de rode Blodlegemer, i Lymfe, Transsudater, JEg samt i Cornea og er det forste Produkt af Trypsinets Indvirkning paa iEggehvidestoffe (Otto). Den eneste brugbare Methode til at udskille Serum- globulin af de Vaedsker, hvori det forekommer, er den af Hammarsten angivne. Den bestaar i, at man maetter vedkommende Vaedske efter i Forveien at have gjort den noiagtig neutral med pulveriseret Magnesiumsulfat ved ca. 20 ° C. Derpaa tilblandes en maettet Oplosning af Magne- siumsulfat, Bundfaldet fraAltreres, udvadskes med MgSOi- oplosningen og opleses endelig i saa bidet Vand som muligt samt udfaeldes igjen ved et meget stort Overskud af Vand. Bundfaldet fraAltreres, udvadskes med rent Vand, opleses i lidt alkalisk Vand og udfaeldes nok en Gang ved lidt Edikke- syre, hvorved det udskilles i saa ren Tilstand, som man overhovedet kan erholde det i. Absolut rent faar man det dog ikke, idetmindste ikke af Blodserum, idet der altid vil blive haengende lidt af det saakaldte Fibrinferment ved det. Af visse Hydrocelevaedsker kan det dog erholdes fer- mentfrit (Hammarsten). Det saavidt muligt rensede Serumglobulin har efter Hammarsten Sammensaetningen C. 52,71 %, H. 7,oi °/o, N. 15,85 %, S. l,n °/o, O- 23,32 % og den speciAke Dreining -4- 47,8 (Fredericq) i fortyndet Klornatrium- eller Magne- siumsulfatoplosning. Serumglobulinet har forevrigt Globu- linernes saedvanlige Egenskaber. Det er saaledes let op- leseligt i fortyndede Saltoplosninger, hvoraf det udfaeldes ved Tilsaetning af meget Vand eller Maetning med Kogsalt l) Forekommer ogsaa under Bensevnelsen Paragldbulin (Kiihne), Serumcasein (Panum), fibrinoplastisk Substants (Alex. Schmidt), fibrine soluble (Denis). t)S i Substants; i sidste Tilfaelde dog ikke fuldstaendigt, Af sine Oplesninger koagulerer det ved Ophedning til ca. 75°; men Koagulationstemperaturen varierer noget med Oples- ningens Saltgehalt. Serumglobulinets Paavisning og Bestemmelse i dyriske Vaedsker kan ske paa samme Maade som ved dets Frem- stilling angivet. Gjelder det den kvantitative Bestemmelse, koaguleres bedst den med MgS04 erholdte og derpaa i Vand opleste Faeldning ved Kogning, hvorpaa Bundfaldet fraAl- treres, terres og veies 3. Fibrinogen. Fibrinogen Andes i alle spontant koagulerende Vaedsker og desuden i saadanne, som kan bringes til Koagulation ved Tilsaetning af en Draabe frisk koaguleret Blod. Det fore- kommer saaledes foruden i Blodplasma tillige i Lymfe og Aere Transsudater og er her Betingelsen for disses spon- tane Koagulation. Fibrinogenets Renfremstilling sker efter Hammarsten paa folgende Maade: Ved Opsamling af direkte fra Aaren kom- mende Hesteblod i maettet Magnesiumsulfatoplesning og Fil- tration forskaffer man sig et Saltplasma, som faeldes med et lige Volum maettet Kogsaltoplesning. Bundfaldet fraAltreres hurtigt, opleses igjen i en 7—8 °/o's Klornatriumoplesning faeldes paany med maettet Klornatriumoplosning, og den samme Proces gjentages endnu en Gang. Det ved tredie Faeldning erholdte, rent hvide Bundfald opleses i Vand (hvori det er opleseligt paa Grund af det Salt, som endnu haenger ved det), og Oplesningen indeholder da muligst renset Fibrinogen. For at faa den saltfri, kan den tilsaettes nogle Draaber Alkali og diffundere. I fast Form har det hidtil ikke vaeret muligt at fremstille et nogenlunde rent Fibrinogen. Fibrinogen har efter Hammarsten Sammensaetningen: C 52,93 °/o. H 6,90 %, N 16,66 %, S 1,25 %, O 22,26. Det adskiller sig fra alle bekjendte ^Eggehvidestofte derved, 69 at det under visse Omstaendigheder (Indvirkning af det saa- kaldte Fibrinferment) koagulerer under Udskillelse af Fibrin, men har forevrigt adskillig Lighed med de ovrige Globu- liner. Det koagulerer ved 52—56 ° C. og faeldes i sine Oplesninger, delvis af en maettet Kogsaltoplesning, absolut af Kogsalt i Substants. Det indvirker desuden kraftigt paa Vandstofsuperoxyd, idet det dekomponerer samme under Ud- vikling af Surstof. Fibrinogenet paavises i dyriske Vaedsker enten ved sammes spontane Koagulation eller derved, at Koagulation indtraeder ved Tilsaetning af en Draabe Blod eller Blodserum. Kvantitativt lader det sig ikke bestemme ved Siden af andre Globuliner; indeholdes det alene i en Vaedske, kan Bestem- melsen ske paa samme Maade som angivet ved Serum- globulin. 4. Fibrin. Omendskjont Fibrinet ikke praeexisterer i Blodet, men ferst danner sig ved dettes Koagulation, skal det dog be- handles her i Sammenhaeng med Blodets ovrige iEggehvide- stoffe. Det fremstilles bedst ved at vispe Blodet under Koagula- tionen, hvorved det udskilles i trevlede Masser, som befries fra Blodfarvestof ved Vadskning med Vand og fra Serum- globulin ved Vadskning med en fortyndet Kogsaltoplesning. Dette Fibrin er dog ikke ganske rent, idet det altid inde- holder en hel Del medrevne hvide Blodlegemer. Rent er- holdes det af blodlegemefrit Plasma og Vadskning med Kog- salt, Vand, Alkohol og iEther. Det fremstiller da en trevlet, elastisk Masse, der med Hensyn til Opleselighedsforhold staar de koagulerede iEgge- hvidestoffe temmelig naer. Efter Hammarsten har det Sammensaetningen: C 52,68 %, H 6,83 %, N 16,91%, S l,io °/o og O 22,48 °/o. I Vand, Alkohol og ^Ether er det fuldstaendig uoploseligt. I fortyndede Plantesyrer, Saltsyre 70 af 0,1 %» saurt meget fortyndede Alkalioplosninger svulmer det op til en klar Gele uden egentlig at oploses, naar Tem- peraturen ikke gaar op til 30—40 ° C. En saadan Opsvulmen iagttages ogsaa, om man behandler Fibrinet med en Salpeter- eller Kogsaltoplosning af 5—10 °/o, men heller ikke her foregaar nogen egentlig Oplosning for ved begyndende For- raadnelse. Det friske, fugtige Fibrin dekomponerer meget energisk Vandstofsuperoxyd under Udskillelse af Surstof, hvilket ikke er Tilfael4et med det torre eller med Alkohol behandlede Fibrin. Det fordeies meget let af Mave- og Pankreassaft, bedst saalaenge det er friskt. Koges Fibrin, taber det Evnen til at gelatin ere med Syrer, Alkalier og Saltoplesninger og forholder sig da naesten aldeles som et almindelig koagu- leret iEggehvidestof. Pseudofbrin har Brticke kaldet en egen ^Eggehvidesub- stants, der imidlertid er et Kunstprodukt, som adskilles af gela- tinest Alkalialbuminat ved Behandling med en meget svag Syre. Til Fibrinets Paavisning og kvantitative Bestemmelse skal vi senere komme tilbage. 5. Andre organiske Bestanddele af Plasma. Den vigtigste Bestanddel af Plasma foruden iEgge- hvidestoffene er Druesukker. Der er vel endnu ikke bragt det deAnitive Bevis for, at den i Blodet forekommende Suk- kerart er Druesukker; men alting taler dog saaledes derfor, at det er almindelig antaget. Det har ligeledes vaeret om- tvistet, hvorvidt Sukkeret forekom alene i Plasma eller til- lige i Blodlegemerne; men det er nu med den sterste Sand- synlighed afgjort derhen, at det alene Andes i Plasma (OttoN Til Undersegelse af Blodsukkeret anvendes bedst enten det samlede Blod eller Serum og Bestemmelsen foregaar sikrest ved at bestemme Gehalten paa reducerende Substants for og efter Udgjaering. Paa denne Maade har Otto fundet, at Blodet konstant foruden Druesukker indeholder en anden 71 reducerende, men ikke gjeringsdygtig Substants i smaa Maengder. At Druesukker er en normal og konstant Be- standdel af Blodet, er nu et anerkjendt Faktum, endskjent dets Maesgde ikke er meget stor. Efter de nyere Under- segelser af v. Mering, Bleile og Otto er Gehalten af Druesutker i normalt Blod 0,1—0,15 %, og temmeliguaf haengig af Naermgen. En liden Foregelse er dog funden af Bleile efter Fodring med store Kvantiteter Sukker og Dextrin. Under pathologiske og toxiske Tilstande kan Gehalten paa Druesukker vaere^adskillig sterre; naar den overstiger 0,3 %, skal der efter CI. Bernard gaa Sukker over i Urinen. Ved Beskrivelsen af Blodets Sammensaetning under forskjel- lige Omstaendigheder og i forskjellige Karprovinser kommer vi noget tilbage til dets Sukkergehalt. Urinstof er ligeledes en konstant Bestanddel af Blod- plasma i en Maengde af 0,01—0,09 %• Urinstofmaengden skal aftage i Hunger og tiltage under Feber. Ved Under- binding af Uretererne og forhindret Funktion af Nyrerne kan Urinstofgehalten i Blodet betydelig foroges, ligesaa ved Extirpation af Nyrerne. Fedt synes ogsaa at vaere en normal Bestanddel af Blodplasma; dets Maengde varierer imidlertid efter den mere eller mindre fedtrige Naering fra 0,2—1,0 % (Rehrig). Det i Plasma forekommende Fedts Natur bestemmes af Nae- ringsfedtets. Seber synes ogsaa konstant at forekomme i Plasma (Hoppe-Seyler), og ligeledes er en stadig Gehalt paa Cholesterin og Lecithin konstateret. Desforuden har man fundet en hel Del andre Stoffe, som Kreatin, Urin- syre, Karbaminsyre, Ravsyre, Paramelkesyre og Hippursyre, samt under pathologiske Tilstande Hypoxanthin, Leucin. Tyrosifi og Galdebestanddele. Blodplasma og Serum er altid mere eller mindre guL farvede, i tykkere Schichter endog rodlige uden at ind§hoIde, Haemoglobin. Farven hidrorer fra en Raekke PigmerrUr hvoraf kun et er naermere bekjendt, det saahf-Kte CKo|§- pyrrhin, identisk med Galdefarvestoffet af Sarme Mavn 72 (Hammarsten). Foruden dette kjendes et amorft, guld- gult Farvestof, og desforuden maa et rodbruit Pigment an- tages (Setschenow). (i. De anorganiske Bestanddele of Blodplasna. Bestemmelsen af de anorganiske Bestanddele af Blod- plasma har man sogt at udfore ved Analyse af Bloc" serums Askebestanddele. Dette bliver imidlertid ikke gansie nei- agtigt, fordi Fibrinet ved Koagulationen, altid river med sig noget Kalk- og Magnesiumfosfat. De oploseblge Saltes Maengde er derimod efter al Rimelighed den samme i Serum som i Plasma. Ved de aeldre Analyser klaeber betydelige Feil, fordi Lecithinets Fosforsyre paa Grund af Indasknings- methoden er bestemt som Natriumfosfat, ligesom en Del af Alkalisaltene er forAygtigede paa Grund af den heie Tem- peratur. Til de noiagtige kvantitative Forhold kommer vi i naeste Kapitel tilbage; her skal kun Sagen i sin Almindelighed behandles. Konstante anorganiske Bestanddele af Blodplasma og Serum er Natrium (Kdlium i yderst ringe Maengde?), Kal- cium, Magnesium, Klor, Svovlsyre og Fosforsyre. Jern An- des efter al Sandsynlighed ikke i Plasma; hvor det er paa- vist, hidrorer det rimeligvis fra en ringe Forurensning med Blodlegemer. Spor af Kiselsyre og E'luor samt Kobber og Mangan er ligeledes af og til fundne, ligesaa Ammo.iiak; men om disse forekommer konstant, er mere end tvivlsomt. Det vigtigste Resultat af Undersogelserne over I'lod- serums anorganiske Bestanddele er, at de i samme forefundne anorganiske Syrer ikke er tilstraekkelige til Maetning af samt> lige Baser. Om dette hidrorer fra Feil eller andre ube^- kiendte Forhold, kan ikke afgjores1), da det endnu ikke har/ l) Dt imelige er dog, at en Del af Baserne er bundne til en eller anden organisk Substants, muligvis ^Eggehvide. 73 vaeret muligt bestemt at afgjere, hvilke Salte der forekom- mer praeformede i Serum. Hvad der i saa Henseende er bekjendt, er, at der Andes Natriumkhrid, normalt og surt Natriumkarbonat, sure Fosfater af Kalcium, Magnesium og Natrium samt rimeligvis Klorkalium og Natriumsulfat. At maerke er den maerkvaerdige Konstants, som Gehalten paa Klornatrium viser, enten der tilfores meget eller lidet af dette Stof igjennem Naeringen, idet den ved klorfri saadan vistnok synker i Begyndelsen, men strax efter igjen naar Normen (ca. 0,6 %) ved Optagelse af Klornatrium fra Vaevene. Gasarterne i Plasma, som hovedsagelig bestaar af Kul- syre og Kvelstof skal behandles i Sammenhaeng med Blodets Gasarter. 7. Den kvantitative Sammensetning af Blodplasma og Serum. De Aeste Analyser er udforte med Blodserum, fordi Plasmaets vanskelige Fremstilling og hurtige Koagulation laegger vaesentlige Hindringer i Veien for dets Undersegelse. Kun Hesteblodplasma er analyseret i sin Helhed af Hoppe- Seyler med folgende Resultat: Vand.......90,84 °/o. Faste Stoffe . . . 9,16 » De faste Bestanddele var: ^Eggehvide .... 7,76 °/o (Fibrin l,oi %>)■ Fedt........ 0,12 » Extraktivstoffe . . 0,40 » Oploselige Salte . 0,64 » Uoploselige do. . 0,17 » Hammarsten har analyseret Hesteblodplasma ude- lukkende med Hensyn paa dets ^Eggehvidestoffe. Middel- vaerdien af 3 saadanne Analyser var: Vand........91,76 °/o Faste Stoffe .... 8,24 » 74 I Globulin.....4,49 % (Fibrin 0,65 %). ^ggehvide6,960/o| Serumglobulin . 2,46 « Serum er ligeledes oftest bleven undersegt alene paa sine iEggehvidebestanddele, dels kun paa Serumglobulin, dels paa saavel Serumalbumin som Serumglobulin af Alex. Schmidt, Heynsius, Hammarsten og Sertoli. Re- sultaterne af en hel Del Analyser er sammenstillede i neden- staaende Tabel (Hammarsten og Sertoli). Serumsort. Faste Stoffe. Total ^Igge-hvide. Serum-globu-lin. Serum-albu-min. Lecithin, Fedt etc. Serum-glob. Serum-alb. Hesteblod...... 8,597 % 7,257 % 4,565 % 2,692 % 1,340 % 1 : 0,591 8,965 » 7,499 » 4,169 » 3,330 > 1,466 » 1 : 0,842 Hundeblod .... 5,820 > 2,050 » 3,770 » — 1 : 1,08 7,525 » 6,225 » 1,788 » 4,436 » 1,299 > 1:2,5 Menneskeblod .. 9,207 > 7,620 » 3,104 » 4,516 » 1,588 » 1:1,5 Henseblod..... 5,400 » 3,949 » 0,784 » 3,165 > 1,451 » 1:4,03 Heynsius og Alex. Schmidt havde tidligere i Serum af forskjellige Blodsorter faaet vaesentlig lavere Vaer- dier for Serumglobulin [fra 0,31 % (Hesteblod) til 2,53 % (Honseblod)]. Hammarsten har imidlertid vist, at de anvendte Faeldningsmethoder var ufuldstaendige, og at Blod- serum, som foranstaaende Tabel viser, i Regelen indeholder mere Serumglobulin end Serumalbumin, hvilket strider imod den aeldre Anskuelse. Sammenlignende Analyser af Plasma og Serum fra samme Individ (Hest) har vist, at Serum altid indeholder noget mere Serumglobulin end Plasma, hvilket muligens kunde bero paa, at der ved Fibrinudskillelsen dan- nes noget Globulin af Fibrinogenet. Serumglobulinets sterre Maengde i Serum maa dog nodvendigvis ogsaa have en anden Oprindelse; thi den kan vaere sterre end den samlede Maengde Serumglobulin og Fibrinogen i Plasma. Efter Alex. ) holder sig flydende) og bestrog den ene Halvpart af det underbundne Sted paa Udsiden med Ammoniak. Var Richardsons Paastand rigtig, maatte Blodet hoide sig flydende, hvor der var paastroget Ammo- niak, da det saa ikke kunde miste denne, medens det der- imod skulde koagulere, hvor der ikke fandtes Ammoniak; men Resultat var modsat. Dette lader sig efter Brucke let forklare, idet Karvaeggen draebes af Ammoniaken, og Blodet, som da ikke laengere er under den levende Kar- vaegs Indflydelse, koagulerer, medens det holder sig flydende, hvor Karvaeggen endnu er vital o: ikke bestreget med Am- moniak. Samme Skjaebne som Richardsons Theori havde Mathieu & Urbains og Eichwalds. Disse antog Til- stedevaerelsen af et opleseligt Fibrin i Plasma, og at Koa- gulationen kom istand ved, at dette gik over i uoploselig Tilstand, enten fordi den i Blodlegemerne bundne Kulsyre blev frigjort og virkede faeldende paa Fibrinet (Mathieu & Urbain) eller, fordi der ved Blodets Afdoen dannedes en eller anden Syre, der neutraliserede det Alkali, som var nodvendigt til at hoide Fibrinet oplost (Eichwald). Ogsaa disse temmelig kunstige Theorier blev snart modbeviste af Gautier, Glenard og Fr6dericq. Brucke antog, at Fibrinet var en Del af Blodets Serumalbumin, der ved Koagulation blev uoploselig. Uden egentlig at vaere mod- bevist, har denne Antagelse (der forresten er stottet til di- rekte Iagttagelser) ikke megen Sandsynlighnd for sig og har vundet liden Opmaerksomhed. Den, der forst bragte sterre Klarhed i Sagen, og hvis 84 Theori den Dag i Dag med enkelte Modifikationer er tem- melig almindelig antaget, var Alex. Schmidt. Allerede Buchanan havde i 1845 vist, at Hydrocelevaedske koagu- lerer ved Tilsaetning af lidt Blodfibrin eller blodigt Kjed; men dette var gaaet i Glemmebogen, da Alex. Schmidt i 1861 iagttog, at en hel Del fysiologiske og pathologiske serese Transsudater, der ikke i og for sig koagulerer spon- tant, faar denne Evne ved at tilsaettes smaa Maengder de- fibrineret Blod eller Serum. Han paaviste endvidere, at Koagulationen indtraadte hurtigere ved Tilsaetning af defi- brineret Blod end af Serum, og at Koaglet bestod af Fibrin, der efterhaanden kontraherede sig som i Blodkagen og ud- pressede et Serum, der igjen kunde bevirke Koagulation af andre Transsudater. Deraf drog han den Slutning, at der i Blod, Blodserum og en Del andre Vaedsker og Vaev fand- tes en Substants, som frembringer Koagulation i enkelte Vaedsker, der i og for sig ikke koagulerer spontant. Denne Substants kaldte Alex. Schmidt for Fibrinfermentet og isolerede det af Blodserum eller defibrineret Blod ved laen- gere Tids Indvirkning af absolut Alkohol og Oplosning af Bundfaldet i Vand. Blodkoagulationen var altsaa ved Op- dagelsen af Fibrinfermentet reduceret til en fermentativ Proces, men dermed var ikke Sporgsmaalet i sin Helhed lest, idet man desuden maatte have paa det Rene, hvilke Stoffe i Blodet, der paavirkes af Fibrinfermentet, og hvorfra dette skriver sig. Med Hensyn til det forste b-pergsmaal paa- viste Alex. Schmidt, at Transsudaternes Evne til at koagulere ved Tilsaetning af Fibrinferment (eller fevment- holdige Vaedsker) var knyttet til Tilstedevaerelsen af de to Globulinsubstantser (Fibringeneratorer) Fibrinogen og Serum- globulin samt en ringe Maengde Neutralsalt og hans An- skuelse om Processen ved Fibrindannelsen er altsaa, at Para- globulin og Fibrinogen under Paavirkning af Fibrinfermentet i den saltholdige Vaedske skulde traede sammen til Fibrin, saaledes at Fibrinogenet i sin Helhed deltog i Fibrindan- nelsen, Serumglobulinet derimod kun for en mindre Del. Efter 85 de nyere, vaerdifulde Undersogelser af Hammarsten- del- tager dog ikke Serumglobulinet i Fibrindannelsen, der der- for alene skyldes Fibrinfermentets Indvirkning paa Fibrinogen i saltholdig Oplosning paa den S. 82 angivne Maade. DeGrunde, paa hvilke Alex. Schmidt stotter sinAn- skuelse om Nodvendigheden af Serumglobulinets Medvirk- ning ved Fibrindannelsen, er: 1. Der Andes visse fibrinogenholdige Transsudater, som ikke koagulerer ved Tilsaetning af Fibrinferment alene, men forst ved Hjelp af dette og Serumglobulin. 2. I saadanne Vaedsker foroges idetmindste delvis Fibrinets Maengde med Maengden af det tilsatte Serumr globulin. Herimod har Hammarsten gjort gjeldende: 1. Af de Transsudater, s<>m ikke koagulerer alene ved Tilsaetning af Fibrinferment, kan man fremstille et Fibrino- gen, der i svag Saltoplesning koagulerer med det samme Fibrinferment (uden Serumglobulin), som var uvirksomt paa Transsudatet. 2. Af visse Hydrocelevaedsker kan man fremstille et fermentfrit Serumglobulin, som er uden Indvirkning paa Fibrindannelsen, medens det urene Serumglobulin er virksomt. 3. Samme Virkning som Serumglobulin har en Del andre Stoffe som f. Ex. CaCl2. Saaledes kan man i et Trans- sudat, som ikke koagulerer med Ferment alene, erholde Koagulation ved Tilsaetning af Ferment og lidt CaCl2, og Maengden af det dannede Fibrin foroges med det tilsatte CaCL/s Maengde, og 4. Kan man i en absolut serumglobulinfri Fibrino- genoplesning frembringe fuld typisk Koagulation ved Hjelp af en serumglobulinfri Fermentoplosning. Af Hammarstens Forsog fremgaar saaledes, at Se- rumglobulinet ikke i og for sig er nodvendigt for Koagula- tionen, men at det — ligesom en Del andre Stoffe, f. Ex. CaCl2 — kan modvirke visse for Fibrindannelsen skadelige Momenter i enkelte Transsudater samt, at det ikke er Serum- 86 globulinet selv, men en eller anden Forurensning, der er virksom ved Fibrindannelsen. Fibrinets Modersubstants synes efter dette alene at maatte vaere Fibrinogen, og hvorledes den kemiske Proces ved Fibrindannelsen gaar for sig under Indvirkning af Fi- brinfermentet efter denne Anskuelse, er naermere gjort Rede for S. 82. Efter alt, hvad man hidtil ved, maa man saaledes op- fatte Blodets Koagulation som beroende paa en Fermentvirk- ning, men der bliver da endnu det Spergsmaal tilbage at besvare: Hvorfra skriver dette Ferment sig? At det ikke er inde- holdt i det normale Blod, fremgaar for det forste af Brtickes Iagttagelse om den levende Karvaegs Indflydelse og endnu sikrere af F red eric qs Forsog. Han viste nemlig, at fer- mentrigt Plasma koagulerer ligesaa godt indenfor et Blod- kar som udenfor, og vi har for omtalt enkelte Agentier, som frembringer Koagulation i det levende Blod. At Fermentet saaledes ikke kan vaere praeformeret i Blodet, maa ansees for givet. Den vitale Karvaegs Indflydelse synes derfor ikke at vaere, at den hindrer Fermentet fra at virke, men at den forhindrer Dannelsen af Fibrinfermentet paa en eller anden Maade og da rimeligvis derved, at den holder de hvide Blodlegemer intakte. Efter Iagttagelser af Mante- gazza og Alex. Schmidt er nemlig Blodets Koagulation ledsaget af en Odelaeggelse af hvide Blodlegemer i stor Maalestok, og det ligger da temmelig naer at antage, at del- ved denne Destruktion dannes det ved Koagulationen virk- somme Stof, Fibrinfermentet. Det samme har Hay em iagttaget med sine «Haematoblaster>, hvilket ligeledes er be- kraeftet af Bizzozero, der fandt, at en stor Del Blod- plader (der er identiske med Haematoblasterne) gaar tilgrunde ved Koagulationen. For at paavise Fermentdannelsen ved de hvide Blodlegemers Destruktion flltrerede Alex. Schmidt Plasma, som var udvundet ved lav Temperatur, for at fjerne de hvide Blodlegemer. Plasmaet var imidlertid derved ikke bleven ganske udygtigt til at koagulere, men det koagule- *7 rede meget langsomt og successivt. Dette forklarer Alex. Schmidt ved, at der i den Tid, som var nodvendig for at afkjole Plasma, har dannet sig smaa Maengder Fibrin- ferment, og desforuden er Kulden ikke en absolut Hindring for de hvide Blodlegemers Destruktion. Fremstiller man paa fernaevnte (kfr. S. 84) Maade Fibrinfermentet af det ikke koagulerede og derpaa af det koagulerede Plasma, saa Ander man i sidste Fald ikke mere Ferment end i forste, hvilket dog maatte have vaeret Tilfaeldet, hvis Fermentet havde dannet sig af et eller andet Stof i Plasma. Ved Koagula- tionen af ufltreret Plasma derimod voxer Fermentgehalten meget staerkt. Opvarmes det afkjolede Plasma forbigaaende til 10—20 ° C og filtreres derpaa, efter at Temperaturen igjen er gaaet ned til 0° 0, faaes ligeledes et blodlegeme- frit Filtrat, der imidlertid nu er meget fermentrigt og koa- gulerer saerdeles energisk, hvilket atter tyder paa, at Fer- mentet skriver sig fra de hvide Blodlegemer. Af disse Grunde og deraf, at Koagulationen altid ledsages af en betydelig De- struktion af de hvide Blodlegemer, ligger det nu nan- at antage, at Fermentdannelsen sker paa Bekostning af dem, hvilket ogsaa Ander en Stotte i det Faenomen, at Koagula- tionen ved ulige Fordeling af de hvide Blodlegemer ind- traeder hurtigst, hvor en sterre Maengde af disse er op- hobede. Den Opfatning af Fibrinferinentdannelsen, at den sker paa Bekostning af de hvide Blodlegemer (og muligvis Blod- pladerne), og at Koagulationen ikke gaar for sig i det le- vende Blod, fordi den vitale Karvaeg hindrer Destruktionen af Formelementerne, stemmer ogsaa godt med, at Koagula- tionen foregaar i levende Live, naar Karvaeggen er laederet eller naar fremmede Legemer (Naale, Kanyler o. 1.) ind- fores i Blodbanen. De klaebrige hvide Blodlegemer (eller Blodpladerne) vil nemlig let kunne faeste sig ved alleslags Ujevnheder, hvorved de kommer under abnorme Forhold og derved kan dekomponeres under Dannelse af Fibrinferment. Hele den her leverede Fremstilling af Aarsagerne til Bio- 88 dets Koagulation er imidlertid, om end temmelig almindelig antaget, dog endnu paa langt naer bevist i alle Detailler, og der gives flere Faenomener, som ikke let lader sig forklare ad denne Vei. Saaledes angiver L i s t e r, at det har lykkedes ham at hoide Blodet flydende i laengere Tid i Glasrer, lige- som det er paastaaet(Jakowicki), at der ogsaa Andes smaa Maengder Fibrinferment i det cirkulerende Blod. Dette be- strides vistnok af Alex. Schmidt og Kohler, men der gives dog uomtvistelig et Tilfaelde, hvor man indforer store Masser Fibrinferment i Blodbanen, uden at Koagulation kommer istand, nemlig ved Transfusion med defibrineret Blod. Undersogelser over, hvorvidt Fermentet her af en eller anden Grund destrueres eller, om Karvaeggen virkebig i dette Til- faelde hindrer det i at gjore sig gjeldende, foreligger ikke; men saalaenge dette og andre Sporgsmaal ikke er tilfreds- stillende besvarede, bevaeger man sig med Hensyn til For- klaringen af Koagulationsfaenomenet endnu delvis paa Hypo- thesens Felt, uagtet saerdeles vaegtige Argumenter taler for den her skildrede Laere. II. Blodets Forhold mod kemiske Reagentier. Af Alkohol, Mineralsyrer, Metalsalte og Garvesyre for- vandles det friske Blod til en tyk Vaelling paa Grund af disse Agentiers Indvirkning paa Blodets ./Eggehvidestoffe; det samme sker ved Kogning af Blodet, som derved koagu- lerer til en konsistent Masse. Klorgas affarver Blodet og frembringer en grongul, grodagtig Blanding og Srovhrmdstof gjor det forst skiddenfarvet (under Dannelse af Svovlmet- haemoglobin) og dekomponerer det derpaa. Alle methaemo- globindannende Reagentier giver ligeledes Blodet en mere eller mindre smudsig brun Farve, der igjen gaar over til red ved Tilsaetning af lidt Alkali eller Ammoniak. Koges torret Blod med lidt Kogsalt og Edikkesyre, dannes de for om- 89 talte Heminkrystaller, hvis Vigtighed for Retsmedicinen for (S. 50) er fremhaevet. Blodets Forhold mod Reagentier be- stemmes forovrigt af dets Bestanddeles, Blodlegemernes og Plasmas (resp. Serums), og da disse er beskrevne for, belie- ver vi her ikke at gaa naermere ind derpaa. in. Blodets Gasarter. Endskjont allerede D a v y havde iagttaget Surstofudvik- lingen af Blodet ved Ophedning, begynder egentlig Laeren om Blodets Gasarter med Magnus, der er den forste, som foretog Bestemmelser af Blodets Siirstofgehalt og fandt denne storre i det arterielle end i det venose Blod og tillige i det hele taget saa stor, at den ikke kunde vaere tilstede som simpelthen absorberet efter den Bun sen—Daltonske Ab- sorptionslov. Forst med Udviklingen af Gasanalysen og Op- dagelsen af hensigtsmaessige Methoder til at erholde Blodets Gasarter, kunde disse underkastes en noiere Undersegelse, og en saadan foretoges forste Gang af Lot har Meyer, der erholdt Gaserne af det direkte i udkogt Vand uden Luf- tens Adgang opsamlede Blod ved laengere Tids Udkogning. Uagtet denne Methode senere er forladt, er nans Resultater dog saa naer overensstemmende med Virkeligheden, at de kan gjelde for det forste, meget tilnaermelsesvis rigtige, Ud- tryk for Blodgasernes kvalitative og kvantitative Sammensaet- ning. Fremskridtene i Kjendskabet til Blodets Gasarter skyldes isaer Anvendelsen af Kvikselvluftpumpen og Forbe- dringerne i Konstruktionen af denne. Forskjellige Modi- Akationer af Kvikselvluftpumpen er konstruerede af H o p p e- Seyler, Ludwig, Pfliiger o. fl. Af disse fortjener Pfliigers Blodgaspumpe ubetinget Fortrinnet og skal derfor alene naermere beskrives her. Pfliigers Kvikselvpumpe er i Besiddelse af de store Fordele: 90 1. At alle de Dele, der kommer i Berorelse med Blodet og dets Gasarter, er af Glas og derfor slutter fuldstaen- dig lufttaet, og 2. At den paa Grund af et meget stort og tert Vacuum (omtr. 4 Liter) tillader en saerdeles hurtig Udpumpning. Pumpen (Fig. 14) bestaar af 2 oventil og nedentil aabne Glasballoner A og B, der kommuniceres ved Hjelp af en tyk Kautschukslange. De fylder sig afvexlende med Kvik- selv, eftersom man haever eller saenker A. Er, naar A er haevet, Hanen a lukket, b aabnet, saa kan B fyldes fuld- staendig med Kvikselv indtil ii i Kvikselvkarret G; lukkes saa b og saenkes A, danner der sig et Vacuum i B, og aabnes nu a, saa udbreder Gasarterne i Rummene C D E sig i B, naar c, d, e og f er aabne. Hanen a lukkes nu igjen og A haeves, hvorved den i B indeholdte Gas drives over i Kvikselvkarret G gjennem //, naar Hanen b er aaben. De i C D E indeholdte Gasarter udbreder sig nu paa nyt og kan efter Lukning af a fjernes ved Haevning af A. Naar ved gjentagne Udpumpninger paa denne Maade Kvik- selvet i Manometret k er kommen til at staa lige hoit i begge Grene, saa lader man igjennem Hanen h, der besidder en dobbelt Boring, Blodet flyde til direkte fra Aaren, hvorved man kan tage Recipienten E vaek fra D efter at have lukket Hanerne e og /. Er Apparatet igjen sat sammen, saa aabnes e, der frembringes igjen Vacuum ved et Par Udpumpninger, og Blodets Gasarter drives ved gjentagne Udpumpninger paa den ovenfor beskrevne Maade over fra Recipienten til D C B og fra B op i det med Kvikselv fyldte Ror F saa laenge, som der ved Lukning af a og for- sigtig Loften af A viser sig Gasblaerer under Hanen b. Paa denne og lignende Maader har man fundet, at Blodet indeholder Surstof Kulsyre og Kvelstof, dels simpelt absorberede efter den Dalton —Bunsenske Absorptioiislov, dels i eiendommelige lose kemiske Forbindelser (dissocierede Forbindelser). Den naermere Redegiorelse for Blodets Gasarter herer Fig. 14. 92 hjemme i Laeren om Respirationen, hvorfor de her kun skal behandles i al Korthed. ArterieltHundeblod indeholder efter Analyser af Pf 1 tiger folgende Vaerdier i Volumprocent (Middeltal): Ved 0° C. &|Ved 0° C. & 760 Mm. 1 Mm. Kulsyre..........' 34,3 % 26,2 % Surstof...........j 22,6 « 16,9 • Kvaelstof........ 1,8 « j 1,4 « I en eneste Analyse af arterielt Menneskeblod erholdt Setschenow: Ved 0° C &'Ved 0° C. & 760 Mm. 1 M Kulsyre..........i 40,3 % 30,6 % Surstof........... 21,6 « | 16,4 c Kvaelstof......... 1,6 « \ 1,2 « Foruden disse er en hel Del Analyser af Gasarterne i det arterielle Blod udferte, alle med temmelig overens- stemmende Resultater. Det venose Blods Gasgehalt er selvfelgelig i ikke ringe Grad vexlende for de forskjellige Karprovinser. Et tem- melig neiagtigt Billede af Forskjellen i Gasgehalten mellem arterielt og venost Blod erholder man ved Sammenligning af det venose Blod fra hoire Hjerte med det arterielle. En Raekke saadanne Dobbeltanalyser er udferte af Schoffer med folgende Resultat (Volumprocent ved 0 ° og 760 Mm.): Arterieblod . Venest Blod Differents... Kulsyre. Surstof. Kvfelstof. 39,5 % 19,2 % 2,7 % 45,3 « 11,0 « 1,7 « -f- 5,8 « + 7,3 « + 1,0 « 93 Den vaesentlige Forskjel mellem arterielt og venost Blod er altsaa, at Arterieblodet indeholder betydelig mere Surstof end Veneblodet, dette sidste derimod langt mere Kulsyre end det forste. Paa Differentsen i Kvaelstofgehalten i oven anforte Analyser af Schoffer er det ikke nodven- digt at faeste sig naermere. Af Undersegelser af Mathieu & Urbain og P.Bert fremgaar, at navnlig Blodets Gehalt paa Surstof (og Kul- syre) er meget vaesentlig afhaengig af det Tryk, hvorunder Inspirationsluften staar, idet Gasgehalten er desto sterre, jo sterre Trykket er, og omvendt. Ved abnorm Trykformindskelse fandt saaledes de naevnte Forskere i 100 Vol. Blod hos en Hund folgende Vaerdier: Lufttryk i Mm. Surstof. Kulsyre. 764 Mm. 22,5 % 51,5 % 760 « 17,4 « 33,8 « 734 « 20,5 « 49,7 « 560 « 15,r. « 28,o c 460 > 12,5 « 26,4 t 360 « 10,8 « 22,8 « Ved abnorm Trykforheielse erholdt P. Bert: Lufttryk i Atmo-sfaerer. Surstof. Kulsyre. Kvselstof. 1 Atm. 19,4 % 35,3 % 2,2 % 3 « 20,9 t 35,i « 4,7 < 6 « 23,7 « 35,6 « 8,1 « 10 « 24,6 « 36,4 « 11,3 « Det fremgaar af disse Tabeller, at Blodets Surstof- gehalt stiger langt mindre med Trykforegelse, end det synker 94 med Trykformindskelse. Kulsyregehalten influeres naesten ikke af Trykforhoielse, medens den aftager meget staerkt ved Trykformindskelse, og Kvaelstofgehalten stiger med Tryk- forogelsen omtrent — men ikke noiagtig — efter den Dalton — Bunsenske Absorptionslov. For at gjore Rede for de hidtil beskrevne Forhold er det nedvendigt at se lidt naermere paa den Form, hvori de forskjellige Gasarter Andes i Blodet, samt hvorledes de er fordelte mellem Blodlegemer og Plasma. Surstoffet er blot i yderst ringe Maengde indeholdt fysi- kalsk absorberet i Plasma, medens den langt overveiende Del af samme Andes bundet til Oxyhaemoglobinet i de rede Blod- legemer. Det folger deraf, at Surstofgehalten i Blodet i det vaesentlige er afhaengig af dettes Gehalt paa rede Blod- legemer og Haemoglobin, hvilket ogsaa er bekraeftet ved et stort Antal Undersogelser. Hvorledes den forresten af haenger af forskjellige fysiologiske Omstaendigheder, skal senere blive beskrevet. Det er det i Oxyhaemoglobinet indeholdte lest- bundne Surstof, som formidler Oxydationsprocesserne i Orga- nismen, og paa Grund af disses Kraftighed har man oft ere antaget, at en Del af Surstoffet skulde vaere tilstede i Blodet som Ozon. Efter de foreliggende Undersogelser, navnlig af Hoppe-Seyler og Pfliiger, er dette dog ikke paa nogen Maade rimeligt. Kulsyren er den af Blodets Gasarter, hvis Binding frem- byder de storste Komplikationer. En Del af samme er utvivl- somt bundet til de rode (og hvide) Blodlegemer, men hvor stor Del dette er, lader sig vanskelig afgjere. Efter Set- schenow skal den udgjere omtrent en Trediedel af den sam- lede Kulsyregehalt. Resten findes da i Plasma og inde- holdes deri paa 3 forskjellige Maader: 1. I fast kemisk bundet Form. 2. I los kemisk Forbindelse (dissocierbar) og ' 3. Fysikalsk absorberet. Den naermere Udredning. af disse Forhold herer ind under Respirationslaeren, og vi skal derfor her kun kortelig antyde, hvorledes man paa Videnskabens nuvaerende Stand- 95 punkt maa taenke sig, at de forskjellige Forbindelser af Kulsyren finder Sted. Storste Delen af den Kulsyre, der Andes i Blodlegemerne, maa antages at vaere bundet til Farvestoffet paa en eller anden Maade. Herved kommer to Muligheder i Betragt- ning. Haemoglobin og Oxyhaemoglobin forholder sig nemlig som for sagt som Syrer og er rimeligvis tilstede i Blod- legemerne bundet til Alkali, og ved nogenlunde hoit Kulsyre- tryk kan man nu taenke sig, at Kulsyren forbinder sig med en Del af Alkaliet til Bikarbonat. Paa den anden Side har Setschenow og Zuntz vist, at Haemoglobinet selv kan binde Kulsyre, saa at vistnok en Del deraf tillige er inde- holdt paa denne Maade. Ogsaa de hvide Blodlegemer skal kunne optage en, om end ringe Maengde Kulsyre (Setschenow). Selv om det saaledes er vanskeligt at skaffe sig Vished for, hvormeget af Blodets Kulsyre der findes i de hvide og rede Blodlegemer, saa er dog saameget sikkert, at den langt overveiende Del forekommer i Plasma1). Den fast bundne Kulsyre i Plasma er utvivlsomt til- stede som Na2C03; men dens Maengde er maaske ikke til- straekkelig noie bekjendt (4,9—9.3 % ved 0° og 760 Mm. efter Pfltiger). Den lest bundne (dissocierbare) Kulsyre forekommer tildels i Plasma som Na H C03, men desuden ogsaa i andre Forbindelser. Da Fernet har vist, at Na2 H P04 kan binde Kulsyre lest, og dette Salt forekommer i Blodplasma, har man antaget, at en Del af Kulsyren skulde vaere bundet til samme. Dets Maengde er dog saa liden, at der endnu maa findes Kulsyre i andre dissocierbare Forbindelser. Sertoli har antaget, at iEggehvidestoffenes Alkaliforbin- *) Da Plasma i de fleste Tilfaelde er vauskelig at erholde, har mau til disse TJndersagelser vaesentlig anvendt Serum, fordi der ingen Grund er til at antage, at Gasforholdene her skulde vaere forskjel- lige fra Plasma. 96 delser skulde kunne virke kulsyrebindende paa samme Maade som Haemoglobinets, og denne Antagelse er bekraeftet ved direkte Forsog af Setschenow, der har gjort det sand- synligt, at det er Globulinsubstantserne i Plasma, som har denne Evne. Efter dette skulde altsaa den dissocierbare Kulsyre i Plasma findes som Na H C03, som en Forbindelse af C02 med Na2 H P04 og som bundet til Globulinerne. Disse Forhold er imidlertid ikke i sin Helhed at anse som fuldt be viste. Den i Plasma absorberede Kulsyre findes i en Maengde, der svarer til Absorptionskoefficienten og vexler med Trykket efter den Dalton — Bunsenske Lov. Kvelstoffet findes rimeligvis udelukkende absorberet i Plasma. Setschenow har af sine Forseg sluttet, at en Del af samme skulde vaere bundet til Blodlegemerne, men dette er lidet sandsynligt og stemmer heller ikke med andre Forskeres Resultat er. IV Blodets kvantitative S a m m e n s ae t n i n g. Da der mellem Blodet paa den ene Side og de om- givende Vaev paa den anden foregaar en stadig Vexelvirk- ning, er Blodets Sammensaetning selvfolgelig udsat for ad- skillige Variationer, idet den vexler ikke alene med de forskjellige Karprovinser, men ogsaa med de forskjellige Dagstider og Forhold. Desvaerre er disse Forandringer, som Blodet er underkastet, endnu meget ufuldkommen be- kjendte, og Grunden hertil maa vaesentlig seges i de mangeh fulde Methoder, man hidtil har vaeret i Besiddelse af. Da Blodet nemlig ikke er en ensartet Vaedske, men en Blan- ding af to morfologisk og kemisk forskjellige Bestanddele, Blodlegemer og Plasma, bliver den Fordring, man stiller tilAnalysen af Blodet, en dobbelt, idet man ikke alene maa {•7 torlange Oplysning om den kvantitative Sammensaetning af Blodet som Helhed, men ogsaa saerskilt af Blodlegemerne og Plasmaet og fremfor alt om disses gjensidige Forhold til hinanden. Saalaenge dette sidste ikke er bekjendt, kan man nemlig ikke forfolge de Forandringer, der under forskjellige Omstaendigheder kan foregaa med Blodlegemerne for sig og Plasma for sig, og at dette er af v;esentlig Betydning, be- liever vel ikke naermere at paapeges. Disse Fordringer kan endnu ikke paa langt naer siges at vaere tilfredsstillede, og vort Kjendskab til Sammensaetningen og Forandringerne af Blodet, betragtet som en Blanding af Blodlegemer og Plasma, er derfor temmelig mangelfuldt. For vi gaar over til den kvantitative Sammensaetning af Blodet, skal vi i Korthed gjore Rede for nogle af de Methoder, hvoraf man har benyttet sig ved Blodets sam- lede Analyse. Methoderne for Bestemmelsen af de vigtigste af de enkelte Blodbestanddele er allerede anforte ved disse. 1. C. Schmidts Methode. Denne bestaar i, at man bestemmer Blodets Gehalt paa Torsubstants, derpaa Serums Gehalt paa Torsubstants og traekker den sidste fra den forste. Derved troede man at erholde Gehalten paa torre Blodlegemer (Pr e v o s t it D u ma s, B e c q u e r e 1 & R o di e r)l) og Schmidt beregnede nu paa Grundlag af forskjellige Bestemmelser, at man skulde faa Vaegten af de fugtige Blodlegemer ved at multiplicere Gehalten af de torre med 4. Denne Koeffieient er imidlertid sikkerlig ingen konstant Storrelse, saa Schmidts Resultat er ikke kan betragtes som paalidelige; men de er dog det forste rationelle Forsog paa at skaffe en ludsigt i Blodets Gehalt paa Blodlegemer og Plasma, Paa denne Maade fandt han felgende Sammensaet- ning af Blodet hos en 2r>aarig Mand udtrykt i Procenter: l) H. Nasse bestemte Gehalten paa torre Blodlegemer ved Hjelp af Forskjellen mellem Blodets og Serums sp. V. 7 9H 100 Dele Blod. 5l,3i Dele Blod- legemer. 48,,.., Dele Plasma. Vand....................... Faste Stoffe ................. Haemoglobin ................ Fibrin..................... iEggehvide og Extraktivstoffe Anorganiske Bestanddele..... 34,::7 Gr. |li,:u * 15.«„i ■ 0,:J7 43,9o Gr. 4,70 « 0,39 < 0,41 C •>. Hoppe-Seylers Methode. Den Betragtning, der ligger til Grund for denne og de folgende Methoder, er fuldkommen rigtig. Hoppe-Seyler stetter sig paa, at Blodets Koagulation — altsaa Fibrindannelsen — alene foregaar i Plasma, og at man derfor ved to Fibrinbestem- melser, en i det samlede Blod og en i Plasma, kan be- regne Blodets Gehalt paa Blodlegemer og Plasma, Er nemlig Fibrinet (eller rigtigere den fibrindannende Substants, Fibrinogen) blot indeholdt i Plasma og kaldes den Maengde P'ibrin, som erholdes af 100 Dele af det samlede Blod F, den, der erholdes af 100 Dele Plasma f, saa er det klart, at der maa vaere samme Forhold mellem 100 Dele Plasma og dets Fibrinmaengde (f), som mellem den Plasmamaengde, der findes i 100 Dele Blod og dettes Gehalt paa Fibrin. Plasma- maengden i 100 Dele Blod findes altsaa efter Proportionen: 100 Plasma : f - x. Plasma : F. 100 Plasma x F. x. Plasma -- f. Har man paa denne Maade fundet Blodets Gehalt paa Plasma, believer man kun at subtrahere denne fra 100 for at finde Gehalten paa fugtige Blodlegemer. De.svaerre lader Methoden sig kun anvende paa Hesteblod1), fordi det alene koagulerer saa langsomt, at man kan skaffe sig en tilstraek- ') Off paa Menneskeblod i visse Betpendclscssyodomnie. w kelig Maengde Plasma til Fibrinbestemmelsen. Man kan vistnok ogsaa af andre Blodsorter skaffe sig Plasma ved at tilsaette et eller andet af de fernaevnte Salte, som hindrer Koagulationen, men Neiagtigheden vil paa Grund af Fibrinets ringe Maengde lide derved. Paa denne Maade fandtes ved to fuldstaendige Analyser af venost Heste- og Hundeblod (Hoppe-Seyler og Fuda- kowski) i 100 Dele: 100 Dele venost Blod. 100 Dele Blodlesemer. 100 Dele Plasma. Blodlegemer Plasma......... Faste Stoffe Vand .......... Faste Stoffe..... Vand .......... Fibrin.......... Albumin ....... Fedt........... Extraktivstoffe .. Opleselige Salte Uoploselige — Hest. 67,38 43,5,, 56,50 9,16 90,84 1,01 7,76 0,12 0,4,1 0,G4 0,17 Hund. 38,:»i 61,66 0,18 6,10 0,31 0,39 0,82 0,17 I 100 Dele Hesteblod har Hoppe-Seyler og Sa- eharjin fundet folgende Vaerdier: Blodlegemer............... 32,7* Deri faste Stoffe...........l 12,82 — Vand.................J 19,96 Plasma.................... 67,22 Deri faste Stoffe........... 6,7!, — Vand.................: 60,43 3. Bunges Methode. Det er klart, at man istedetfor Fibrin kan anvende et hvilketsomhelst Stof, der kun fore- 36,29 33,45 31,8a 13,08 13,23 23,21 20,22 68,17 63,7i 66,55 5,55 6,40 58,i6 60,05 41, 58,4„r,7 0,0188 — 4. Otto's Methode. Efter at Otto havde paavist, at det i Blodet indeholdte Sukker efter al Rimelighed (for Hesteblodets Vedkommende sikkert) kun findes i Blodplasma. ikke i Blodlegemerne, anvendte han denne Egenskab ved Blodet til at bestemme Forholdet mellem de fugtige Blod- legemers og Plasmas Maengde. Paa Grund af den store Sikkerhed, hvormed Blodets og Plasmas Sukkergehalt lader sig bestemme, er denne Methode meget noiagtig og rimelig- vis almengyldig. Folgende Tabel indeholder Resultatet af to Bestemmelser for Hesteblodets Yedkommen de, udferte paa denne Maade (se Tabellen naeste Side): Af disse og de tidligere under Blodlege merne og Plasma meddelte Analyser fremgaar for det forste, at Blodets Ge- halt paa rede Blodlegemer og Plasma er temmelig vexlende. 102 100 Dele Hesteblod. Xo. 1. NO. 2. Blodlegemer........ ... 35,71 32,o4 Plasma................. 64,29 67.96 Herved er dog at maerke, at der i ovenstaaende Forsog i Regelen ikke er taget Hensyn til de ledsagende Omstaendig- beder (saasomDagstiden, for eller efter et Maaltid, arterielt eller venost Blod), idet samtlige kun refererer sig til Blod fra normale Individer. Dernaest vil man se, at Vandet er meget ulige fordelt mellem de to Elementarbestanddele af Blodet, idet de rode Blodlegemer omtrent indeholder 60 % Vand, undertiden mere, Plasma i Regelen omkring DO % Vand. Denne ulige Fordeling gjelder ogsaa Mineralbestand- delene, idet Natrium fortrinsvis (hos Heste- og Svineblod udelukkende) findes i Plasma, Kalium i Blodlegemerne, Kalk hovedsagelig (maaske kun) i Plasma. Foruden samlede Analyser af Blod foreligger en hel Kaekke Undersogelser over enkelte af Blodets Bestanddele. Vi har for ved de speeielle Stolfe meddelt det vaesent- ligste deraf og skal derfor her kun lidt naermere betragte Gehalten paa den vigtigste Bestanddel, Hemoglobinet. Hvad nu forst Menneskeblodet i saa Henseende angaar, fandt Preyer ved Beregning af et stort Antal gamle Analyser (Jernbestemmelser), at dette indeholder fra 11,5—13,5 % Haemoglobin, Quincke bestemte ved Hjelp af Preyers Methode Gehalten til omtrent 14 %, og Wiskemann og Leichtenstern fandt spektrofotometrisk 10—14% Haemo- globin. De nyeste og neiagtigste Bestemmelser er af Otto, som i Middel af 50 Analyser af Blodet hos sunde Mennesker fandt ca. 14 % Haemoglobin, der saaledes vel maa betragtes som den gjennemsnitlige Haemoglobingehalt hos sunde Mennesker. Pattedyrenes Blod afviger ikke saa saerdeles meget med Hensyn til Haemoglobingehalten fra Menneskeblodet. Hunde- 10;! blod indeholder saaledes 12 til 10 °/o, Oxeblod 11,5—1:> °/o, Faareblod og Hesteblod omkring 11,5 °/o og Kaninblod 8 til 11 % Haemoglobin (efter Bestemmelser af et stort Antal Forskere). Fugleblodets Haemoglobingehalt er endnu lidet under- sogt, men den synes efter de foreliggende Data i Almindelighed at vaere noget mindre end Pattedyrblodets (fra 7 til 12 °/0). Ogsaa de koldblodige Dyrs Haemoglobingehalt er lidet kjendt, V. Blodets Sammensaetning i de forskjellige Kar- provinser og under forskjellige fysiologiske og pathologiske Forhold. Blodets Sammens;etning er som for sagt temmelig vex- lende. Dets Variationer i de forskjellige Karprovinser og under forskjellige Omstaendigheder er dog endnu i sin Al- mindelighed lidet bekjendte, idet man paa Grund af de ufuldkomne Methoder til Blodets almindelige Analyse har maattet noie sig med at forfolge enkelte Bestanddele under vexlende Forhold. Men selv ved saadanne Undersogelser er Vanskelighederne saa store, at det, der kan betragtes som virkelig fastslaaede Kjendsgjerninger, er meget lidet; thi ikke alene har Methoderne ligetil den sidste Tid ladet meget tilbage at onske; men paa Grund af Blodets lette Foranderlighed laegger ofte Forskaifelsen af for Ana- lysen tilstraekkelig store, uforandrede Blodkvantiteter Hin- dringer i Veien, som ikke er lette at overvinde. T det fol- gende meddeles derfor kun det, der er af storst Betydning og kan ansees som nogenlunde sikkert konstateret. 1. Arterie- og Veneblod. Allerede i Udseendet adskiller det arterielle Blod sig fra det venose, idet clette er merke- redt, dikroitisk og i tyndere Lag gront, medens hint er lyserodt og ikke dikroitisk. Denne Farveforskjel beror paa, at det arterielle Blod indeholdei- naesten alt Blodfarvestof 104 som Oxyhaemoglobin, det venose omtrent ligemeget Oxyhe- moglobin og reduceret Haemoglobin. Der har va-ret og er endnu delte Meninger om, hvorvidt det ailerielle Blod blot indeholder Oxyhaemoglobin (Hoppe-Seyler, Herter) eller tillige smaa Maengder Haemoglobin (Pfliiger, Otto); men efter de nyere Undersogelser maa det dog nu antages kon- stateret, at arterielt Blod indeholder omtrent 1 °/° reduceret Haemoglobin. I Kapillaerkarrene traeder Blodet i Vexelvirk- ning med de omliggende Vaev under Transsudation af Lymfe, hvorfor det venese Blod maa rere noget rigere paa Hcemo- globin og Blodlegemer end det arterielle. hvad ogsaa direkte Forseg bekraefter (Heidenhain. Nasse, Otto); der op- tages desuden CO., og afgives O. saa det venese Blod bliver hilsyrerigere og surstof'attigeic end det arterielle. Ogsaa i Sukkergehalten viser der sig en konstant, om end ringe Forskjel mellem arterielt og venest Blod, idet det forste indeholder lidt mere Sukker end det sidste. Tidligere er sagt, at Arterieblodet koagulerer hurtigere end Veneblodet, hvilket maa tilskrives Forskjellen i Kulsyre og Surstofgehalten. Kommer dertil, at arterielt Blod er indtil 0,5 ° 0. koldere end det venose, saa er dernied vort Kjendskab til Forskjellen mellem Arterie- og Veneblod udtomt. For lettere Oversigts Skyld felger de omtalte Forskjelligheder nedenfor i Tabel- form: Artorieblod. Veneblod lavere. heiere. Ivsore. morkere. mere mindre mindre. mere. mindre. mere. mere. mindiv. mindre. mere. mere. mindre. Temperatur. Farve ..... Vand...... Farvestof... Blodlegemer Sukker..... Kulsyre Surstof . 10f) Foruden de oveniuevnte er en hel Del andre Forskjel- ligheder mellem arterielt og venost Blod af og til paaviste. der imidlertid er usikre og uden Betydning. Kapillaerblodet kan betragtes som en Blanding af arterielt og venest Blod; det er efter Virchow ikke koagulerbart, hvilket Fa Ik tilskriver Mangel paa Fibrinogen. Veneblodet optager paa to Steder Lymfe og Chylus, nemlig der. hvor Truncus lymphaticus dexter og Ductus thoracicus indmunder, men Undersogelser over dette Forhold mangier. 2. Portaare- og Leverveneblod. Paa Grund af de liv- lige kemiske Processer, som foregaar i Leveren, og paa Grund af, at Portaaresystemet optager et stort Antal resorberede Produkter fra Tarmkanalen maa man vente, at Port- aareblodet er i vaesentlig Grad anderledes sammensat end det ovrige Blod, og at Forskjellighederne mellem Port- aare- og Leverveneblod maa vaere betydelige. Det har og- saa lykkedes at konstatere en Del Differentser saavel mel- lem Portaareblod og almindeligt arterielt Blod, som mellem hint og Leverveneblod; men Undersogelserne her er for- bundne med meget store Vanskeligheder, specielt hvad For- skaifelsen af Blodet angaar, saa det kun er de nyere Un- dersogelser, man kan tillaegge nogen videre Vaegt, og selv om disse gjelder det, at Opsamlingen af Blodet ikke altid er fri for Misligheder. Der er tidligere gjort opmaerksom paa, at man har fundet Leverveneblodet rigere paa hvide Blodlegemer end Portaareblodet, medens det modsatte er Tilfaeldet med de rode Blodlegemer og Haemoglobinmaengden (Otto). Desuden er der i Leverveneblodet fundet en hel Del saakaldte unge (udviklingsdygtige) rode Blodlegemer. Hvorledes disse For- hold skal udtydes, er meddelt S. 19. De nyeste udferligere sammenlignende Analyser af Portaare- og Leverveneblodet er udferte med alle Forsigtighedsregler af Drossdoff. Hans Resultater paa 100 Vaegtsdele Blod er indeholdte i omstaaende Tabel (se naeste Side). Det fremgaar af disse Analyser, at Portaareblodet inde- 1()« Portaare. Levervene. 72..-,s, 74,::.iy 27,42'l 25,6oi 25,175 a3.7Hs (»,-...-,,, 0 273 0,24", 0,2!KI 0,575 0,097 0,127 j 0,136 0,5..:, 0,:,OS 0,.-,:i« O,;,07 0,-117 0,ois 0,066 0,061 0,275 0,2*4 0,003 0,o:.s 0,033 0,046 Vand.................................. Faste Stoffe............................ Haemoglobin, Abnmin og nopleselige Salte Cholesterin............................. Lecithin............................... Fedt ................................ Alkoholextrakt ......................... Vandextrakt............................ Anorganiske Salte.............. K2S04.................................. KC1................................. XaCl.............................. Na^HPO,.............................. Na2CO,................................ holder en storre Maengde faste Stotfe, Fedt og Xatrium- fosfat, mindre Vand, Cholesterin og Lecithin end Levervene- blodet. Haemoglobinmaengden var i 3 Forseg af Drosdoff storre i Levervene- end i Portaareblodet; men disse Ana- lyser kan neppe tillaegges nogen sterre Betydning. da Haeino- globinet blev bestemt efter Blodets Jerngehalt, og det er sandsynligt, at Leverveneblodet fra Leveren tager med sig en anden jernholdig Substants end Haemoglobin et. '[Otto har ogsaa ad spektrofotometrisk Vei fundet det omvendte, nemlig at Portaareblodet er haemoglobinrigere end Lever- veneblodet. Sukkergehalten i Levervene- og Portaareblodet har vaeret (Ijenstand for adskillig Diskussion. Saameget maa dog nu betragtes som fastslaaet, at Leverveneblodet indeholder be- tydelig mere Sukker end Blodet i Almindelighed, og da Portaareblodet ikke indeholder mere Sukker end saedvan- ligt Blod, naar det ikke undersoges strax efter et paa Kul- hydrater rigt Maaltid, saa felger deraf, at Leverveneblodet indeholder mere Sukker end Portaareblodet og Blodet over- 107 hovedet. Dette er ogsaa vist ved direkte Forseg (CI. Ber- nard, Otto). Efter kulhydratrig Naering har v. Mering og Naunyn i Portaareblod fundet en reducerende Substants, som muligvis er Dextrin, ligesom Colin efter Nydelsen af meget Rersukker fandt dette i Portaareblod. Dross doff og Schmidt—Miihlheim liar ligeledes troet at paavise Pepton i Portaareblodet efter et aeggehviderigt Maaltid, noget der let lader sig bringe i Samklang med den Kjendsgjerning, at Portaareblodet optager resorberede Stotfe fra Tarmkanalen. Folgende Tabel indeholder de vigtigste bekjendte For- skjelligheder mellem Portaare- og Leverveneblod: Rwde Blodlegemer Hvide Do.' Vand........... Faste Stoffe...... Haemoglobin...... Sukker........... Jortaaiv. Levervene. mere. mindre. mindre. mere. mindre. mere. mere. mindre. mere. mindre. mindre. mere. Det er paafaldende, at man hos Lig meget sjeldent tinder Leverveneblodet koaguleret, medens Koagulationen ellers saedvanligvis indtraeder i alle storre Venestammer. Om dette beror paa Maengden af Fibrinogen hos Levervene- blodet, som man har antaget, maa senere Undersogelser vise. 3. Miltveneblodet er langt rigere paa hvide Blodlegemer end Miltarterieblodet, hvorfor man ogsaa har betragtet Milten som et af de vigtigste Steder for de hvide Blodlegemers Dannelse. De rode Blodlegemer i Miltveneblodet er mindre og mere takkede end Blodlegemerne i Miltarterieblodet; de betragtes i Regelen som unge, rode Blodlegemer. I Milt- veneblodet findes desuden ofte morkerede til sorte Pig- mentkorn, ofte forenede til Klumper, eller indesluttede i Celler, samt endelig en Del Former, som man betragter som Overgangsformer mellem hvide og rode Blodlegemer. Milt- veneblodet skal desuden vaere fattigere paa rode Blodlegemer 10* og Albumin, derimod rigere paa Vand end venost Blod eller.v Det koagulerer meget langsomt. 4. Kjerteheneblodet forevrigt. Det fra en Afsondrings- kjertel strommende Blod forholder sig forskjelligt, eftersom Kjertelen er i Hvile eller Arbeide. I forste Tilfaelde ligner det fuldstaendig saedvanligt venest Blod, medens det venose Blod fra en arbeidende Kjertel er lysere redt og indeholder mere Surstof end almindeligt venest Blod. Kjertel veneblodet er i Almindelighed fattigere paa Vand og rigere paa faste Stoffe end Kjertelarterieblodet, en Forskjel, der traeder desto tydeligere frem, jo staerkere Kjertelen arbeider, da den der- ved som oftest secernerer en vandrig Vaedske. 5. Muskelveneblodet viser det omvendte Forhold af Kjertelveneblodet. idet det er desto merkere og surstof- fattigere, jo staerkere Muskelen arbeider, da der ved Muskel- arbeidet forbruges en hel Del Surstof. ('). Menstrualblod. Man troede laeuge, at Menstrual- blodet skulde savne Evnen til at koagulere paa Grand af Mangel paa Fibrinogen. Dette er imidlertid fuldstaendig modbevist, idet det Faktum, at Menstrualblodet ofte ikke kan koagulere, dels skriver sig fra, at Koagulationen alle- rede har fundet Sted inde i Uterus dels fra, at det er blan- det med Vaginalslim, der hindrer Koagulationen (White- head, Scanzoni). Disse Forhold har torsaavidt vaeret af Betydning, som man i sin Tid har troet i Kriminaltilfaelde at kunne afgjere, om en Blodflek skriver sig fra Menstrual blod eller ikke, ved at undersoge, om den indeholdt Fibrin. 7. Kjennets og Alderens Indflydelse paa Blodets Sam- menscetning. Efter alle Forskeres overensstemmende Erfaringer indeholder Mandens Blod Here Blodlegemer og mere Haemo- globin end Kvindens. Som Middeltal af en sterre Ra-kke Undersegelser af Individer fra 1U til 3f> Aar fandt Otto 5,000000 Blodlegemer pr. Kub mm. oq 14,a % Hemoglobin hos Manden, 4,000000 Blodlegemer pr. Kub.mm. og 13,3 % Hcemoglobin hos Kvinden. Lignende U lighed findes hos Dyrene. Kvindens Blod koagulerer ogsaa noget hurtigere og har en 109 lavere sp. V. end Mandens. Dette sidste skriver sig fra Mmdregehalten i Blodlegemer og Haemoglobin; thi i de andre Blodbestanddele har man ikke kunnet paapege nogen vaesentlig Forskjel mellem de to Kjon. I den tidligste Barnealder erde Differentser, der betinges af Kjonsforskjellen, umaerkelige (Otto). Mere fremtraedende er Alderens Indflydelse paa Blodet. Allerede Denis paaviste, at Nyfedtes Blod var rigere paa faste Bestanddele end i nogen senere Aldersperiode, og dette blev bekraeftet af flere Forskere og specielt fremhaevet og udvidetaf Panum, der hos nyfodte Hundehvalpe fandt, at de faste Bestanddele hos Ungerne forholdt sig til de faste Be standdele i Blodet hos Moderen som 19,26—22,8 : 13,8. At dette vaesentlig skyldes Haemoglobingehalten, fremgaar af, at denne i Ungernes og Moderens Blod forholdt sig som 9(j—100 : o.-». Senere er disse Forhold videre undersogte af Leich- t en stern for Haemoglobingehaltens Vedkommende og af Otto saa vel for Blodlegemeantallet som Farvestofgehalten. Resultatet af samtidige Blodtaellinger og Haemoglobinbestem- melser i Nyfedtes Blod har vist, at den store Hemoglobin- gehalt maerkelig nok ikke paa langt naer svarer til en til- svarende Forogelse i Blodlegemeantallet, idet vistnok ogsaa dette hos Nyfodte er storre end i hvilkensomhelst senere Livsperiode, men ikke i den Grad foroget som Haemoglobin- gehalten. De enkelte Blodlegemer maa derfor vaere haemo- globinrigere end senere, uagtet direkte Maalinger har godt- gjort, at de ikke er maerkbart storre. Desuden er der i den senere Tid gjort opmaerksom paa et eiendommeligt For- hold. Connstein og Zuntz har nemlig vist, at Blodet hos Fetus er langt fattigere paa rede Blodlegemer og Hae- moglobin end hos Moderen; Gehalten paa naevnte Stoffe stiger i det intrafetale Liv kontinuerligt, men naar selv hos det fuldt faerdige Foster ikke de tilsvarende Maengder deraf i Moderens Blod. Strax efter Fedselen finder imidlertid de ovenfor beskrevne Forhold Sted, saa enten maa den store Forogelse gaa for sig i den allersidste Del af Fetallivet eller no skyldes en eller anden Proces ved Fodselen. Det er nu i den sidste Tid paavist (Cohnstein & Zuntz, Otto), at Fosteret (Marsvin og Kaniner) ferst ca. f> Timer efter Fod- selen naar Moderen i Gehalt paa Blodlegemer og Haemo- globin og at disse Storrelser derpaa stiger et Par af de forste Dage — ferst hurtigt senere langsommere — til Maximum for derfra temmelig raskt at synke. Endvidere er det konstateret, at Maengden af Blodlegemer og Haemo- globin, er betydelig mindre for end efter, at Fosteret har aandet, hvad ogsaa Otto har konstateret for Menneskers Vedkommende. Maximum for Haemoglobinmaengden og Blod- legemeantallet indtraeffer hos Mennesket 2—3 Dage efter Fodselen, og disse Storrelser har da en Vaerdi, der er hoiere end i nogensomhelst anden Livsperiode. Denne Haemoglobin- og Blodlegemerigdom synker saa i de forste Uger temmelig raskt til den 10—12te Uge; derpaa bliver Nedgangen mere langsom, indtil Minimum er naaet, hvilket hos Mennesket indtra'ffer i en Alder af mellem 7* og 5 Aar. Haemoglo- bin- og Blodlegememaengden stiger derpaa meget successivt til omkring det lode Aar, nu bliver Stigningen tydeligere, indtil det andet Maximum naaes ved omtrent 20aarsalderen, og dette Maximum holder sig da uforandret omtrent til det 4f)de Leveaar, hvorfra en stadig om end ringe Aftagelse igjen gjor sig gjeldende (Leichtenstern, Otto). Anm. I Forbindelse med det. der er sagt om Fosterets Blod, kan anfores, at man egentlig ikke er kommet til paalide- lige Resultater angaaende Blodets Forhold under Svangerskabet. idet Angivelserne ofte staar imod hinanden. Hvad der kan an- tages som sikkert konstateret er, at Blodlegemeantallet aftager lidt under Svangerskabet, men om denne Aftagelse er ledsaget at en tilsvarende i Haemoglobingehalten (Otto) eller om Blod- legemerne bliver sterre og Haemoglobingehalten tiltager (Cohn- stein). skal vi lade henstaa. Dog bemaerkes, at Forholdene muligens k&n vaere forskjellige hos Mennesker og Dyr, idet Otto undersegte Mennesker, Cohnstein Faar. Efter Spiegel- berg og Gscheidlen skal Blodmengden hos Hunde tiltage under Svangerskabet uden nogen Forandring i Blodlegemeantal og Haemoglobingehalt. Ill s. Erneringens Indflydelse paa Blodet. Med Hensyn til Ernaeringens Indflydelse paa Blodet er det paafaldende, at Blodets Gehalt paa faste Bestanddele under fuldstaendig Inanition bliver uforandret (Panum), ja maaske endog til- tager (Bidder & Schmidt). Derhos stiger saavel Blod- legemeantallet (Worm-MiiHer, Buntzen) som Haemo- globingehalten (Otto) noget, rimeligvis beroende paa en raskere Omsaetning af Serumbestanddele end af Blodlege- merne. Forskjellen mellem Arterie- og Veneblodet er under Inanition storre end normalt, saaledes at Foregelsen af Haemo- globin- og Blodlegemegehalten er konstant storre for Vene- blodets Vedkommende, der altsaa bliver mere koncentreret (Otto). Laengere vedvarende Hunger indvirker ogsaa paa Blodets Gasgehalt paa den Maade, at Surstofmaengden ned- saettes i ikke ubetydeligGrad, ligetil 12 % (Otto), medens de ovrige Blodbestanddele holder sig nogenlunde paa Normen og kun iEggehvidestoff'enes Maengde aftager noget. Inani- tionen'har dog torsaavidt en storre Indflydelse paa Blodet, som den som Eftervirkning fremkalder en anaemisk Tilstand, lig den, der skyldes Blodtab eller sygelige Forhold forresten (Worm-M.uller, Buntzen, Otto). Ved Mangel paa flydende Fede (ufuldstaendig Inanition) aftager Blodets Vandgehalt noget, medens rigelig Tilforsel af samme ingen bestemt — eller i hvert Fald blot en forbi- gaaende — Indflydelse udover. Ernaeringens Indvirkning paa Blodet er forresten for- holdsvis lidet studeret, men saa meget er vist, at Ernaerings- tilstanden influerer temmelig betydeligt paa Blodets Sam- mensaetning. Med Hensyn til Haemoglobingehalten er det konstateret, at Planteaedernes Blod indeholder mindre Haemo- globin end Kjodaedernes (Forster, Subbotin, Otto), lige- som at Blodets Haemoglobingehalt hos Hunde bliver storre ved animalsk, mindre ved vegetabilsk Naering og allermindst ved Fodring med kvaelstoffri Stoffe og isaer Kulhydrater (Forster). Hvad der imidlertid fremfor alt indvirker paa Haemoglobingehalten, er Tilsaetning af Jernsalte til Feden 112 (Nasse). Herved har man fundet, at Jernet har den sterste Indflydelse i Forbindelse ined Fedt, og at det tillige bevirker en Forogelse af Blodlegemernes Antal om end ikke saa stor som af Haemoglobingehalten ^H a y e m, Malassez). L ei c ht e n- stern tandt i sin Almindelighed en Forogelse af Haemo- globingehalten med Forbedring af Naeringen, samt at fede Personer saedvanligvis har en lavere Haemoglobingehalt end det Middeltal, der svarer til deres Alder, medens der forevrigt ikke lader sig paavise nogen bestemt Relation mellem Blodets Haemoglobingehalt og Legemskonstitutionen. Efter Leichtenstem synker Earvestofgehalten ikke ube- tydeligt strax efter Middagsmaden for saa igjen efter kort Tids Forlob at stige op til Nor men. Dette beror rimeligvis paa en storre Optagelse af Vaedske, hvis Vand ikke strax kommer til Udskillelse, og stemmer ogsaa med den lagt- tagelse, at Blodets Gehalt paa hvide Blodlegemer under Fordoielsen tiltager. De andre Blodbestanddeles Forhold ved forskjellig Er- naering er lidet bekjendt. I saa Henseende kan kun maer- kes, at fedtrig Fede foroger Blodets Fedtgehalt, og at Suk- kergehalten neppe maerkbart influeres af Naeringens Beskaf- fenhed. Kun Blodet i Vena Porta bliver efter en paa Kul- hydrater rig Naering noget mere sukkerholdigt (Otto); i et Par Tilfaelde er her fundet Rorsukker og Dextrin (se S. 107). Som for (S. 73) meddelt er Klornatriumgehalten ligeledes uafhaengig af Naeringens Kogsaltgehalt, idet et Overskud af samme strax elimineres gjennem Nyrerne, og en Mangel der- paa kun formindsker Urinens, ikke Blodets Kogsaltgehalt. Endelig vil man (Lassar) ved fortsat Indbringelse af fortyndet Svovlsyre i Maven hos Hunde og Kaniner have fundet en ringe Aftagelse af Blodets Alkalinitet; men dette traenger til naermere Bekra'ftelse. At der under Fordoielsen af ^Kggehvidestoffe optraeder Pepton i Portaareblodet, er allerede for (S. 107) omtalt, 9. Blodets Forandringer under patJwlogiske Forhold. Pathologiske Forandringer ved Blodet kan vaere kvalitative, 113 og kvantitative. De forste er ikke saa saerdeles hyppige, medens de sidste forekommer meget ofte og enkelte Syg- domme ligetil karakteriseres ved Forrykkelsen af de nor- male Blodbestanddeles kvantitative Forhold Dette er is;er Tilfaeldet ved Anemi, Leukami (og Plethora, en Sygdom, der forresten ikke er konstateret som saadan, men forekommer efter en storre Transfusion). Da Anemi og Plethora, der efter den gjengse Opfatning bestaar i en Formindskelse, resp. For- egelse af de rede Blodlegemers Antal, er af megen Vigtighed, skal vi sserskilt behandle dem under Kapitlerne «Aareladning» og «Transfusion» og her kun meddele Resultaterne af Under- sogelserne over Blodets Forhold ved en Del andre Syg- domme. For i Tiden, da man troede, at en stor Del af Livs- processerne gik for sig i Blodet, var man ogsaa saerdeles ivrig i at undersoge Blodets Sammensaetning under forskjel- lige Sygdomme. Resultatet svarede imidlertid ikke til For- ventningerne, idet dels de fundne Forandringer, bortseet fra de egentlige ovenfor omtalte Blodsygdomme, var lidet karak- teristiske, og man dels lidt efter lidt kom til den Indslgt, at det i Regelen ikke var Sygdommen som saadan, men den ved samme betingede Ernaeringsforstyrrelse, der var Aarsag til Forandringerne. I den senere Tid er Brugen af Aare- ladninger hos syge Mennesker ogsaa bleven saa indskraen- ket, at der nu meget sjelden tilbyder sig en Anledning til med Nutidens forbedrede Methoder at undersege sygt Blod. saa Resultatet er, at vort Kjendskab til Blodets kemiske For- andriuger under forskjellige pathologiske Tilstande ikke har gjort synderlige Fremskridt. Blodets Vandgehalt er i temmelig mange Sygdomme foroget, saaledes ved begyndende akute Betendelsessyg- clomme, ved Anemi, Hydremi og Scorbut. En Formind' skelse af Blodets Vandgehalt er iagttaget specielt ved Cholera og staerke Diarrhoer, der karakteriseres ved en stor Trans- sudation af Blodbestanddele. Paa samme Maade virker selvfolgelig kraftige Afferingsmidler. At maerke er, at der efter en saadan Indtykning af Blodet under Rekonvalescent- 8 114 sen stedse felger en Forogelse af Vandgehalten udover det normale (kfr. hvad der er sagt S. Ill om Inanitionens Indfly- delse paa Blodet). Foregelse af Fibrinmengden, Hyperinose, er iagttaget ved Betendelsessygdomme og kan f. Ex. ved Ledrheuma- tisme og Pneumoui blive meget betydelig. Hyperinose er ogsaa observeret ved Scorbut og Anemi, men Angivelserne her er ikke bekraeftede. Formindskelse af Fibrinmaengden er hidtil neppe med Sikkerhed konstateret ved nogen Sygdom. Foregelse af de rede Blodlegemer er fundet ved or- ganiske Hjertelidelser (?) og ved Sygdomme, der beror paa abnorme Transsudationsprocesser, hvorved Blodets Vand- gehalt forringes, altsaa specielt ved Cholera. Formind- skelse af de rode Blodlegemers Maengde forekommer for- uden i de forskjellige Arter af Anaemi (og Leukami), der skal omtales senere, i en Maengde Tilfaelde, men saed- vanligvis udenfor de anaemiske Sygdomme ikke i nogen vaesentlig Grad. I Diabetes mellitus er dels angivet en For- ogelse', dels en Formindskelse af de rode Blodlegemer. For- fatterne har aldrig seet nogen udpraeget Aftagen af de rode Blodlegemers Maengde ved denne Sygdom, men derimod ikke sjelden en maerkbar Forogelse; som oftest var Antallet og Haemoglobingehalten omtrentlig normal. C. Schmidt har forst gjort opmaerksom paa, at Maengdeforholdet af Blod- legemernes Bestanddele kan undergaa Forandringer under sygelige Tilstande. Han har saaledes fundet, at ved Cholera, der som bekjendt er karakteriseret ved en meget staerk Transsudation fra Tarmkapillarerne, diffunderer Fos- fater og Kalisalte fra Blodlegemerne over i Plasma, hvorfra de naar til Choleratranssudatet, der er meget rigt paa Vand og Salte, medens Blodlegemernes Gehalt paa or- ganisk Substants derved bliver storre. Ved andre Trans- sudationsprocesser, som f. Ex. ved Dysenteri, findes Trans- sudatet staerkt aeggehvideholdigt og Blodlegemerne fattigere paa Haemoglobin og rigere paa Salte. En overordentlig Foregelse af de hvide Blodlegemers 115 Mengde kan findes ved Leukami; i enkelte Tilfaelde af samme skal der endog kunne forekomme ligesaa mange hvide som rode Blodlegemer i Blodet; herved maa dog tillige tages i Betragtning, at Antallet af de rode Blodlegemer i denne Sygdom er betydelig aftaget om end ikke paa langt naer i en Grad, som svarer til Forogelsen af de hvides Antal. For- uden ved Leukami har man fundet en Foregelse af Maeng- den af hvide Blodlegemer i Pyemi og Puerperalfeber, medens en Formindskelse af Leukocyternes Antal aldrig med Sik- kerhed er konstateret. Ved Leukami er desuden Lecithinets Maengde ofte betydelig tiltaget, ligesom det leukamiske Blod strax efter Doden hyppig viser sur Reaktion og indeholder Char cot ske Krystaller (en Forbindelse af Fosforsyre med den saakaldte Schreinerske Base, C.,H5N). En konstant Foregelse af 2Eggehvidestoffene i Plasma (Hyperalbuminose) er iagttaget ved Cholera og efter Brugen af drastiske Laxantia, medens en Formindskelse deraf (Hyp- albuminose) kan forekomme i de Sygdomme, der er forbundne med iEggehvideudskillelse gjennem Sekreter eller Exsudater, f. Ex. Morbus Brigthii, Dysenteri, Pleurit o. 1. Foregelse af Fedtgehalten er ofte fundet hos Drankere, ved Fedtsyge, i Diabetes mellitus og ved Chyluri samt er op- givet at vaere iagttaget ved en Del andre Sygdomme som Leversygsomme, Tuberkulose, o. fl. Formindskelse af Fedt- gehalten er som pathologisk Faenomen ikke med Sikkerhed observeret. Imidlertid vexler ogsaa under fysiologiske For- hold Fedtgehalten, som for sagt, saa betydelig, at det ikke er saa let at traekke Graensen mellem den fysiologiske og pathologiske Lipemi. Saltenes Maengde i Blodet skal foreges under Hy- drops, Dysenteri, Morbus Brigthii o. fl. og formindskes ved Cholera, Scorbut og Betendelsessygdomme. Forogelsen traef- fer vaesentlig Alkalisaltene, medens en Formindskelse af samme sjelden gjor sig gjeldende, da Hovedmassen af Al- kalisaltene udgjores af Klornatrium, der selv ved Pneumoni, IK) hvor Urinens Kogsaltgehalt undertiden naesten kan gaa ned til Nul, ikke er synderlig under den normale Gehalt. Sukkeret i Blodet er foreget under Diabetes mellitus, dog ikke saerdeles betydeligt, idet Gehalten neppe overskrider 0,5 %• Ved et Tilfaelde af kunstig Diabetes fremkaldt ved Sukkerstikket hos en Hund fandt Otto 0,68 % Sukker i Blodet fra Arteria cruralis, derimod 0,86 % i Blodet fra Vena hepatica, medens Vena porta kun forte 0,35 % Sukker. Efter CI. Bernard skal der konstant optraede Udskillelse af Sukker i Urinen, naar Blodets Sukkergehalt overstiger 0,3 °/0- En Foregelse af Blodsukkerets Maengde bevirkes ogsaa af de Gifte, som frembringer Sukkerudskillelse i Urinen (Kurare, Morfin etc.) En Foregelse af Urinstoffets Maengde er iagttaget ved Febre samt overhovedet ved Processer, der foroger iEgge- hvideomsaetningen og Urinstofudskillelsen gjennem Urinen. Langt betydeligere bliver dog Blodets Gehalt paa Urinstof ved haemmet Urinafsondring som ved Cholera og Uremi, hvor den kan naa en temmelig betydelig Heide. Det samme er Tilfaeldet ved Exstirpation af Nyrerne og Underbinding af Uretererne. Ved Kloralforgiftning traeder Blodfarvestoffet for en Del over i Plasma og giver Anledning til Dannelse af krystalliseret Oxyhaemoglobin; det samme kan finde Sted ved Forgiftning med Arsenvandstof og ved sterk Forbren- ding af Huden. Kvalitative Forandringer af Blodet forekommer som for sagt mindre hyppigt end kvantitative. Den vigtigste kvalitative Forandring, som Blodet kan undergaa, bestaar i, at der gaar Galde over i samme paa Grund af foreget Tryk i Galdegangen, hepatogen Ikterus. Ved denne findes altsaa saavel Galdefarvestoffe som Galdesyrer i Blodet. Ved den saakaldte hematogene Ikterus derimod, hvor det i Urinen optraedende Galdefarvestof antages at skyldes Destruktion af rode Blodlegemer og Omvandliug af Haemoglobinet til 117 Galdefarvestof, forekommer selvfolgelig kun dette, men ikke Galdesyrer i Blodet. Methemoglobin, dels bundet til de rode Blodlegemer, dels oplest i Plasma, har man fundet ved forskjellige Intoxi- kationer. I den sidste Form forekommer det saaledes ved for staerk, indvendig Brug af klorsurt Kali samt efter Ind- aanding af Amylnitrit, i den forste Form hovedsagelig ved direkte Injektion af Kaliumnitrit eller opleselige Nitriter samt Inhalation af Undersalpetersyre. Om forresten i det hele taget Methaemoglobin kan dannes i Blodet uden De- struktion af de rode Blodlegemer, synes temmelig tvivlsomt efter v. Merings Iagttagelse, at de saedvanlige methaemo- globindannende Reagentier ikke overferer det normale Blod- farvestof til Methaemoglobin, saalaenge Blodlegemerne er intakte, men forst efter at de er destruerede. Urinsyre er vistnok fundet i Oxe- og Fugleblod, men ikke normalt i Menneskeblod og maa derfor henregnes til en abnorm Bestanddel af samme, Den er forresten hidtil blot fundet ved Gigt (Garrod) i en Maengde, der just ikke er betydelig, men dog synes at kunne gaa op til •henimod 0,1 %. Foruden de naevnte har man fra Tid til anden fundet eller sluttet sig til en stor Maengde abnorme Bestanddele i Blodet. Ved Uremi er saaledes paavist Ammoniak, rimeligvis hid- rerende fra en Dekomposition af Urinstoffet, ligesom man ogsaa maa antage, at en stor Del idetmindste af de Stoffe, der under forskjellige Forhold optraeder i Urinen, findes i Blodet og blot udskilles gjennem Nyrerne. Ved Melanemi optraeder ofte gule til sorte eller brunsorte Pigmentkorn i Blodet. Dette Farvestof viser en forskjellig Resistents mod Syrer og Alkalier og benaevnes i Regelen med et faelles Navn Melanin. Det ansees saedvanlig for at vaere mere eller mindre forandret Haematin, medens man undertiden paa Grund af den absolute Modstandskraft mod alle Indvirk- ninger har troet at maatte diagnostisere det som Kulpartikler. 118 En saadan Dannelse af sort Pigment er endog iagttaget indenfor Blodlegemerne (Marchiafava). §»■ Blodmaengden. Ligesom en kvantitativ Analyse af Urinen kun har sterre Vaerdi, naar man kan henfore samme til Udskillelsen pr. Dogn, saaledes faar ferst Blodanalyserne sin rette Be- tydning ved Kjendskabet til den absolute, i Legemet cirku- lerende Blodmaengde, idet man forst da er istand til at danne sig en kvantitativ Forestilling om de Processer, der gaar for sig ved Stofskiftet mellem Blodet ogVaevene. Da Blodet er i Relation til alle Legemets Organer, var det at forudse, at Blodmaengden vilde staa i et vist, nogenlunde konstant Forhold til Legemsvaegten, endskjont man tillige maatte antage denne Konstants varierende indenfor ikke alt for snevre Graenser, baade paa Grund af individuelle For- hold og paa Grund af den forskjellige Relation, som de forskjellige Vaev, hvis Blodrigdom dels kan vaere storre, dels mindre, staar i til den samlede Legemsvaegt. Som Folge af den Interesse, der nodvendigvis maatte knytte sig til Kjendskabet til Legemets absolute Blodmaengde, begyndte man allerede temmelig tidlig at anstille Under- sogelser derover, medens imidlertid forst i den senere Tid Methodiken er naaet saavidt, at man med temmelig stor Sikkerhed kan bestemme Blodmaengden hos et Dyr (eller Menneske?). 1. De forste Forseg, som man anstillede for at skaffe sig et Begreb om Blodmaengdens Storrelse, bestod i, at man aabnede en eller flere af de storre Pulsaarer og lod Dyret forblede sig, idet man hjalp paa Udstromningen ved at trykke Legemet sammen under Forblodningen. Herved gjor der sig imidlertid vaesentlige Feilkilder gjeldende, idet der altid for det forste bliver en god Del Blod tilbage i Legemet og 119 dernaest traeder under Udstromningen Lymfe og Vaedske fra Vaevene over i Blodet og fortynder dette, hvorfor de paa denne Maade erholdte Vaerdier er uden Betydning. 2. End daarligere Resultater opnaaedes ved Forsogene paa at bestemme Blodmaengden af Kvantiteten af den Injek- tionsvaedske, som skal til for at udfylde Karrene. De Vaer- dier, man derved erholdt, var nemlig i hoi Grad vexlende, fordi Injektionsvaedskens Maengde vaesentlig afhaenger af det Tryk, hvormed den injiceres. 3. Brodrene Weber bestemte Blodmaengden hos en Forbryder, der blev halshugget, paa folgende Maade: Ved- kommende veiedes for og efter Henrettelsen og Vaegtstabet ved samme (5,5 Kgr.) regnedes for Blod. Det udflydte Blods faste Bestanddele bestemtes ogbefandtes lig 18,8 °/0- Derpaa udspreitedes Aarene med Vand, saalaenge til dette lob aldeles farvelest af, og Gehalten paa faste Bestanddele i Skyllevandet bestemtes og fandtes svarende til 1,98 Kgr. Blod. Den 60 Kgr. tunge Mand havde altsaa havt 5,5 -f- 1,98 = 7,48 Kgr. Blod = 12,5 % = V» af Legemsvaegten, hvilket sik- kerlig er adskillig formeget, Dette kommer hovedsagelig af, at Skyllevandet havde oplost Bestanddele af Vaevet, saa man erholdt en storre Maengde fast Residuum, end der inde- holdtes i Blodet, og da denne Gehalt paa faste Bestanddele blev lagt til Grund for Beregningen af Blodmaengden, maatte man finde den adskillig for stor. Imidlertid blev Resultatet staaende uanfegtet i laengere Tid, og Methoden danner den Dag i Dag Grundlaget for den nu brugelige. 4. Det forste, egentlig ganske rationelle Forseg til at bestemme Blodmaengden i sin Almindelighed blev gjort af Valentin, hvis Princip i og for sig er ganske rigtigt. Valentins Methode illustreres ved folgende Exempel: Har man en Saltoplosning, som indeholder 20 Gr. Klor- natrium og 80 Gr. Vand, saa er Maengden af Klornatrium 20 % af Oplesningen. Saettes 20 Gr. Vand til Oplesningen. saa bliver sammes Totalmaengde 120 Gr. og dens Gehalt paa Klornatrium 16,66 %. Kjender man derfor Procent- 120 gehalten af Klornatrium i den oprindelige Oplosning, Maengden af det tilsatte Vand og Klornatriumgehalten i den saaledes fortyndede Oplosning, kan man af de naevnte tre Faktorer let beregne Mengden af den oprindelige Saltoplosning. An- vendt paa Bestemmelsen af Blodmaengden bliver Udferelsen af dette Princip folgende: Naar Dyret, hvis Blodmaengde skal faststilles, er veiet, udtommes en vis Maengde Blod ved en Aareladning og dets Procentgehalt paa faste Bestanddele bestemmes (ved Indterring og Veining); derpaa indspreites en vis, bekjendt Maengde destilleret Vand i en Vene; dette vil da blande sig med Blodet under Kredslebet; kort Tid efter institueres en ny Aareladning og det da udflydte Blods Procentgehalt paa faste Bestanddele faststilles. Sa'ttes nu Legemets totale Blodmaengde = x og det forst udflydte Blodkvantum = a, saa er Blodmaengden efter denne Blod- udtemmelse = x -ha = y; saettes endvidere det faste Residum af den forst udflydte Blodmaengde = b, Maengden af det indsproitede Vand = c og Residuet af den sidst, efter Vandindsproitningen, udtappede Blodportion = d, saa har man folgende Ligninger: 100:b = y:^Og 100 :d = (y f- C): (Y |0QC) d Men da man kan antage, at ved Forsoget ingen vaesentlig Forandring er foregaaet med den absolute Maengde af faste Bestanddele efter forste Aareladning, saa er by = (y -f c) d 100 " 100 ' hvoraf: dc dc y - s-- d og x - (y + a> - TTli + a- Blodmaengden findes imidlertid paa denne Maade altfor hei. Valentin fandt Blodmaengden lig Vs—XA af Legems- vaegten. Methoden er her ubrugelig, fordi en stor Del af 121 det indspreitede Vand strax udskilles igjen, og Forudsaet- ningen derfor ikke holder Stik. 5. Principet for Brodrene Webers Methode er i og for sig rigtigt, men Methoden led af den Mangel, at de be- stemte den i Legemet tilbageholdte Blodmaengde ved Hjelp af Skyllevandets faste Bestanddele og ikke ved Hjelp af en for Blodet karakteristisk Bestanddel som Hemoglobin (resp. Blodets Farvekraft) eller Jern. Da den kvantitative Bestem- melse af Jernet baade er besvaerlig og ikke giver fuldt til- fredsstillende Resultater, var det et stort Fremskridt, at Welcker indforte Bestemmelsen af Blodets Farvekraft. Den bedste Methode, man har til at bestemme Blod- mengden, er derfor-Welckers med en Del Modifikationer af Heidenhain og Gscheidlen. W el eke rs oprindelige Methode bestod i folgende: Dyret veies, og begge Karotider udpraepareres og for- synes med Udlobskanyler, hvorpaa man lader Blodet stromme ud af disse saa hurtigt som muligt. Paa denne Maade er- holdes en vis Blodmaengde a. Derpaa udspreites hele Kar- systemet med Vand, saalaenge til dette flyder farvelest ud, og den i Skyllevandet indeholdte Blodmaengde (b) bestemmes ved at fortynde en Preve af det deflbrinerede oprindelige Blod saalaenge med Vand, til det undersogt i en ligestor Schichtetykkelse som Skyllevandet viser samme Farvenuance som dette. Kaldes den dertil anvendte Vandmaengde w, bliver Skyllevandets Blodgehalt Og altsaa den samlede Blodmaengde (M) -• «- i a M == a -\---. W e 1 c k e r s Methode blev vaesentlig forbedret af H e i d e n- hain, der viste, at der ved Udspylingen af Karrene altid bliver en vis Maengde Blod tilbage i de fineste Kapillaerkar. Heidenhain senderhakkede derfor efter Udsproitningen hele Dyret til en Gred efter forst at have fjernet Maven, 122 Tarmkanalen og Galdeblaeren med Galden. Denne Gred udludes derpaa med Vand, det i Udtraekket indeholdte Blod bestemmes paa ovennaevnte Maade og adderes til det direkte og ved Karrenes Udspreitning fundne. Videre Forbedringer indfortes af Gscheidlen, der istedetfor Vand benyttedeen 0,5—0,6 °/0'!s Kogsaltoplesning til Udskylningen af Karrene og Udludningen af Legemet, fjernede de vilkaarlige Muskier saavidt muligt for Senderhakningen, fordi disse indeholder sit eget Haemoglobin, som ikke horer til Blodet (Kiihne), og endelig paa Grund af de for (S. 104) omtalte Forskjellig- heder mellem arterielt og venest Blod maettede Blodet og Udtraekkene med Kuloxyd for Farvesammenligningen. Welckers Methode i sin nuva-rende Skikkelse bestaar derfor i folgende Operationer: a. Rask Forblodning af Dyret. efter at det er veiet, gjennem begge Karotider. b. Udskylning af Karsystemet med en svag Kogsaltoples- ning, til denne flyder farvelest af. c. Senderhakning af Legemet til en Gred efter Fjerneise af Mave, Tarmkanal og de vilkaarlige Muskier og Ud- ludning af Massen med 0,5—0,6 °/0's Kogsaltoplesning. d. Bestemmelse af det i Udtraekkene b og c indeholdte Blod ved Farvesammenligning med det oprindelige, efter at saavel dette som Skylle- og Udludningsvandet er maettede med Kuloxyd. 6. Grehant & Quinquaud lod et Dyr indaande en bestemt Maengde Kuloxyd og bestemte derpaa Kuloxyd- gehalten i en given Blodpreve. Da den bekjendte Kul- oxydmaengde fordeler sig ligt over hele Blodet, lader herved selvfolgelig Blodmaengden sig beregne. Kaldes saaledes det indaandede Kuloxydvolum V, og det i Blodpreven b fundne v, har man: V : x = v : b. x = Blodmaengden = -.b. 123 7. Ingen af de foran naevnte Methoder lader sig an- vende 'til Bestemmelse af Blodmaengden hos det levende Menneske, fordi det er nodvendigt at draebe Forsogsindi- videt. Af de mange fremkomne Forslag til at bestemme den absolute Blodmaengde hos Mennesket i levende Live har ingen kunnet faa storre Anvendelse paa Grund af Unoi- agtighed. Tilnaermelsesvis rigtige Resultater erholder man maaske ved Tarchanoffs Methode, der bestaar i, at man unddrager vedkommende Menneskes Blod en vis Maengde Vand ved staerk Svedning i et Dampbad. Denne Vand- maengde Andes ved Veining for og efter Badet, idet Vaegts- tabet angiver den tabte Vandmasse. Bestemmes dernaest Blodets Haemoglobingehalt for og efter Svedningen, har man Data til Beregning af Blodmaengden. Betegner x den segte Blodmaengde, p Vandtabet ved Svedningen, a og b Haemoglobingehalterne for og efter Dampbadet pr. 1 Kcm. Blod, faaes Blodmaengden i Kcm. efter folgende Ligning: p . b b -f- a. Resultaterne kan kun vaere tilnaermelsesvis rigtige, da den transpfrerede Vandmaengde selvfelgelig foruden fra Blodet ogsaa hidrorer fra andre Vaev og Kjertelsekreter. 8. Vierordts indirekte Methode forudsaetter naermere Kjendskab til Kredslobet og kan derfor her ikke omtales. i). Bestemmelsen af enkelte Organers Blodmaengde er vanskelig og sker ved at underbinde hele Til- og Aflobet til Organet, derpaa udtage det og bestemme dets Blodmaengde efter Welckers Methode. Synderlig Noiagtighed opnaaes af forskjellige Grande neppe. En Del Bestemmelser af Blodmaengden hos Mennesket og forskjellige Dyr indeholdes i omstaaende Tabel (se naeste Side). Som det vil sees af Tabellen, differerer de enkelte Be- stemmelser af Blodmaengden ikke ubetydeligt. Som Mid- deltal antager man dog for Mennesker og sterre Dyr Blod- 124 Iagttager. Dyreart. Bisckoff ................ Heidenhain............. Ranke ................. Panuni................. Spiegelberg & Gscheidlen Steinberg............... Welcker................ Brozeit................. Steinberg............... Ranke ................. Heidenhain............. Gscheidlen ............. Brozeit................. Ranke ................ Steinberg............. Gscheidlen............ Steinberg............... Ranke ................. Jolyet & Loffont........ Brozeit................. Jolyet & Loffont........ Menneske. Hund. Forholdet mellem Blodmaeng- den og Legemsvpegten. Kat. Kanin. Marsvin. Mus. c Due. Hane. 1 1 : 13. : 12 til 1 I : 15,2. 11 til 1 : 11,2 til 1 11,2 til 1 : 1 : 15. 13l3 til 1 : 10,4 til 1 1 : 21,5. 1 : 15 til 1 : 1 : 17 til 1 1 : 12,4 til 1 1 : 12 til 1 : . : 12,3 til 1 : 1 : 17 til 1 1 : 12 til 1 : 1 : 17,i. 1 : 18. 1 : 11,6. : 12,2 til 1 : 1 : 12 til 1 : 1 : 11,5 18. 12. : 14 12,5. 14,i. 11,9. 20. 22. : 41. 33. 13,3. : 22. 13,3. 18,4. 19.6. maengden = ca. 7i3 af Legemevaegten, medens den ved mindre Dyr, f. Ex. Kaniner i Gjennemsnit kun er ca. V15—V22 af Legemsvaegten. Det maa dog tillige tages i Betragtning, at forskjellige Momenter indvirker ad- skillig paa Blodmaengden, saaledes fremfor alt Ernaerings- tilstanden. I saa Henseende kan specielt maerkes, at fede Mennesker og Dyr indeholder relativt mindre Blod end godt ernaerede, men magre Individer. Ogsaa ved vedholdende 125 Inanition viser sig den Eiendommelighed, at Blodmaengden ikke aftager proportionalt med Legemsvaegten, hvorfor samme hos hungrende Dyr findes forholdsvis sterre end ellers (Panum, Heidenhain). Ligesom Blodets Sammensaet- ning paavirkes af Alderen, saaledes er det samme Tilfaeldet med Blodmaengden, idet nyfodte Born har en relativ sterre Blodmaengde (ca. 79 af Vaegten) end i nogen senere Alder (Schlicking). Dette Forhold er, som Welcker forst har paavist, afhaengig af Tiden for Afnavlingen, idet Blodmaeng- den er desto sterre, jo senere Barnet afnavles. Angaaende Blodmaengden i Fotallivet har Zuntz & Cohnstein paa- vist, at den successivt aftager i det intrauterine Liv og derfor ved Fodselen er mindre end hos Moderen, hvis ikke Fosteret har aandet for Afnavlingen; dersom dette er Til- faeldet, indtraeffer det ovenfor omtalte Forhold, at Fosterets Blodmaengde er storre end Moderdyrets, idet der, strax Aande- draettet kommer i Virksomhed, gaar en stor Maengde Blod fra Placenta over i Fetus (Zuntz & Cohnstein). Af andre Momenter, der synes at indvirke paa Blod- maengden, kan maerkes Svangerskabet, idet Gscheidlen& Spiegelberg fandt, at samme successivt foroges under Draegtigheden hos Hunde, saaledes at den henimod Enden af Svangerskabet udgjorde 7k> af Legemsvaegten. Selv en temmelig betydelig Forogelse, resp. Formind- skelse af Blodmaengden ved Transfusion og Aareladning, kan taales godt uden farlige Felger og udjevnes snart (senest i Lobet af nogle Dage) ved Resorption, resp. Opsugning. Hos Personer med overdreven Ernaerings- og Assimilations- virksomhed har man antaget en foreget Blodmaengde (Plethora), uden at det dog endnu er tilfredsstillende bevist, at Blodmaeng- den i saadanne Tilfaelde virkelig er foreget, saa man til nu vae- sentlig kun behever at betragte Forholdene ved den kunstige, ved Transfusion fremkaldte Plethora. 126 § 10. Transfusion og Plethora. Man blev forst ledet til at anvende den saakaldte Trans- fusion — Overferelse af Blod fra et Individ til et andet — ved saadanne Tilfaelde, hvor Mennesker truedes af Doden ved for staerke Blodtab. Allerede i det 17de Aarhundrede havde Lower med heldigt Resultat overfort Blodet fra en Hund til en anden, og kort efter blev Operationen ogsaa med Held udfort af Denis, der transfunderede Lammeblod over paa et Menneske. Senerehen kom Sagen dog i Mis- kredit paa Grund af flere Dheld, og forst i vort Aarhun- drede blev Transfusionen igjen optagen til Bearbeidelse. Uden at gaa naermere ind paa Sagens historiske Side, skal vi her kun kortelig gjore Rede for Transfusionssporgsmaa- lets Udvikling til dets nuvaerende Stadium. Transfusionen blev fra forst af udfort paa den Maade, at Blodet fra et Individ direkte blev ledet over til et andet. Dette skede derved, at man forbandt en Arterie hos det ene Individ med en Vene hos det andet, hvorved Blodet strom- mede over. Herved var der dog den Ulempe, at Blodet let koagulerede paa Veien, saa der fortes Blodkoagler over i Blodbanen hos det Individ, paa hvilket Transfusionen skede, og dette kan ved Forstoppelse af Kredslobet (Emboli) bevirke Doden. Men selv om alt gik godt i saa Henseende, optraadte der dog ofte farlige Folger efter en saadan Trans- fusion, dels fremkaldte ved, at der kom Luft med ved Blod- overferselen, dels af en Grund (Transfusion af Blod fra en anden Art), der forst senere blev opklaret. Det maa derfor betragtes som et stort Fremskridt, at Pauum viste, at Transfusion af defibrineret Blod virkede ligesaa godt som den direkte Transfusion, uden at man derved var udsat for den ved Koagulationen foraarsagede Fare. Det blev vel paa- staaet, at Mangelenaf Fibrin i det defibrinerede Blod skulde virke skadeligt paa anden Maade og navnlig let give An- ledning til Bledninger i Lunge- og Tarmkanal, men efter 127 Worm-Muller og Ponfick maa det nu ansees for kon- stateret, at defibrineret Blod virker ligesaa godt som det uforandrede. Transfusionen af det defibrinerede Blod fik derved adskillig Indgang i den praktiske Laegevidenskab, men endnu var Resultaterne af Transfusionen ofte tvivlsomme, idet der fremdeles stod vaesentlige Punkter tilbage. Uagtet man allerede tidligere havde vaeret inde paa Sandheden (King, Magnani, Prevost & Dumas), blev det dog forst ved Undersogelser af Panum, La n do is, Worm-Muller og Ponfick fuldstaendig konstateret, at etDyr ikke taaler en nogenlunde rigelig Transfusion af Blod fra Dyr af en anden Art. Saaledes gaar det ikke an uden Fare at transfundere Lammeblod (eller Oxeblod) over paa et Menneske, uagtet dette blev praktiseret selv i den senere Tid af Hasse og Gesellius, ja endog for nogle Aar siden er bleven anvendt i Amerika paa Praesident Garfield, laenge efter at det rette Forhold var opklaret. Hos Dyr behover man imidlertid ikke altid at transfundere Blod af samme Art, men kan bruge Blod fra en meget naerstaaende; saaledes kan man i Regelen uden Skade transfundere Hundeblod over paa en Raev (L a n- dois) og omvendt, men ikke Hundeblod paa enKat og endnu mindre paa en Kanin. Ved Transfusion af Blod af en anden Art destrueres begge Dyrs Blodlegemer og Farve- stoffet gaar over i Plasma under Udskillelse af Blod i Urinen, Koageldannelse i Nyrerne og Transsudationer i visse Kavi- teter (f. Ex. Peritoneum). Det fremmede Blod synes ogsaa at virke skadeligt paa Karvaeggenes Ernaering, hvoraf kan folge Blodudtraedelser paa forskj ellige Steder (W o r m - M ii 11 e r). Der var saaledes gjort et stort Skridt fremad ved Paavis- ningen af, at man kun kunde benytte Blod af samme (eller en naerstaaende) Art til Transfusion, og at denne under disse Omstaendigheder — inden visse Graenser i alle Fald — var fuldkommen uskadelig; men endnu synes Sporgsmaalet om Transfusionens praktisk-therapeutiske Vaerd ikke lost, idet der fremdeles gjores forskjellige Indvendinger. I den senere Tid er endnu adskillige Modifikationer af Transfusionen 12* foreslaaede, men for vi omtaler disse, skal vi kortelig med- dele, hvorledes Transfusionen af defibrineret Blod (af samme Art) gaar for sig, og dernaest i hvilke Tilfaelde overhovedet en Transfusion kan vaere af Betydning. Transfusionen sker paa den Maade, at man udpraepa- rerer en Vene og binder en Glaskanyle ind i samme. Over Kanylen er trukket et Stykke Kautschukslange, hvorved den kan lufttaet forbindes med den til Transfusionen tje- nende Sproite. Det defibrinerede Blod (af samme Art), der skal benyttes, er imidlertid, efter at vaere filtreret gjennem Atlask (Laerred), opvarmet til Legemets Temperatur. Spreiten fyldes nu dermed, idet man omhyggelig sorger for at undgaa Luftblaerer, den forbindes derpaa med Kanylen ved Hjelp af Kautschukslangen og man traekker Stemplet lidt tilbage for at fjerne den Luft, der var i Kanylen. Blodet sproites derpaa meget langsomt og i Pauser ind i Venen, idet Trans- fusionssproiten under hele Operationen holdes omtrent ver- tikal, for at Luftblaererne kan samle sig i den evre Del af Spreiten og ikke komme over i Blodbanen, og saa snart man maerker en betydeligere Modstand, standses en Stund med Transfusionen og Modstanden, hvis den endnu findes, overvindes ganske langsomt. Det gjelder dernaest som Regel, at man ikke maa benytte en Vene til Transfusionen, der ligger for naer Hjertet, idet en liden Luftblaere i saa Fald strax kan virke dodeligt, medens den i sterre Afstand fra Hjertet ingen naevnevaerdige Forstyrrelser vil fremkalde. Hos Mennesker vaelges i Regelen en Medianvene og holdes Armen i Hoiden, hos Dyr en Femoralvene til Transfusionen. Angaaende det Blod, der skal anvendes, maa det ikke vaere saa gammelt, at maerkbar Dekomposition er foregaaet i samme, og det er derfor bedst at benytte Blod, som er ganske friskt. Opbevaret paa Is kan dog defibrineret Blod hoide sig i flere Dage saa vidt uforandret, at det kan anvendes til Transfusion uden Fare for Individet (AVorm-Mtiller). Endelig maa man neie paase, at Blodet er noiagtig filtreret, 129 saa ingen Fibrinkoagler kommer over i Kredslobet, hvilket kan fremkalde Emboli. Transfusion ens Anvendebighed er begraenset, idet den kun med Nytte kan anvendes i Tilfaelde, hvor Individet har tabt en saa stor Maengde Blod paa en eller anden Maade, at Livet trues, medens den neppe har nogen Betydning i Tilfaelde, hvor en Blodmangel skriver sig fra sygelige Til- stande i de blodtilberedende Organer. Ligeledes kan en Transfusion vaere af Betydning ved Forgiftninger med Kul- oxyd. Man maa i sidste Fald forst udtomme en saavidt mulig stor Del af det fordaervede Blod og ved Transfusion erstatte det med nyt friskt, Det var tidligere den alminde- lige Mening. at man altid maatte lade en Aareladning gaa forud for Transfusionen for at undgaa den Fare, som man troede var forbundet med Overfyldning af Karsystemet (depletorisk Transfusion). Worm-Mtiller har imidlertid godtgjort, at den depletoriske Methode kun har sin rationelle Begrundelse i saadanne Tilfaelde, hvor man vil erstatte for- giftet Blod med friskt, navnlig ved Kuloxydforgiftninger, idet ban viste, at Blodmaengden uden Fare for Individet kan forages med ligetil 90 % af den oprindelige Maengde. Efter 2 til 5 Dage er nemlig Blodmaengden vendt tilbage til Normen, og sammenlignes Maengden af Blodlegemer og Haemoglobingehalten i det oprindelige Blod, det til Transfu- sionen benyttede og den ved Transfusionen dannede Blanding, saa finder man, at forst Plasma forlader Karsystemet: hos det Dyr. hvorpaa Transfusionen er skeet, medens Blod- legemerne endnu en Tid lang holder sig uforandrede (Worm- Muller) og deres Antal derfor er storre end Normen. I den Tid, hvori Overskuddet af Blodplasma opsuges, er Urinstofse- kretionen foreget (W o r m - M u 11 e r, L a n d o i s), medens Blod- legemeantallet forst efterhaanden reduceres til Normen, i hvil- ken Tid fremdeles Urinstofsekretionen synes at vaere noget foreget. Hvorledes disse sidstes Omsaetning sker, er imid- lertid ikke naermere bekjendt; men at en saadan Destruktion gaar for sig, er et Faktum. 130 Ved Transfusion af Blod efter Blodtab virker det ind- spreitede Blod ikke som Ernaeringsmaterial for Legemet i vaesentlig Grad, idet Individet tiltraenger langt storre Maengder af Naeringsstoffe end de, som kan tilfores ved en Transfusion; men bortseet fra Fyldningen af det relativ tomme Karsystem, bestaar den vesentlige Nytte af samme deri, at den paa Grund af den store Tilfersel af friske rede Blodlegemer formidler en sterre Surstofoptagelse i Lungerne og deraf folgende staerkere Oxydation i Vaevene og livligere Stofvexel i det hele. Ved Kuloxydforgiftninger virker det transfunderede Blod selvfolgelig paa samme Maade, idet det gjor det muligt, at Surstofoptagelsen i Lungerne (ogSurstof- afgivelsen i Vaevene), der er stanset, naar Blodlegemernes Haemoglobin har optaget Kuloxyd, igjen kommer istand. Det er endnu et aabent Sporgsmaal, hvorledes Trans- fusion af defibrineret Blod kan taales uden skadelige Felger, specielt uden at Blodet koagulerer. Vi har for (S. 88) seet, at defibrineret Blod indeholder temmelig store Maengder Fibrinferment (Alex. Schmidt), og det var derfor at vente, at det indsproitede defibrinerede Blod skulde bringe det op- rindelige til at koagulere, da man som anfert (S. 79) an- tager, at den vitale Karvaeg hindrer Blodets Koagulation derved, at den vedligeholder de Fonnelementer, som ved sin Destruktion giver Anledning til Dannelsen af Fibrin- fermentet. Det er imidlertid som sagt et Faktum, at man i Regelen uden Fare kan indsproite storre Maengder defibri- neret Blod, altsaa tilfore det cirkulerende Blod Fibrinferment, uden at det koagulerer, om man end hidtil ikke har fundet nogen tilfredsstillende Forklaring paa dette Forhold. Ogsaa Injektion af muligst rene Oplesninger af Fibrinferment i Blodet taales uden vaesentlige Ulemper (Jakowicki, Kohler), og Fermentet synes at forsvinde efter nogen Tids Forlob, saa den rimeligste Antagelse er, at Karvaeggen — eller andre Momenter — virker destruerende paa Fibrin- fermentet og derved hindrer Koagulationen. Imidlertid kan der efter Transfusion af defibrineret Blod virkelig indtraede 131 temmelig voldsomme forbigaaende Forstyrrelser, som synes at skyldes Koagulation, men Koaglet skal senere igjen kunne gaa i Oplosning (Kohler). Ved denne forbigaaende Koagulation skal Blodet i det hele blive mindre tilboieligt til at koagulere, hvoraf man maaske kan forklare sig den hyppig optraedende Efterbledning af Operationssaarene ved en Transfusion (Hoppe-Seyler). Som for sagt kan man ved langsom Transfusion foroge den oprindelige Blodmaengde med omtr. 90 °/o uden Fare, idet samme da efter nogle Dages Forlob paa den tidligere beskrevne Maade vender tilbage til Normen, og forst ved en Forogelse af over 100 % indtraeder livsfarlige Forstyr- relser i Organismen (Worm-Miiller) under Sekretion af blodig Urin og venos Overfyldning af Underlivskarrene. I den senere Tid har man igjen af forskjellige Grnnde begyndt at experimentere med Transfusion med ikke defibri- neret Blod. Stottet til tidligere Erfaringer anvender man imidlertid ikke den direkte Transfusion, men benytter Blod, hvis Koagulation paa en eller anden Maade er forhindret. Nogle Forseg, der i saa Henseende i den senere Tid er gjorte af L ande rer, synes at love noget og skal derfor kortelig omtales. Lander er anvendte til Transfusionen Blod, hvis Koagulationsevne var haemmet ved at fortyndes til det 5dobbelte Volum med en med C02 maettet 0,6 °/o's Kogsaltoplesning, og Resultaterne var saerdeles gunstige, uagtet det kunde synes betaenkeligt at fore en saa stor Kulsyremsengde over i Blodet. Forsogene har ogsaa tor- saavidt Betydning, som det indspreitede Vaedskekvantum kun indeholdt 20 °/o Blod, hvilket kan vaere vigtigt, da det ikke altid er let at skaffe sig den nodvendige Blodmaengde ved Transfusion paa Mennesker. Imidlertid maa naermere Undersogelser til for at faststille, om Landerers Trans- fusions vaedske (1 Del ikke defibrineret Blod -f 4 Dele med CO., nuettet 0,6 %'s Kogsaltoplesning) gjor samme Nytte som defibrineret Blod. I den aller sidste Tid er der ogsaa fom 132 slaaet til Transfusioner at anvende Blod. hvis Koagulation er hindret ved Pepton (Affonasiew). Endelig maa det omtales, at Bergmann og Andre blot har benyttet en 0,6 Vo's Kogsaltoplesning til Trans- fusion, uagtet det ikke er let at forstaa, hvilken anden Be- tydning dette kan have, end at fylde Karsystemet, saa det er tvivlsomt, om Resultatet vil vaere heldigt i et storre Antal Tilfaelde. Transfusion med Blod er i ethvert Fald langt at foretraekke. 8 11. Aareladning og Anaemi. Blodlegemerne — eller rettere Haemoglobinet i samme — tjener, som for sagt, vaesentlig til at formidle Surstof- optagelsen i Organismen, idet Farvestoffet i Lungerne om- trent maettes med Surstof, der igjen afgives til Vaevene i Kapillaernettet. Er det normale Blodlegemeantal nedsat, eller mangier der paa Haemoglobin ved tilstraekkelig Blod- legememaengde, vil altsaa Surstofgehalten vaere fonnindsket, og der opstaar Symptomer paa Surstof mangel. I forste Linie vil Musklerne afficeres af den formindskede Surstoftilfersel og blive mere eller mindre funktionsdygtige (matte), Aande- draetsmusklerne lider ligesom den ovrige Muskulatur af denne Surstofmangel, som derfor ogsaa ytrer sig ved Kortaandethed og besvaerligt Aandedraet efter legemlige Anstraengelser, og Hjerteaktionen svaekkes (der optraeder Hjerteklap). Aande- neden skriver sig ogsaa undertiden fra Irritation af Aande- draetscentret af det surstoffattige Blod (Dyspnoe). Der vil lige- ledes kunne vise sig Hjernefaenomener, idet Hjernen modtager for lidet Surstof, og dette ytrer sig ved Besvimelser, Slap- hed i Tankevirksomheden o. s. v. Huden bliver bleg og kjolig og Sekretionerne sisteres mere eller mindre. Indtrae- der en saadan Mangel paa Blodlegemer og Haemoglobin plud- selig (ved Blodning), kan Faren for Livet vaere stor, Symp- tomerne meget staerkt udtalte, og Indivet dor under almin- delige Konvulsioner paa Grund af Surstofmangel (Kvaelning). 133 En Tilstand, som den beskrevne, kaldes Anemi', og kan fremkaldes paa forskjellige Maader: 1. Anemi efter Aareladninger eller Blodtab i det hele. Det er en gammel Erfaring, at Blodmaengden kan nedsaettes temmelig betydelig, uden at der egentlig indtraeder livsfar- lige Felger. Man kan endog ved Aareladning (ikke for rask) bereve et Dyr Vs til xft af den oprindelige Blodmaengde, uden at samme, naar det siden overlades til sig selv og Operationssaarene er godt forbundne, der, idet Blodet lidt efter lidt regenereres paa en Maade, som naermere skal om- tales nedenfor. Ved Blodtab til omtr. V* af den samlede Blodmaengde synker Blodtrykket i Arterierne kun ganske temporaert, idet disse ved Kontraktion (fremkaldt ved anae- misk Irritation af det vasomotoriske Centrum i Medulla oblon- gata) akkommoderer sig for den mindre Blodmaengde (Worm- Mtiller, Lesser). Gaar Blodtabet over V* af Blodmaengden, nedsaettes derimod Blodtrykket ikke saa forbigaaende. Ved en Aareladning formindskes selvfolgelig ferst og fremst den absolute Blodmengde. Denne Formindskelse er dog, hvad Volumet betraeffer, rent forbigaaende, idet Blodets Volum in den kort Tid after er vendt tilbage til Normen. Dette sker derved, at Blodet i Kapillaererne opsuger Vaedske og Volumet derved regenereres. Denne Opsugning fortynder selvfolgelig Blodet saaledes, at dette kort efter en Aarelad- ning viser sig at vaere fattigere paa Blodlegemer og Haemo- globin end for (Oligocythemi eller Hypocytose). Paa samme Tid bliver naturligvis Blodet abnormt vandholdigt (Hydremi) og relativt rigere paa hvide Blodlegemer paa Grund af den opsugede Lymfes Gehalt paa samme. Den Proces, der gaar for sig ved Regenerationen af Blodet og dets enkelte Be- standdele til Normen, karakteriseres temmelig godt. Ge- halten paa Blodlegemer og Haemoglobin synker nemkg den forste eller de Par forste Dage efter Aareladningen, naar denne har vaeret stor, endnu noget og begynder derpaa at stige igjen, forst temmelig raskt, derpaa langsommere og langsommere. Derved iagttager man den Maerkelighed, at 134 Regenerationen af Blodlegemernes Antal og Haemoglobin- gehalten forst holder jevnt Skridt med hinanden, derpaa faar Regenerationen af Blodlegemeantallet Overhaanden, medens Haemoglobingehalten bliver noget tilbage, og dette vedvarer, til det oprindelige Antal Blodlegemer er regene reret. Paa det Tidspunkt indeholder altsaa Blodet det nor- male Antal Blodlegemer, men hvert af disse er fattigere paa Haemoglobin end normalt, saaledes at Blodets Haemoglobin- gehalt endnu er noget nedsat (Klorotisk Tilstand). Nu bliver Blodlegemeantallet konstant, medens Haemoglobin- gehalten lidt efter lidt gaar op til Normen, og naar dette er Tilfaeldet, er hele den Forstyrrelse, der bevirkedes ved Aareladningen, haevet (Laache, Buntzen, Otto). Den foregede Vandgehalt gaar temmelig hurtig over ved en en- kelt Aareladning, idet efter en saadan Blodets oprindelige Gehalt paa faste Bestanddele er naaet adskillig Tid, for Blod- legemeantallet og Haemoglobingehalten er naaet op til Normen. Efter en Aareladning vil selvfolgelig Blodets Surstofgehalt vaere aftaget og det i desto staerkere Grad, jo storre Blod- tabet har vaeret. Ligeledes vil man finde, at Arterieblodet efter et nogenlunde betydeligt Blodtab er omtrent maettet med Surstof (Otto), hvilket som for (S. 104) sagt normalt ikke ganske er Tilfaeldet, medens Surstofgehalten i Venerne er aftaget i heiere Grad end i Arterierne. Organismen for- bruger nemlig ligemeget Surstof efter Aareladningen som for, og da der ikke findes saameget disponibelt Surstof i Arterierne som tidligere, felger deraf, at Veneblodet maa blive surstoffattigere, da samme Kvantitet Surstof som for er afgivet i Kapillaererne. I kemisk Henseende for ovrigt karakteriseres Aareladningens Indflydelse paa Blodet i det vaesentlige derved, at den normale Differents mellem Arterie- og Veneblod er ophaevet (selvfolgelig bortseet fra Surstofgehal- ten). Under Regenerationen optraeder en hel Del Smaalegemer (Mikrocyter) i Blodet, der rimeligvis er unge Blodlegemer. Med visse Mellemrum kan man bereve et Dyr en Blod- maengde, der langt overtraeffer et dedeligt Blodtab. Man 135 har saaledes successivt (i Lebet af 71 Dage) berevet en Hund en Blodmaengde af ca. 14 °/0 af Legemsvaegten, alt- saa omtrent det dobbelte af den Blodmaengde, Dyret ved Be- gyndelsen af Forseget indeholdt, uden at Doden indtraadte (Tolmatscheff). Ved de saakaldte sekundere Anemier i det hele taget, hvorved forstaaes Anaemi efter Bledninger, akute og kroniske Sygdomme (Forgiftninger), er Blodets Forhold under Regene- rationsperioden aldeles som efter Aareladninger (Laache). 2. Primer Anemi. Herved forstaaes en Anaemi, hvor- til man enten ikke kan paavise nogen Aarsag eller, hvor en saadan dog ikke staar i noget direkte Forhold til den forhaandenvaerende Anaemi. Ligesom ved de sekundaere Anaemier behover man heller ikke her at tage en mulig For- mindskelse af den absolute Blodmaengde i Betragtning, men kan hoide sig til Forandringer i Blodlegemeantallet og Haemoglobingehalten. I saa Henseende har man vaesentlig at skjelne mellem to Former af primaer Anaemi, Klorose (hyp- pigst hos Kvinder) og Pernicies Anemi. Den forste Til- stand (der klinisk falder i forskjellige Grupper) karakteri- seres i Regelen ved, at saavel Antallet af Blodlegemer som Haemoglobingehalten er nedsat, men den sidste saedvanligvis i hoiere Grad end det ferste. Blodlegemeantallet kan ogsaa ved en temmelig liden Haemoglobingehalt (omkr. 8—10 %) V8ere normalt. Denne Tilstand ligner saaledes Regenerationsperio- den for Blodlegemerne og Haemoglobinet efter Aareladninger. Ved den perniciese Anemi er Antallet af Blodlegemerne overordentlig nedsat, ligetil 300000—400000, pr. Kubmm., medens de enkelte Blodlegemer saavel er rigere paa Haemoglo- bin som sterre end saedvanligt (Laache). Blodets Haemoglo- bingehalt bliver derfor i pernicios Anaemi relativ storre end normalt i Forhold til Blodlegemernes Antal. Ved Leukami er Blodet ikke blot rigere paa hvide, men ogsaa fattigere paa rede Blodegemer, hvilket sidste ogsaa er Tilfaeldet ved den saakaldte Pseudoleukdmi. 1^ y in f*o. § 12. Lymfe i sin Almindelighed kan defineres som et Trans- sudat af Blodplasma eller et Produkt, der i Sammensaet- ning og Egenskaber staar saa naer et saadant, at ingen va- sentlig Forskjel kan paapeges. Efter den forskjellige Oprindelse og Betydning inddeles Kollektivbegrebet Lymfe i folgende Underafdelinger: 1. Lymfe (i mest indskraenket Forstand), 2. Chylus (Fordeielseslymfe) og 3. Transsudater (o: Lymfe fra Legemets serose Hinder eller fra Underhudscellevaevet). Da de to forste af disse Underafdelinger staar hinanden overordentlig naer saavel i Sammensaetning som Funktion, behandles de her under et. A. Lymfe og Chylus. Indenfor Legemets Vaev, selv om dette ingen Blodkar forer (Cornea) eller er fattigt paa saadanne, findes et System af saftforende Kar, som begynder i Karrenes Parenkym paa meget forskjellig Maade og i sit Forlob forener sig til tyk- kere og tykkere Ror, der tilsidst i to temmelig store Stam- mer, Ductus thoracicus og Truncus lymphaticus dexter, ind- munder i Blodbanen paa Foreningsstedet mellem venstre (resp. hoire) Vena jugularis og venstre (resp. hoire) Subclavia. 137 Dette Karsystem — Lymfesystemet — forer Lymfe og Chylus eller Blandinger af disse. Lymfen er i det Vaesentlige at betragte som et Transsudat af Blodet, medens Chylus er den Vaedske, der kommer fra Tarmkanalens Lymfekarsystem under Fordoielsen. Chylus, der selvfolgelig ogsaa indeholder saed- vanlig Lymfe, tilfores Blodet gjennem Ductus thoracicus. § 13. Lymfens og Chylus's Funktion. 1. Lymfen er Faktoren i det intermediaere Vaedskekreds- leb mellem Vaevene og Blodet. Den tjener til at fore vaek Stoffe, som har ophobet sig i Vaevene, og som ad denne indirekte Vei vender tilbage til Blodet for dels at levere Materiale til dette, dels derigjennem at tilfores de forskjellige Organer eller at udskilles ved Hjelp af Hud, Lunger og Nyrer. 2. Chylus tilforer Blodet de assimilerede Bestanddele af Naeringen og leverer saaledes et vigtigt Kompletterings- material for Blodet og Vaevene. Da imidlertid samtidig med Chylus og gjennem samme Kanal som denne tillige Lymfen strommer ind i Blodet, ferer ogsaa Chylus Omsaet- ningsprodukter af Vaevene, som optages i Blodbanen. De sidstnaevnte Stoffe tilhorer imidlertid kun i snevrere For- stand Chylus, hvis vaesentlige Funktion derfor bliver at til- fore Blodet — og gjennem det Legemet — Ernaerings- materiale. 3. Det vil af ovenstaaende fremgaa, at Lymfen og Chylus danner et Appendix til Blodet og ikke kan vaere i Virksomhed, naar dettes Bevaegelse er haemmet. idet de kun arbeider som en Del af det hele og med det hele. 138 § 14. Lymfens og Chylus's almindelige Egenskaber. 1. Lymfen er en tynd, i Almindelighed nogenlunde klar, bleggul til gronagtig eller redlig Vaedske. Under Hunger er der ingen somhelst Forskjel mellem Lymfens og Chylus's Udseende, medens denne sidste strax efter et Maaltid, isaer hvis dette bar vaeret fedrigt, har et Udseende, der i sterre eller mindre Grad erindrer om Melk, og den kaldes derfor ogsaa ofte Melkesaft. 2. Lymfe og Chylus reagerer normalt alkalisk, hvilket her kan paavises direkte ved Hjelp af rodt Lakmuspapir. 3. Lymfe og Chylus har en eiendommelig aemmen Lugt, der vanskelig lader sig naermere karakterisere, og en salt- agtig om Blodet erindrende Smag. 4. Den sp. V. af den Blanding af Chylus og Lymfe, som findes i Ductus thoracicus, er bestemt til 1,007—1,037 (Magendie, Marchand & Colberg, Owen Rees & Moreet), medens Krimer har fundet den sp. V. af nogen- lunde ren Chylus hos Hunde og Oxer Ligetil 1,043. 5. Lymfens og Chylus's Temperatur synes at vaere noget lavere end Blodets, idet den er endog opgivet lige ned til 27,5° C. (Krimer), hvilket dog er alt for lavt, da Forskjellen i hvert Fald kun kan vaere ubetydelig. For- evrigt er intet naermere bekjendt derom. 6. Saavel Lymfe som Chylus bestaar af en klar Vaedske, Lymfeplasma. hvori en hel Del Smaalegemer, Lymfelegemer og for Chylus's Vedkommende en Uendelighed af Fedtkorn er suspenderede. 7. Ligesom Blodet er ogsaa Lymfe og Chylus*) spon- tant koagulerende Vaedsker. Koaglet (Fibrinet) danner en farvelos til rodagtig zittrende Gele, der traekker sig sammen til en i Forhold til det udpressede Lymfeserum meget liden ') Lymfe koagulerer ikke altid spontant, medens dette bestandig er Tilfaeldet med Chylus, kfr. senere. 139 Lymfekage, der indesliitter de suspenderede Elementer. Serum at Lymfe er omtrent aldeles klart, medens Chylusserum som oftest er grumset af Fedtemulsionen, der ikke er revet med af Fibrinkoaglet. Den udskilte Lymfekage farver sig ofte rodlig i Luften; dette forekommer temmelig konstant ved Hestelymfe. men er ogsaa iagttaget i menneskelig Lymfe og Chylus. § 15. Lymfens og Chylus's morfologiske Forhold. Ligesom ved Blodet kan man ogsaa ved Chylus og Lymfe i morfologisk Henseende skjelne mellem protoplasma- tiske Formelementer, Lymfelegemer, der er langt talrigere repraesenterede i Chylus end i Lymfen, og en klar Vaedske, hvori disse er suspenderede, Lymfeplasma. Lymfecellerne er rimeligvis identiske med de hvide Blodlegemer, og vi kan derfor henvise til, hvad der er sagt om dem (kfr. S. 20), idet alt dette direkte lader sig over- fore paa Lymfecellerne. I den senere Tid har vistnok Wooldridge gjort staerke Tvivl gjeldende med Hensyn til Identiteten mellem Lymfeceller og hvide Blodlegemer, idet han har fundet, at de forste dekomponeres i «Peptonplasma» (kfr. S. 78), hvilket ikke er Tilfaeldet med de sidste; men naar man betaenker, at Lymfelegemerne med Lymfestremmen gaar over i Blodet, og at man ikke kjender nogensomhelst Forskjel mellem de der forekommende hvide Blodlegemer, er dog Antagelsen om Ikkeidentiteten, som det synes, mindre vel begrundet. Saalaenge Chylus findes i Villi, er den meget fattig paa Lymfeceller, men bliver rigere paa saadanne i de smaa Chyluskar paa Tarmens Peritonealside. Den storste Rigdom paa Lymfeceller findes i Chylus mellem de store Mesenterial- kjertler og Cisterna chyli, medens Vaedsken i Ductus thora- cicus er langt fattigere derpaa, da den fremstiller en Blan- 140 ding af Chylus med den cellefattigere Lymfe1). Saavel Lymfen som Chylus faar Lymfelegemer fra Lymfekjertlerne og det adenoids Vcev dels ved Tilstromning dels ved aktiv Vandrebevaegelse af Cellerne. Paa den anden Side vandrer de hvide Blodlegemer igjen fra de finere Blodkar over i Vaevene, ja endog ind i Lymfekarrene, saaledes at der er en stadig Vexelvirkning mellem Blodet og Lymfen. Foruden Lymfeceller indeholder Lymfe og Chylus og- saa konstant et ringe Antal rede Blodlegemer. Som senere skal vises, er disse Vaedsker omtrent aldeles surstoffri, hvoraf felger, at Stersteparten af Blodlegemernes Farvestof her er tilstede som Haemoglobin, og selve Blodlegemerne har der- for i Chylus og Lymfe en morkere Form end i Blodet. Ved Koagulationen oxyderes nu Haemoglobinet i Blodlege- merne paa Lymfekagens Overflade til Oxyhaemoglobin, som meddeler Koaglet en smuk lyserod Farve. Endelig indeholder specielt Chylus strax efter et (fedt- rigt) Maaltid en Uendelighed af yderst fint suspenderede Fedtkorn, der muligens holdes fra hinanden derved, at de er omgivne af en tynd iEggehvidehinde (Haptogenmembran). Med Hensyn til Oprindelsen af Lymfelegemerne gjelder alt, hvad i saa Henseende er sagt ved de hvide Blodlegemer (kfr. S. 22). De rode Blodlegemer i Lymfe og Chylus har selvfelgelig samme Kilde som Blodets rode Blodlegemer, og Fedtkornene er direkte Resorptionsprodukter fra Tarm- kanalen. S 16. Lymfens og Chylus's kemiske Forhold I Hungertilstand er Lymfen og Chylus fuldstaendig overensstemmende saavel i kvalitativ som kvantitativ Hen- seende, medens der under Fordoielsen kan gjore sig temme- ') Ritter har i Hundelymfe fundet 8 200 Lymfelegemer pr. Kub.min.; men dette Tal er ganske sikkert ikke konstant. 141 lig betydelige Forskjelligheder gjeldeede. Det er derfor med Hensyn til det kemiske Forhold hensigtsmaessigst at be handle Lymfe og Chylus hver for sig. I. Lymfens kemiske Forhold. Den stadige Vexelvirkning, hvori Lymfen staar til Blodet, og den Afhaengighed, der finder Sted mellem Lym- fens Bevaegelse og Blodets Kredsleb, tyder allerede paa For- haand paa en naer Overensstemmelse mellem Lymfen og Blodplasma. I Virkeligheden kan ogsaa Lymfe betragtes som transsuderet Blodplasma, hvoraf fremgaar, at den kvali- tativt taget maa indeholde de samme Bestanddele som dette, om der end kvantitativt kan forekomme enkelte Differentser. Den eneste kvalitative Forskjel, som Lymfe undertiden ud- viser fra Blodplasma, er, at den kan mangle Fibrinogen og Fibrinferment (Fibringeneratorerne) eller et af disse, hvilket bevirker, at Lymfen ikke altid koagulerer spontant. I saa Tilfaelde stemmer naturligvis Lymfens Bestanddele ikke over- ens med Blodplasma, men med Blodserum. Lymfen indeholder saaledes: Vand, Serumalbumin, Serumglobulin, Fibringeneratorerne (ikke konstant) Fedtarter (hovedsagelig Oliesyreglycerid, men ogsaa Palmitin- og Stearinsyreglycerid) Seber (kun Spor), Urinstof, Leucin, Druesukker, Lecithin, Cerebrin, Cholesterin og Nuclein, samt endelig de anorganiske Bestanddele af Blodplasma, men i et vaesentlig andet INIaengdeforhold end i dette. Af Gasarter indeholder Lymfen Kulsyre og Kvelstof; endvidere er paavist Spor af Surstof, der rimeligvis dog enten er en tilfaeldig Bestanddel eller skyldes Feil i Ana- lysen (Hamraarsten, Tscheriew). Herved er at maerke, at de ovenfor naevnte Stoffe kun tildeLs er fundne i menneskelig Lymfe, og at Storsteparten 142 af Undersogelserne er udferte med Dyrelymfe hovedsagelig fra Heste. og Hunde. Lymfen koagulerer i Regelen spontant (o: den inde- holder som oftest Fibringeneratorerne); men da den altid indeholder en mindre Maengde Fibringeneratorer end Blodet, sker baade Koagulationen langsommere og den udskilte Fi- brinmaengde er mindre end ved dette. Ligeledes haender det, at Lymfen, som andre fermentfattige Vaedsker. koagu- lerer flere Gange. Lymfecellerne indeholder selvfolgelig de samme Bestand- dele som de hvide Blodlegemer, altsaa ^Eggehvide, Lecithin, Cerebrin og Nuclein (fra Kjernerne). Der er ogsaa i Lymfe- celler fundet Glykogen (Miescher); men dette forekommer i hvert Fald ikke konstant deri. De ovrige af de som Bestanddele af Lymfen naevnte Stoffe forekommer altsaa i Lymfeplasma, resp. Lymfeserum og er fuldstaendig identiske med de tilsvarende Blodbe- standdele. Med Hensyn til, om Fibrinfermentet forekommer prae- formeret i Lymfen eller forst danner sig ved Dekomposition af Lymfelegemerne, gjelder alt, hvad derom for er sagt (kfr. S. 86). Druesukkeret er ikke altid fundet i Lymfe, men naar man tager Hensyn til, at det aldrig mangier i Blodet, turde vel dets konstante Forekomst i Lymfen ogsaa ansees saagodtsom sikker. II. Lymfens kvantitative Sammensaetning. Lymfens kvantitative Sammensaetning er meget vexlende. Specielt gjelder dette dens Gehalt paa iEggehvidestoffe, der kun viser den eneste Konstants, at den er mindre end Blod- plasmas. Hos et og samme Individ kan Lymfens Sammen- saetning variere temmelig betydelig, eftersom den er erholdt fra den ene eller anden Del af Lymfekarsystemet, og endnu 143 sterre bliver Differentserne, naar Lymfen fra forskjellige Individer undersoges. Naar vi derfor i det folgende med- deler et Antal aeldre og nyere Analyser af Lymfe, sker det ikke saameget for at give en Fremstilling af dens, midlere Sammensaetning, da dette forelobig ikke er muligt, som for at skaffe et Overblik over de store Variationer, som her gjor sig gjeldende. Af menneskelig Lymfe foreligger flere Undersogelser; men de fleste af disse refererer sig til pathologiske Vaed- sker, saa det er et Spergsmaal, om Analyserne giver et sandt Billede af Forholdene hos normal menneskelig Lymfe. De vaesentligste af de udforte Analyser af menneskelig Lymfe anferes i nedenstaaende Tabel, hvor alle Angivelser refererer sig til 100 Dele Lymfe. QC o oc , Bestanddele i 100 Dele Gubler & Quevenne. 5 33 — "3 53 5 g 2 QC .2 a a * r=! © oj |_q Lymfe. S^ a: O « Q I. II. III. IV. V. VI. Varid ..................... 93,9« 93,48, 9IV...-1 95,7,5 98,63 94,36 Faste Stoffe .. Fibrin ....... -Slggehvide . . . Fedt......... Extraktivstoffe Salte......... ! 6,oi 6,.v> 3,"7J, 0,05 0,06 0,52 4,27 4,28 0,4:! 0,38 0,, oj 0,57 0,44 ovilJ 0,73 0,82 1,54; 4,'24 3,47! 0,73 1,37. o,n! 0,23J 0,i:. 0,16 2,12 2,4s 0,16 0,76 Den Lymfe, der Laaret hos en 37-aarig delser af det subkutane Lymfe, som fled ud af mede fra Ssedstrengens fra en Lymfefistel paa beleb sig til 1,007, den lisk og var i det hele tjente til Analyserne I og II, var fra sund Kone og skrev sig her fra TJdvi- Lymfekarnet; No. Ill refererer sig til et Saar paa Fodryggen, No. IV stam- saekagtig udvidede Lymfekar og No. V Laaret hos en syg Maud. Dens sp. V. var hvidagtig grumset, reagerede alka- et Produkt, der vel har lidet med normal 144 Lymfe at gjere (vedkommende Maud led af Hjertefeil og Ascites). Materialet til No. VI skrev sig fra Lymfekarrene paa det ven- stre Laar hos en 17-aarig Pige, der led af Lymforrhoe. Denne Lymfe var meget rig paa Fedt, koagulerede spontant, og efter laengere Henstand samledes der paa dens Overflade et fledelig- nende Lag. Rede Blodlegemer var tilstede i temmelig stor Maengde. I Analyse No V, af Hens en og Dahnhardt var Saltene sammensatte paa folgende Maade (pr. 100 Dele Lymfe). 1. I Vand oploselige Salte: Klornatrium............0,6548 Natron ..............0,0573 Kali................0,049« Kulsyre..............0,0638 Svovlsyre, Fosforsyre og Tab . 0,022i 2. I Vand nopleselige Salte: Kalk................0,0132 Magnesia.............0,oon Jernoxyd.............0,0006 Fosforsyre ............0,0118 Kulsyre..............0,001") Kulsurt Magnesia og Tab . . . 0,0021 Ligeledes fandt de ovennaevnteForskere i samme Lymfe 0,16 Gr. Ammoniak pr. 100 Vaegtsdele Lymfe. I Lymfe No. VI fandt Odenius og Lang (pr. 100 Dele Lymfe): 1. I Vand oploselige Salte........0,722 Gr. Deraf: Klornatrium..........0,586 « Natron.............0,054 < Kali ..............0,ooy « Svovlsyre...........0,016 « Fosforsyre...........0,013 « 2. I Vand uoploselige Salte.......0,044 « (bestaaende af Jernoxyd og Kalciumfosfat). Mere overensstemmende Resultater, der tillige refererer sig til normale Forhold, erholdt C. Schmidt ved Under- 145 sogelse af Lymfe fra den hoire Halslymfegang hos en Fole ved god Hefodring. C Schmidt bestemte her tillige For- holdet melleme Lymfekagen og Lymfeserum og hver enkelts naermere Bestanddele. H. Nasse har ligeledes udfort et stort Antal Analyser af Lymfe fra Hunde under forskjellige Ernaeringsforholde. Resultaterne afC. Schmidts Analyser af Hestelymfen meddeles i folgende Tal, hvor som saedvanlig alle Angivelser refererer sig til 100 Vaegtsdele Lymfe, resp. Lymfeserum og Lymfekage: 100 Dele Lymfe indeholder: I 100 Dele Lymfe-serum. 95,761 T 95,517 Lymfe-serum. 4,483 Lymfe-kage. Sum. 100 De Lymfe kage. Vand ............ 91,468 4,068 95,536 90,7 32 Faste Stoffe....... 4,049 0,415 4,464 4,239 9,268 Fibrin............ — 0,218 0,218 " 4,866 Albumin ......... 3,059 1 0,154 1 3,202 1 Fedt............. 0,117 > 3,499 0,123 3,436 Extraktivstoffe 0,169 1 1 0,178 l Salte............. 0,704 0,043 0,747 0,736 0,966 Klornatrium ...... 0,540 0,027 0,567 0,565 0,607 Natron......... 0,124 0,003 0,127 0,130 0,060 Kali............. 0,011 0,005 0,016 0,011 0.107 Svovlsyre ......... 0,008 > 0,001 0,009 0,,,ox 0,018 Til Alkalier bundet Fosforsyre...... 0,002 1 0,002 0,h..j '0,oi:. Fosforsure Jord- alkalier ........ 0,019 0,007 0,026 0,020 0,1.V.I Analyserne viser en lignende Modsaetning i Fordelingen af Saltene paa Serum og Kagen som ved Blodet om end ikke saa skarpt udpraeget, idet den kun utvetydig giver sig tilkjende i Fordelingen af Alkalifosfaterne og Kaliet. 10 146 H. Nasse erholdt i sine talrige Undersogelser over Hundelymfe folgende Vaerdier paa 100 Dele: Bestanddele i 100 Dele Lymfe. Vand....... Faste Stoffe Fibrin...... Klornatrium Hunger. Kjedmering. Vegetabilsk ^ajnug. 95,468 95,340 95,820 4,532 4,630 4,170 0,059 0,072 0,046 0,672 0,650 0,677 Af samtlige Analyser af Lymfe fra Mennesker og Dyr maa, som det let vil sees, sluttes, at Lymfens Sammensaet- ning er overmaade vexlende; men at den dog i Alminde- lighed er vandrigere end Blodplasma og fattigere paa iEgge- hvide, derimod relativt rigere paa anorganiske Salte end dette. III. Chylus's kemiske Forhold. Der er vel al Sandsynlighed for, at en stor Del af den Vaedske, der saedvanligvis kaldes Chylus, maa regnes til den egentlige Lymfe, som er udskilt af Tarmkanalens Blodkar, har optaget de af Tarmepithelet resorberede Stoffe og derved er bleven til Chylus. Kvalitativt indeholder Chylus de samme kemiske Be- standdele som Lymfe altsaa: Vand, Serumalbumin, Serumglobulin, Fibringeneratorerne (konstant), Fedtarter (ofte meget rigelig), Seber, Druesukker og Urinstof samt de samme anorganiske Salte som Blod- plasma og Lymfe, omtrent i samme Forhold som i denne sidste. Ligeledes skal frisk Chylus indeholde et diastatisk Ferment i ikke ubetydelige Maengder (Grohe). Med Hensyn til de enkelte Bestanddele gjelder forresten alt, hvad der er sagt ved Lymfe (kfr. S. 141). 147 Chylus koagulerer konstant spontant; det udskilte Fibrin viser imidlertid en noget mindre Kontraktionsevne end ved Lymfe og Blodplasma; det bliver derfor laenge geleagtigt og opleses lettere i Saltoplesninger end Lymfe- og Blod- fibrin. IV. Chylus's kvantitative Sammensaetning. Ifelge Sagens Natur maa Chylus's Sammensaetning vaere endnu mere vexlende end Lymfens, idet den i langt hoiere Grad end denne influeres af Fordoielsesprocessen og Maal- tidets Beskaffenhed. Endvidere maa den Vaedske, der en Gang er gaaet over i Chyluskarrene, vexle i sin Sammen- saetning efter det Antal Kjertler, den har passeret. Det har hidtil vaeret umuligt at forskaffe sig Chylus til Analyserne, som ikke i sterre eller mindre Grad har vaeret opblandet med almindelig Lymfe, og de fleste Undersogelser er derfor udferte med den Blanding af Chylus og Lymfe, som findes i Ductus thoracicus. I en saadan Vaedske fra en henrettet Forbryder fandt Owen Rees paa 100 Dele Vand.............90,4* Faste Stoffe......... 9,52 Fibrin.............Spor Albumin........... ^>08 Fedt ............. 0,92 Ovrige organiske Stoffe . . 1,08 Salte ...........• • 0,44 I et Tilfaelde af Ruptur af Ductus thoracicus i den forst opsamlede Portion af den ved Punktion udtomte Vaedske i 100 Dele Fibrin............0,6045 Globulin...........0,2838 Serumalbumin........3,8968 Fedt, Cholesterin, Lecithin 0,4702 148 Og i 100 Vaegtsdele af en siden opsamlet Portion fra samme Individ: Vand............94,0724 Faste Stoffe........ o,9276 Albumin.......... 3,6665 Cholesterin......... 0,0321 Lecithin .......... 0,0829 Fedt ............ 0,7226 Saeber............ 0,2353 Alkoholextrakt....... 0,3630 Vandextrakt........ 0,0578 Opleselige Salte...... 0,0804 Uopleselige Salte..... 0,0350 Foruden en Del aeldre Undersogelser over Chylus fra forskjellige Dyr foreligger en Analyse af Hoppe-Seyler af Hundechylus og en saerdeles fuldstaendig Analyse af Chylus fra Ductus thoracicus hos en ung Hest efter Fodring med Melvaelling og Ho af C. Schmidt, Hoppe-Seyler fandt i 100 Dele Hundechylus: Vand...............90,677 Faste Stoffe........... 6,399 Fibrin .............. 0,ni Albumin............. 2,105 Fedt, Cholesterin, Lecithin . . 6,486 Saeber og andre organiske Stoffe 0,234 Salte ............... 0,792 Resultatet af C. Schmidts Undersogelse af Heste- chylus meddeles i folgende Tabel (se naeste Side). Hoppe-Seylers Analyse af Hundechylus viser, at denne hovedsagelig adskiller sig fra Lymfen ved en langt storre Fedtgehalt, medens det efter C. Schmidts Undersogelse skulde synes, som om den eneste Forskjel mellem Chylus og Lymfe var den ferstes Jerngehalt, Den af C. Schmidt analyserede Chylus har dog utvivlsouit vaeret ualmindelig fattig paa Fedt, idet der konstant ellers er paavist en storre Fedtgehalt i Chylus eud i Lymfe. 149 100 Gr. Chylus indeholder: Vand............. Faste Stoffe....... Fedt ............. Saeber............ Fibrin............ Albumin ......... Extraktivstoffe .... Haematin......... Salte (exkl. Jern) . Klornatrium ...... Natron........... Kali.............. Svovlsyre......... Til Alkalier bundet Fosforsyre...... Fosforsur Magnesia Fosforsur Kalk.... Askemaengde (Salte -4- Jern)........ Askens Kulsyre . . . yt>,744 Serum. 92,729 4,015 0,048 0,027 2,985 0,224 0,731 0,576 0,113 0,011 0,005 0,002 0,050 0,019 0,811 0,081 3,256 Kage. 100 Gr. Chylus- Sum. serum. 2,890 0,366 0,005 0,001 0,127 0,215 0,006 0,018 0,008 0,004 0,002 0,003 0,001 0,020 0,002 95,619 4,381 0,053 0,021 0,127 3,424 0,006 0,749 0,584 0,117 0,013 0,005 95 850 4,150 0,050 0,028 3,085 0,755 0,595 0,117 0,011 0,008 0,OO:, 0,002 0,050 O,oo.i 0,020 0,020 0,831 0,083 0,838 0.0.S3 100 Gr. Chylus- 00,759 11,241 0,154 0,027 3,895 6,596 0,205 0,546 0,230 0,182 0,070 0,001 0,08b 0,008 0,025 0,626 0,060 Vi har anfert, at baade Lymfe og Chylus indeholder Druesukker, og der er anstillet flere Forseg for at finde de naevnte Vaedskers Gehalt paa dette Stof. Bortseet fra de aeldre Undersogelser af Poiseuille og Lefort, der stadig har fundet Chylus og Lymfe lidt rigere paa Drue- sukker end Blodserum, fremgaar det navnlig af de nyere Forsog i denne Retning af v. Me ring, at Sukkergehalten i Chylus og Lymfe tilnaermelsesvis er lig Sukkergehalten i Blodserum og ligesom dennes omtrent uafhaengig af Nae- ringens Beskaffenhed. Man har deraf sluttet, at Chylus 150 naesten intet har med Resorptionen af Sukkerarterne at gjore, fordi den ellers vilde vaere sukkerrigere efter Fodring med en Sukkerart eller et andet Kulhydrat. Endel sammenlignende Analyser af Druesukkergehalten i Chylus, Lymfe og Blodserum hos Hunde ved forskjeUig Slags Fodring af v. Me ring meddeles i folgende Tabel: Fodringsart. Brad........... Stivelse og Sukker Do. Do. Kjod ............ Kjed og Bred Hunger........ Do........... Blodserum (Carotis). 0,070 0,085 Halslymfe. 0,105 % 0,072 « Chylus (Duct, thorac) 0,147 % 0,069 < 0,115 « 0,075 « . ! 0,121 « 0,115 * 0,113 < 0,111 « 0,135 « — En lignende Sammenstilling harWurtz givet for Urin- stof gehalten af Blod, Lymfe og Chylus ved forskjellig Slags Ernaering. Dyr. Fodring. Blod. Lymfe. Chylus. Hund..... i Kjed. j 0,009 % 0,016 % — Do...... Do. — — 0,0!8 % Ko....... Klover. 0,019 « 0,019 « 0,018 « Oxe . . . . . . K lover og Raps. — 0,021 « 0,019 « Faar..... Aim. Foder. 0,025 « — 0,028 « Hest..... Do. Do. — 0,012 « - Efter Wurtz er saaledes Urinstofgehalten i Blod, Chylus og Lymfe omtrent ligestor. V. Gasarterne i Chylus og Lymfe Som for sagt indeholder Chylus og Lymfe Kulsyre og Kvelstof medens de rimeligvis er aldeles surstoffri, idet de 151 fundne ringe Kvantiteter Surstof efter al Sandsynlighed beror paa uundgaaelige analytiske Feil. Gasarterne i Chylus og Lymfe udvindes aldeles paa samme Maade som Blodgaserne ved Hjelp af Kviksolvluft- pumpen, og der er i den senere Tid udfort adskillige Be- stemmelser deraf. Herved er at maerke, at disse i Regelen refererer sig til Lymfe, fordi det er umuligt at skaffe sig tilstraekkelige Maengder ubland'et Chylus til saadanne Un- dersogelser. En Raekke Bestemmelser af Gasgehalten i Lymfe hos Hunde er udfort af Hammarsten, der fandt folgende Vaerdier paa 100 Vol. Lymfe ved 0° C. og 1 m. Tryk. Va?sentlig Lyml'e fra Tarmkanalen, svagt blodholdig.......................... Euldkommen blodfri Lymfe fra venstre Forben ............................ Ren Legemslymfe..................... Hovedsagelig Legemslymfe, klar og blodfri............................. Blodfri Blanding af Tarm- og Legems- lymfe .............................. Do................................... Blanding af Tarm- og Legemslymfe med Spor af Blod....................... Surstof. Kvaelstof. | Kulsyre. 0,oo 0,08 0,00 0,08 0,04 0,03 0,85 1,20 0,93 1,24 1,38 0,90 40,32 31,84 35,sS 33,49 28,m 28,50 29,.v, Ved at sammenligne Lymfens Gasgehalt med det ar- terielle og venese Blods har man fundet, at dens Gehalt paa Kulsyre er storre end det arterielle, men mindre end det venese Blods. Hovedmassen af Lymfens Kulsyre er kemisk bundet, medens Kvaelstoffet er simpelthen fysikalsk absorbeiet. 152 § 1<- Forskjelligheder i den kvantitative Sammensaetning af Chylus og Lymfe under forskjellige fysiologiske Forhold. Vi har tidligere meddelt, at saavel Chylus som Lymfe er Vaedsker af temmelig variabel Sammensaetning. Det er derfor vanskeligt af de faa Undersogelser, der foreligger, i saa Henseende at danne sig en Forestalling om den Ind- flydelse, der udeves af forskjellige fysiologiske Forhold; men vi skal dog i det folgende anfore, hvad der med nogenlunde Sikkerhed vides desangaaende. Hvad specielt Lymfen angaaar, saa skal efter Iagtta- gelser af Chevreul, LHeritier og Gmelin dens Ge- halt paa JEggehvide vaere storre under Inanitionstilstande end ellers, ligesom hungrende Dyr i det hele leverer en Lymfe, der er rigere paa faste Bestanddele, end Dyr, der bliver fodrede. Disse Iagttagelser er ligesaa bekraeftede af Krause, torsaavidt som han fandt, at en og samme Hund i de forste Timer efter Maaltidet giver en vandrigere Lymfe end efter 24 Timers Hunger, hvilket ikke skal vaere betinget af Afsondringens Hastighed, da denne intet synes at have at gjore dermed. Chylus synes i saa Henseende, som rimeligt kan vaere, at forholde sig omvendt, idet denne efter al Sand- synlighed, saalaenge Resorptionen fra Tarmkanalen finder Sted, er rigere paa faste Bestanddele end i Hungerstilstan- den, da dens Sammensaetning, som for sagt, ingen Forskjel- lighed viser fra Lymfens. Maengden af faste Bestanddele aftager ved Tilblanding af Lymfe, hvorfor Chylus i Ductus thoracicus er fattigere paa saadanne end Tarmchylus. Med Hensyn til de forskjellige Naeringsmidlers Indflydelse paa Chylus har Krimer fundet, at animalsk Kost giver en Chylus, der er rigere paa faste Bestanddele og har en storre sp. V. end vegetabilsk. Fedtrig Naering og Kjed betinger en fedtrigere Chylus end andre Naeringsmidler, medens Kul- 153 hydratfodring saavel er uden Indflydelse paa Fedtgehalten (Lehman n) som paa Sukkergehalten af Chylus (v. Me ring). Om Chylus's og Lymfens Forhold under pathologiske Tilstande ved man saagodtsom intet; kun er det kon- stateret, at der under saadanne Omstaendigheder kan produ- ceres en Lymfe, der er ligesaa fedtrig som almindelig Chylus efter et godt Maaltid (Hensen &■ Dahnhardt). Methoderne til Bestemmelsen af de forskjellige Be- standdele af Lymfe og Chylus er de samme, som anvendes til at faststille Maengden af de samme Stoffe i Blodserum. § 18. Maengden af Chylus og Lymfe. Der er anstillet talrige Forsog for at bestemme den totale Maengde Chylus og Lymfe, som findes i Legemet. Bestemmelserne er dog af mange Grunde endnu temmelig mangelfulde og specielt har det hidtil vaeret umuligt neiag- tigt at faststille Kvantiteten af de naevnte Vaedsker hver for sig, da det ikke lader sig gjore at opsamle den hele Chylusmaengde, uden at der tilblandes Lymfe eller omvendt. De i det folgende angivne Tal kan derfor kun betragtes som Tilnaermelsesvaerdier. Bidder og C. Schmidt forsogte at skaffe sig en Fore- stilling om den totale Maengde Chylus og Lymfe, idet de en Tid lang opfangede Chylus af Ductus thoracicus og Lymfe af en af de store Lymfestammer, og af de erholdte Kvanti- teter beregnede den samlede Maengde af disse Vaedsker, som produceres pr. Dogn. Da imidlertid denne Maengde diffe- rerer med den Tid, der er forlobet siden den sidste Opta- gelse af Naering, og da desuden den af en bestemt Legems- del udvundne Lymfe- resp. Chyluskvantitet ikke kan be- nyttes til at drage nogen bestemt Slutning om den Maengde, der frembringes af det hele Legeme, saa kan alle disse Be- stemmelser kun betragtes som tilnaermelsesvis rigtige. Efter 154 Bidder og Schmidt er den i 24 Timer afsondrede Chylus og Lymfemaengde lig den samlede Blodmaengde (V^—Vis af Legemsvaegten). Saaledes gav Heste ved saedvanlig Hofod- ring gjennem Ductus thoracicus en Lymfe- og Chylusinaengde af 6,f> % af Legemsvaegten. Gjennem den hoire Hals- lymfestamme, der forer Lymfen fra hoire Hoved- og Hals- halvdel, erholdtes 14 % af Vaegten af disse Dele. Ved Kombination af begge Tal faaes som Resultat en daglig Lymfe- og Chylusinaengde af omtrent V'2 af Legemsvaegten, en Vaerdi, der staar temmelig naer den samlede Blodmaengde. Af denne daglige Chylus og Lymfemaengde fabler nmligens omtrent Halvparten paa Chylus og Halvparten paa Lymfen hvoraf altsaa skulde fremgaa, at blot Halvdelen af den sam- lede Chylus og Lymfemaengde stammer fra Naeringen, den anden Halvdel fra Blodet. Efter en anden Beregning af Schmidt skulde den dag- lige Maengde Chylus og Lymfe hos Hesten belobe sig til 6,13 Kgr. pr. 100 Kgr. Hest, hvoraf 3,4 Kgr. skulde komme paa Chylus. 2,73 Kgr. paa Lymfe. Den Methode, hvorefter S c h in i d t segte at bestemme, hvor- meget af den samlede Chylus- og Lymfemaengde der falder paa hver af disse Vaedsker, er overordentlig sindrig og anferes der- for her i Korthed, om den end ingenlunde er sikker. Han be- stemte ferst paa saedvanlig Maade den samlede Chylus- og Lymfe- maengde pr. Dag og faststillede dernaest ved sammenlignende Analyser af de tilforte Naeringsmidler og Exkrementerne Maeng- den af de resorberede Stoffe. Hos den ovennaevnte Hest fandtes den samlede Chylus- og Lymfemaengde lig 6,13 Kgr. pr. Dag. medens de resorberede Stoffe beleb sig til 3,4 Kgr. i samme Tidsrum. Herefter kunde altsaa heist 3,4 Kgr. af den samlede Chylus og Lymfemaengde skrive sig fra den optagne Naering og altsaa betragtes som Chylus, medens Resten 6,13 -f- 3,4 — 2,73 Kgr. maatte hidrere fra Blodet, altsaa vaere Lymfe. Foruden disse Bestemmelser foreligger endnu en Del andre, der imidlertid af forskjellige Grunde neppe kan be- tragtes som gjeldende for Forholdene i sin Almindelighed. Maengden af Chylus og Lymfe er underkastet temmelig store Variationer. Blandt de Omstaendigheder, der indvirker ir>:> paa Kvantiteten af den afsondrede Lymfe i Chylus, kan maerkes Fodens Beskaffenhed. I saa Henseende synes Kjod at vaere mest effektivt, idet Nasse fandt den samlede Chylus- og Lymfemaengde ved Kjodfodring 36 °/o sterre end ved Potetesfodring og 54 °/o storre end ved Hunger. Ligeledes virker en Forogelse af Blodmaengden ved Transfusion (Worm-Muller) og en lokal Forhoielse af Blodtrykket ved Underbinding af Venerne (Ludwig) be- fordrende paa Dannelsen af Lymfe (resp. Chylus), medens det er tvivlsomt, om en Foregelse af Blodtrykket i hele Karsystemet har den samme Indflydelse (Paschutin, Em minghaus). Det er ogsaa angivet, at staerke Legems- bevaegelser og Muskelanstraengelser skal foroge Lymfemaeng- den. Maerkeligt er det, at en temmelig betydelig Foregelse saavel i Maengden af Chylus og Lymfe som i deres Gehalt paa faste Bestanddele finder Sted under Kurareforgiftning (Lesser, Paschutin) B. Transsudater. § iy- De serose Hinder er altid bedaekkede af Vaedske, hvis Maengde under almindelige Forhold i Regelen er ringe, medens den under abnorme Betingelser kan blive meget betydelig. Enkelte serese Hinder omgives normalt af saamegen Vaedske, at man kan opsamle og undersoge samme, saaledes Arachnoidea og Perikardium, medens for de flestes vedkommende Maengden er saa liden, at den under fysiolo- giske Omstaendigheder vanskelig kan gjores til Gjenstand for naermere Undersogelse. 156 Transsudaterne kan findes i Organernes Parenkym, i Legemets aabne og lukkede Hulrum og selv (pathologisk) paa Hudoverfladen. § 20. Transsudaternes Dannelse. Transsudationsprocessen er en Filtration af Blodplasma, og naar man skal gjore sig Rede for, hvorledes denne Fil- tration kan komme istand, maa man tage Bygningen af de serese Hinder i Betragtning. Faelles for alle disse er et Pladeepithel (Endothel), Kapillaernettet og Bindevaevet med sine Lymfekar, hvilke sidste efter de nyere Undersogelser af v. Recklinghausen staar i direkte Kommunikation med de serese Huler. Denne Anordning er tilstraekkelig til at kunne betinge en rigelig Transsudation, idet endog faste Legemer hurtigt og i stor Maengde kan traenge ind i Lymfekarrene og Hulen (v. Recklinghausen). § -'!• Transsudaternes fysikalske og morfologiske Forhold. De egentlige Transsudater er ofte klare, fuldstaendig far- velese og viser hyppigt Antydning til Fluoressents; undertiden er de imidlertid ogsaa grumsede eller fuldstaendig melkehvide. Hvis de er farvede, er i Almindeligheden Farven bleggul til gulgron, men kan ogsaa vaere rodlig. Smagen er salt- agtig, Reaktionen svagt alkalisk og den sp. V. i Regelen temmelig lav. De morfologiske Bestanddele traeder i Transsudaterne meget tilbage, idet de Epithelceller, Molekularkorn etc., som de ofte indeholder, er tilfaeldige Bestanddele. Rode og hvide Blodlegemer findes vistnok (pathologisk) ikke sjelden, men man har da ikke laengere med et simpelt Transsudat at gjore, idet et storre Antal rede Blodlegemer betegner en direkte 157 Overgang af Blod paa Grund af en eller anden Brist i Kapillaererne, en storre Maengde hvide Blodlegemer Til- blanding af Pus. 8 22. Transsudaternes kemiske Bestanddele og almindelige kemiske Forhold. De kemiske Bestanddele af Transsudaterne stemmer enten overens med Blodplasma eller Blodserum; de indehol- der saaledes: Vand, Serumalbumin, Serumglobulin, Fibringeneratorerne (ikke konstant1), Fedt, Seber, Extraktivstoffe og Blodserums anorganiske Salte samt endelig af Gasarter Kulsyre, Kvel- stof og muligens lidt Surstof (i Regelen er de vel forresten surstoffri). Som ikke konstante Bestanddele er paavist: Pseudomucin, Casein- og myosinlignende ^Eggehvide- stoffe (i Ovarialcyster), Mucin og Slimpepton (i Ovarialcyster og Frugtvand), Urinstof (ved Leversygdomme og i pushol- dige Transsudater), Druesukker og andre reducerende Stoffe (rimeligvis konstant) Galdesyrer, Galdefarvestof, melkesure- og ravsure Salte, Kreatin, Urinsyre, Xanthin, Guanin, Lnosit, Hemoglobin og Methemoglobin. Af Gasarter Srovlvandstof Vandstof og en enkelt Gang Grubegas. Disse inkonstante Bestanddele af Transsudaterne er kun fundne under pathologiske Forhold; herfra danner dog rime- ligvis Druesukkeret en Undtagelse, idet vi altid har fundet det, om end ofte i ringe Maengde, i alle de saavel fysiolo- giske som pathologiske Transsudater, vi har havt Anledning til at undersoge. Det samme gjelder sandsynligvis ogsaa de ikke gjaeringsdygtige, reducerende Substantser. De fleste Transsudater koagulerer ikke spontant, medens ') Da enkelte ikke spontant koagulerende Transsudater koagulerer ved Tilsaetning af en Draabe Blod, kan de ogsaa blot indeholde den ene af Fibringeneratorerne (Fibrinogen). 15« Tilsaetning af lidt defibrineret Blod (Fibrinferment) ofte frem- bringer Koagulation. Men selv ved Transsudater, der koa- gulerer spontant, kommer det sjelden til en ordentlig Koa- geldannelse, idet Fibrinet saedvanligvis udskilles i lose Trev- ler. Derimod kan hyppigt ved Tilsaetning af defibrineret Blod hele Transsudatet stivne til en zittrende, homogen Gele. S 23. Transsudaternes kvantitative Sammensaetning i Almindelighed. Tager man i Betragtning, at Transsudaterne er Fil- trater af Blodplasma, er det rimeligt (i alle Fald for de fysiologiske Transsudates Vedkommende), at de maa stemme overens med Lymfen i sin Sammensaetning; fra Sekreterne i Ordets snevrere Betydning adskiller de sig derved, at de kun indeholder Bestanddele af Blodplasma og nogenlunde i et lignende Forhold som dette, medens der i Sekreterne enten findes visse specifike Stoffe eller enkelte af Plasmabestand- delene ophobede i sterre Maengde, samtidigt med at andre ganske kan mangle. Da imidlertid, som bekjendt, de dyriske Membraner ikke er lige let gjennemtraengelige for alle Stoffe, idet anorganiske Salte, Kulhydrater o. I. traeder lettere over end Albuminstoffene, er det at forudse, at Transsudaterne inaa vaere relativ rigere paa forstnaevnte Substantser. rela- tiv fattigere paa sidstnaevnte end Blodplasma, hvilket ogsaa stemmer med Erfaringen. Sammensaetningen af saavel fysiologiske som patholo- giske Transsudater er afhaengig af: I. Karvaeggenes og Membranernes Gjennemtraengelighed, samt Epithellaget, 2. Blodets Beskaffenhed. 3. Blodets Hastighed i Kapillaerkarrene og 4. Kapillaersystemet. De to forste Momenters Indflydelse er saa indlysende, 159 at de ikke believer naermere Forklaring, og vi skal derfor kun med Hensyn til de to sidste bemaerke, at Hastigheden i Kapillaererne hovedsagelig skal gjore sig gjeldende derved, at jo mindre denne bliver. desto fibrinogen- og overhovedet ;eggehviderigere bliver Transsudatet, og at Kapillaersystemets og Membranernes Betydning efter C. Schmidts Under- sogelser viser sig ved, at Transsudaternes Albumingehalt retter sig efter den Zone af Kapillaersystemet, hvorfra det skriver sig, paa den Maade. at der gjor sig en vis Kon- stants i Albumingehalten hos de forskjellige Transsudate!' bemerkbar. Saaledes folger altid nedenstaaende efter hin- anden med Hensyn til Albumingehalten, idet de er ordnede saaledes, at den albuminrigeste staar overst, den albumin- fattigste nederst. 1. Pleuratranssudaterne. 2- Peritonealtranssudaterne. 3. Hjernekapillaertranssudaterne og 4. Underhudscellevaevstranssudaterne. Denne Lov traeder selvfolgelig kun tydelig frem, naar de forskjellige- Transsudationer gaar for sig under samme Betingelser. Under abnorme Tilstande kommer imidlertid ogsaa andre Omstaendigheder i Betragtning. Naar Blodet, som f. Ex. i Morbus Brightii, unddrages store Albuminmaengder giennem Urinen, bliver Transsudaterne fattigere paa iEggehvide; er Blodet meget vandrigt, bliver Transsudaternes Fibrin- gehalt mindre eller forsvinder ganske, fordi Transsudatet er et Filtrat, altsaa bestandig rigere paa Vand end den Vaedske, hvoraf det er opstaaet (Blodplasma). Hoppe-Seyler og W. Muller har i den senere Tid gjort en Iagttagelse, der er af Vigtighed med Hensyn til de Momenter, der bidrager til at modificere Sammensaetningen af forskjellige Transsudater. Stagnerer nemlig den udskilte Vaedske laengere Tid i de serese Huler uden at resorberes og uden at udtommes, kan en Del Vand og Salte igjen gaa 1H0 over til Blodet, saa at de bliver mere koncentrerede end op- rindelig (Tilbagetranssudation). Det vil af det hidtil meddelte fremgaa, at Transsuda- ternes Sammensaetning selv under fysiologiske Forhold bliver temmelig vexlende, da den er betinget af saamange forskjel- lige Momenters Indgriben i hinanden I de egentlige fysio- logiske Transsudater vil man dog altid som Grundform gjen- finde de almindelige Kjendemaerker paa Plasmafiltrat fra dyri- ske Membraner, medens de pathologiske Transsudater, de saa- kaldte Exsudater, ofte viser saerdeles store Forskjelligheder. Medens mange Exsudater i sin Sammensaetning ikke er til at adskille fra Lymfen, kan de gjennem mangfoldige Over- gange, hovedsagelig betingede af Tilblanding med morfologiske Formelementer, mere og mere komme til at ligne Pus, der er opstaaet ved en Proces, som afviger adskillig fra den saed- vanlige Transsudation. Det er derfor hensigtsmaessigt i den folgende Beskri- velse at benyttte Enddelingen i fysiologiske og pathologiske Transsudater eller i Transsudat og Exsudat, hvortil dog er at bemaerke, at der fra et kemisk Standpunkt ikke kan traek- kes nogen bestemt Graense mellem disse, idet vistnok Extre- merne skiller sig temmelig skarpt fra hinanden, men Diffe- rentserne mellem Overgangsformerne er for smaa til at be- grunde en Klassifikation, saa at man i saa Henseende er nodt til at hoide sig til Oprindelsen. S 24. Fysiologiske Transsudater. Hertil kan regnes: Cerebrospinalredske, Perikardialvedske, Peritonealved- she, Pleuravedske, Synovia, Hydrocelevedsker (Spermatocele- vedsker), Amniosvedske, Humor aqueus og parenkymatese Transsudater. Ved den naermeiv Beskrivelse af ovennaevnte Vaedsker 161 maa bemaerkes, at flere af dem forekonmier i saa ringe Maengde under normale Forhold, at det ikke er muligt at skaffe sig Materiale til Undersogelsen, hvorfor Analyserne af disse refererer sig til pathologiske Produkter. som man imidlertid har Grund til at antage stemmer nogenlunde over- ens med de tilsvarende fysiologiske Transsudater. I. Cerebrospinalva-dske indeholdes i Subarachnoidalhulen og danner en flydende Om- givelse for Hjerne og Rygmarv. Den er et almindeligt Transsudat af tyndtflydende Konsistents, vandklar, med lav sp. V. (1,005) og fattig paa faste Bestanddele. Den reagerer staerkt alkaliskt og koagulerer ikke spontant. ^Eggehviden skal efter Hop pe-Sevier vaere Alkalialbuminat eller Serum- globulin, medens Serumalbumin ikke er paavist. Der er kon- stant fundet en reducerende, ikke gjaeringsdygtig Substants i samme, medens Opgaverne over, hvorvidt den indeholder Druesukker eller ikke, er vexlende. I de af os undersogte Cerebrospinalvaedsker har aldrig Druesukkeret manglet, om end dets Maengde altid var ringe (ca. 0,05 °/°)- I omstaaende Tabel sammenstilles en Del kvantitative Analyser af normal og pathologisk Cerebrospinalv;edske. I de Analyser, hvor Metallerne er noiagtig bestemte, viser der sig en meget hei Kaliumgehalt i Forhold til andre Trans- sudater. Det maa imidlertid bemaerkes, at dette Forhold hidtil kun er fundet i saadanne Cerebrospinalvaedsker, der er samlede hos Lig. Forevrigt gives der, s< ividt man kan se af Underse- gelserne, ingen Forskjel mel em normal Cerebrospinalvaedske og det pathologiske Transsudat fra Hjernekapillaererne. II. Perikar dial vaedske. Ved Perikardialvaedske forstaaes det flydende Indhold af Perikardium. Den findes fysiologisk i saa stor Maengde, n 162 Cerebrospinalvedske. Bestanddele i 100 Dele. a * ■* 01 o +3 GO -U »d CS CO II 05 ja £?o III IV W 02 'ST SB Vand............ Faste Stoffe...... ^Bggehvide....... Andre org. Stoffe. Anorganiske Salte Kaliumsulfat ... Klorkalium...... Klornatrium...... Natriumfosfat .... Natron.......... Kalciumfosfat.... Magnesiumfosfat . 98,99 1,01 0,18 0,81 0,54 : \ 98,46 1,54 0,65 0,89 0,02 0,15 0,41 0,05 0,23 0.04 98,95 1,05 0,07 0,16 0,82 .S3 ■r' - 03 r1 o< £ P< > ^ =2 » ^W 96,97 3,23 1,68 I II III IV V VI Bestanddele i 100 Dele. .2 c Sp. V.....................| 1,019; Fibrin..................... Spor. | Faste Stoffe.......... 5,»i Vand...................... 95,oo j Organiske Stoffe...........i 4, n j Uorganiske Salte........... 0,84 ^Eggehvide...............; 4,o» ] Klornatrium............... 0,52 a* 1,024 a O 1,018 1,015 1,014 l,oio 3por. 0,00 0,00 0,04 0,oo 6,80 8,80 4,31 4,63 1,!W 93,20 91,20 95,69 95,37 98,02 4,95 8,01 3,52 3,99 l,n 0,85. 0,79 0,79 0,64 0,86 4,18 6,33 2,29 2,18 0,75 0,57 0,33 0,45 0,38 0,35 16f) V. Synovia. Denne findes i Ledkapslerne og tjener som Smorelse for Leddelene. Det er en klar, farvelos til gulagtig farvet Vaedske af alkalisk Reaktion og indeholder afstodte Epi- thelialceller og granulerede Kjernelegemer. Dens Gehalt paa faste Stoffe er storre end ved saedvanlige Transsudater, saa den maaske ikke kan regnes til saadanne, men tages dog saedvanligvis med under disse. Forovrigt synes dens Sam- mensaetning at variere med vedkommende Individs Tilstand, specielt Ro og Bevaegelse. Folgende Analyser er iidforte af Frerichs: Bestanddele i 100 Dele. « ^ fc II III Vand............................ 96,5? j 96,99 94,s5 Faste Stoffe.................. Slimstof.................... iEggehvide og Extraktivstoffe Fedt........................ Anorganiske Salte........... 3,43 0,32 1,90 0,.)(i 1,06 3,01 0,24 1,57 0,06 1,13 0,15 0,56 3,51 0,07 0,99 Eii karakteristisk Bestanddel for Synovia synes efter Frerichs Mucin at vaere. VI. Hydrocele vaedsker. Vaedskerne i Hulheden af Tunica vaginalis propria, hvis Maengde under normale Forhold er meget liden, men i patho- 166 logiske Tilstande undertiden bliver temmelig stor, kan ind- deles i: a) Egentlige Hydroceleredsker (sp. V. 1,016—1,036) og b) Spermatocelevedsker (sp. V. 1,006—1,010). Disse adskilles hovedsagelig derved, at de forste er rigere paa faste Bestanddele end de sidste, og at Hydrocele- vaedskerne enten koagulerer spontant eller efter Tilsaetning af Blod, medens Spermatocelevaedskerne ikke gjor nogen af Delene (o: mangier Fibrinogen). Hvis der findes Formele- menter i de forste, er det Lymfeceller, medens de sidste som oftest indeholder Spermatozoer. For at vise Forskjellen an- fores her Middeltallene af Hammarstens Analyser af et sterre Antal Hydrocele- og Spermatocelevaedsker. Bestanddele i 100 | Hydrocele- j Spermato- Dele. I vsedsker. i celeva^dsker. Vand............. . ! 93,835 Faste Stoffe......... 6,115 Fibrin............ 0,059 Globulin........... 1,352 Serumalbumin 3,594 vEtherextrakt 0,302 Anorganiske Salte. 0,626 VII. Amniosvaedske. Aumiosvaedsken (Frugtvandet) er den Vaedske, der findes indenfor Amnionhinden og i hvilken Fotus ligger. Den kan ikke betragtes som et rent Transsudat, idet den er en Blan- ding af et saadant med Fosterets Udskillelser igjennem Nyrer og Tarmkanal, og indeholder derfor nogle Bestand- dele, der ikke findes i saedvanlige Transsudater, nemlig Mucin og en vitellinlignende Substants (Weyl). Endelig synes 167 Urinstof at forekomme i relativt noget storre Maengde i Amniosvaedske end i Transsudater ellers, og efter Pro chow- nick skal dets Maengde tiltage nogenlunde proportionalt med Fosterets Laengde og Vaegt. Amniosvaedsken hos Men- nesket er grumset, gulagtig til brungul af Farve, temmelig fattig paa faste Bestanddele og af lav sp. V. (1,002—1,028). Smagen er saltagtig, Lugten aemmen og Reaktionen alkalisk eller neutral. Af Formelementer finder man Slimlegemer, Plade- og Flimmerepithel. Dyrenes Amniosvaedske viser et fra Menneskenes temmelig afvigende Forhold. Saaledes har man hos Kjor fundet Melkesukker (Prout), samt storre Maengder kulsure Alkalier og fri Kulsyre (Stass) samt hos Hons sur kulsur Ammoniak. Nedenfor meddeles Resultatet af en sammenlignende Analyse af normal Amniosvaedske og Vaedsken ved Hydramnion (Pro chow nick). Bestanddele i 100 Dele. Hydramnion. Vand........ Faste Stoffe . . ^Eggehvide . Extraktivstoffe Salte ........ (Urinstof) .... 98,43 1,57 0,19 0,81 0,72 (0,016) 98.14 l,Wi 0,52 0,77 0,50 (0,034) VIH. Humor aqueus. Humor aqueus er en klar Vaedske af alkalisk Reaktion og lav sp. V. (1,003—1,009). Dens Sammensaetning stemmer med saedvanlige Transsudater og med Vaedsken i Corpus vitreum, kfr. omstaaende Analyse af Lohmeyer. 168 Bestanddele 1 100 tt Humor aqueus.iCorp. vitreum. Dele. ' I Vand............. 98,69 98,<,4 Fast.' Stoffe........ 1,3! 1,36 Albumin........... 0,12 0,14 Extraktivstoffe...... 0,42 ' 0,32 Anorganiske Salte . . ! 0,77 0,88 Klornatrium........ 0,69 0,7. Membvaner......... . — 0,02 Efter Undersogelser af Colin indeholder saavel Humor aqueus som Corpus vitreum omtrent ligemeget Serumalbumin og Globulin (ca. 0,06—0,09 °/»). § 25. Pathologiske Transsudater (Exsudater). Vi har i det foregaaende ofte vaeret nodte til at be- skrive pathologiske Transsudater istedetfor fysiologiske nemlig i de Tilfaelde, hvor Maengden af Transsudaterne under fy- siologiske Forhold er for ringe til at afgive tilstraekkeligt Undersogelsesmateriale. De pathologiske Transsudater eller, som de almindelig kaldes, Exsudater, er endnu, som for sagt, langt mere vex- lende i sine Egenskaber og sit Forhold end de fysiologiske (eller fysiologisk-pathologiske) og en naermere Klassifikation derfor forbundet med meget store Vanskeligheder, hvorfor vi her ikke skal gaa formeget ind derpaa. Med Pathologerne kan man maaske hensigtsmaessigst inddele Exsudaterne i folgende Grupper: 1. Serese Exsudater. 2. Sero-fibrinose Exsudater. 3. Fibrinose Exsudater. 4. Krupose og difteriske Exsudater. 5. Mukose eller slimede Exusdater. 169 I & II. De serose og sero-fibrinose Exsudater. Disse to Klasser behandles bedst i Sammenhaeng, da Forskjellighederne mellem dem ikke er store, idet de kun hovedsagelig adskiller sig ved, at de forste er overensstem- mende med Blodserum, de sidste med Blodplasma i sin Sam- mensaetning. Pathologiske Ansamlinger i Legemet af Vaedsker, som i sin Sammensaetning staar naer Lymfen, betegnes som Hydrops eller Vattersot. Saadanne Abnormiteter kan vaere fremkaldte af forhindret Aflob for Lymfen eller det venose Blod fra et eller andet Organ, ligesom ogsaa Lammelse af Karnerverne synes at kunne bevirke dem; men den hyp- pigste Foranledning hertil er Blodets abnorme Vandrigdom (Hydraemi) eller forhindret Udskillelse af Vandet gjennem Nyrerne ved Sygdom i disse. De Vaedsker, der opstaar paa denne Maade, henhorer til de serese eller sero-fibrinese Exsudater, der kan samle sig: 1. I Legemets serose Huler, 2. Mellem Organernes Parenkym og 3. Indenfor nydannede pathologiske serose Saekke (f. Ex. Ekinokokkussvulster). Uagtet Exsudaternes Sammensaetning er meget forskjellig, lader der sig dog paavise de samme Regelmaessigheder derved, som er anforteS. 159 for de fysiologiske Transsudaters Ved- kommende, og desuden er det godtgjort, at der, hvis man ud- tommer et Exsudat, og der finder fortsat Udskillelse fra samme KapillEersystem Sted efter Udtommelsen, igjen vil danne sig et Exsudat af samme relative Rigdom paa faste Bestanddele som det forrige, men af foroget Vandgehalt. Der har vistnok paa Grundlag af talrige Analyser af de forskjellige serose og sero-fibrinose Exsudater vaeret forsogt at klassificere dem naermere, uden at man dog hidtil er kommet til noget defi- nitivt Resultat i saa Henseende. Vi skal derfor her ind- skraenke os til at airfare en Del Analyser af Exsudater hen- 170 horende til denne Kategori. idet vi gjor opmaerksom paa, at dette allerede for en Del er skeet tidligere under Peritoneal-, Pleura- og Hydrocelevaedskerne (kfr. S. 164 og 166). Bestanddele i 100 Dele. . Vand........ Faste Stoffe .. Fibrin....... Albumin..... Extraktivstoffe Anorg. Salte.. Klorkalium . .. Klornatrium .. Kaliumsulfat . Xatriumfosfat. Natron....... Kalciumfosfat. Magnesium fos- fat......... ffl 98,08 1,32 0,37 0,95 0,22 0,44 0,01 0,oo 0,18 3 "3 ■3 JJ tdv: W 3*£, S3 3 .3-g esc cc re xi —' -' a x o re re" 02 = 9. 3d 3J Q 98,7?! 1.23| 0,25 0,76 0,08 0,W 0,03 0,03 J> 0 96,97! 3,03 O,^ 2,oi | 0,86! 0,26 0,20! 0,d 0,061 0,19 0,03 0,02 95,801 4,14 « S OB 90,' 9,: 3^ O 3 ?^ W 98,43 1,37 4® 98,95 1,05 00 3 2s 5 98,i.i 1,87 1,50 8,-10 Spor. 0,12 0,83 1,46 0,47 — — 0,16 1,18 0,88 0,97 0,60 0,88 — — — 0,72 — — 0,61 — - - - - - — III. De fibrinose Exsudater. De egentlige fibrinose Exsudater forekommer i sin reneste Form paa de serose Hinder. De bestaar i Hovedsagen af Fibrin, der blot indeholder ganske lidt af en seras Vaedske. Et saadant Exsudat kan blive flere Millimeter tvkt og viser 171 sig mikroskopisk at bestaa af et Netvaerk af fine Fibrin- trevler, der omslutter en Vaedske. Kvantitative Analyser af samme mangier. IV. De krupose og difteriske Exudater. Disse viser den storste Lighed med de forrige, idet de kun saavidt vides adskiller sig derfra ved den forskjellige Oprindelse. Begge er imidlertid saa lidet studerede, at der intet naermere er bekjendt om dem. V. De mukase eller slimede Exsudater. De mukase Exsudater viser altid storre eller mindre Lighed med rent Slim, hvilket skriver sig fra Tilblanding med dette. De afsondres fra Slimhinderne ved Katarrher og kan ofte vaere blandede med en hel Del hvide Blod- legemer, hvorved det muko-purulente Exsudat fremkommer. De slimede Exsudaters Egenskaber skyldes deres Gehalt paa Mucin og er derfor i det hele og store taget saa overens- stemmende med Slimets, at en naermere Beskrivelse her er unadvendig. Blandinger af Exsudater med rode Blodlegemer kaldes blandede hemorrhagiske Exsudater, med en storre Maengde Pus, Pusexsudater. § 26. Gasgehalten i Transsudater og Exsudater. Gasgehalten i Transsudater og Exsudater er bleven undersogt af Ewald og Pfliiger, der har fundet samme meget vexlende med 11—64 °/o Kulsyre (ved 0° og lm 172 Tryk) tillige sammen med lidt Kvaelstof (og Spor af Surstof). Alle de af Forfatterne undersogte Transsudater har vaeret sur- stoffri, saa de i Analyserne fundne Surstofmaengder vistnok skyldes, idetmindste i mange Tilfaelde, uundgaaelige analy- tiske Feil. En stor Del af Kulsyren (i Regelen over Halv- parten) er fast kemisk bundet; den formindskes ved Tilblan- ding af Pus, hvilket skal komme af, at Alkaligehalten derved aftager (Ewald). Anhang. Pus. 8 27. Pus er en flydende pathologisk Nydannelse, der ikke kan regnes til de egentlige Exsudater, idet det specielt ud- maerker sig fremfor disse ved en betydelig Gehalt af morfo- logiske Elementer (Puslegemer, Rundceller = hvide Blod- legemer) og naermest maa opfattes som en Blanding af serast Transsudat med disse. Det har altsaa den Egenskab til- faelles med Blod, at det indeholder en hel Del specielle Form- elementer, suspenderede i en Vaedske. Aarsagen til Pus- dannelse er Betaendelser overhovedet, saasnart disse har naaet en noget haiere Grad, og Pusset selv er i Regelen et Produkt af Bindevaevet, men kan ogsaa opstaa af Slim- hindernes Epithel. § 28. Pussets almindelige Egenskaber. 1. Pus fremstiller i ren og frisk Tilstand en gulgraa til grangul, fordetmeste temmelig tykflydende, fledelignende Vaedske af en aemmen, noget sadagtig Lugt og saedvanligvis alkalisk Reaktion. Ved at staa i Luften forandres ofte denne til neutral eller ved laengere Henstand til sur, idet Pusset da kan gaa i sur Gjaering, hvorved dannes en Del 174 flygtige Fedtsyrer (Fischer). Hvis staguerende Pus, hvilket ikke sjelden er Tilfaeldet, indeholder Blod, kan Reaktionen imidlertid ogsaa af og til blive mere og mere alkalisk ved Henstand; i saa Fald udvikles der Ammoniak og man har rimeligvis med en almindelig Forraadnelse at glare. 2. Pus kan undertiden vaere meget tyndtflydende, under- tiden saa tyktflydende, at det ligner en Gele. I Overens- stemmelse hermed varierer den sp. V. mellem 1,020 og 1,040; dette er dogExtremer, idet den saedvanligvis belober sig til 1,031—1,033. 3. Ikke sjelden lugter Pus af Svovlvandstof eller Fosforvandstof, uden at man kan paapege synderlige Tegn til Dekomposition; det sidste er isaer Tilfaeldet med Pus, der har dannet sig afBenvaevet. Saavidt man kan forstaa, er dog saadant Pus altid i mere eller mindre Grad dekom- poneret, idet man vanskelig kan taenke sig andet, end at Svovlvandstof er opstaaet ved Dekomposition af iEggehvide- stoffene. Den omtalte fosforvandstofagtige Lugt er meget vanskelig for ikke at sige umulig at forklare, idet den ikke kan skrive sig fra Fosforvandstof, da dette Stof hverken opstaar ved Forraadnelse eller nogen anden bekjendt Proces af Fosforsyreforbindelser. 4. Pus koagulerer aldrig saavidt vides spontant eller efter Tilsaetning af defibrineret Blod (indeholder altsaa ikke Fibrinogen eller Fibrinferment). § -•*■ Pussets morfologiske Forhold. I morfologisk Forstand deles Pus i Formelementer og Pusserum (el. Pusplasma), hvori hine er suspenderede. Formelementerne bestaar igjen af: 1. Puslegemer (Bundceller, hvide Blodlegemer, Lymfelegemer), der saavidt vides stemmer fuldstaendig overens med de hvide Blodlegemer og Lymfecellerne. 17f) 2. Molekularkorn og 3. Fedtkugler. De to sidste, ligesom de ofte enkeltvis forekommende rade Blodlegemer, maa naermest betragtes som tilfaeldige Be- standdele af Pus, medens de for samme karakteristiske og konstante Formelementer er de saakaldte Pusceller eller Rundceller. Da disse i morfologisk Forstand ikke kan ad- skilles fra de hvide Blodlegemer, henvises til, hvad der i saa Henseende er sagt om dem (kfr. S. 20). Pusplasma eller rigtigere Pusseruml) er en fuldstaendig klar, farvelos eller lysegulagtig Vaedske af svag alkalisk Reaktion, den forholder sig naermest som Blodserum. 8 30. Pussets kemiske Forhold. Pus indeholder som konstante Bestanddele Vand, Serum- albumin, Alkalialbuminat (?), Serumglobulin, Pepton, tre andre (ikke nermere kjendte) JEggehvidestoffe, Nucle'in, Fedtarter (Oliesyre- og Palmitinsyreglycerid), Seber (oliesure- og pal- mitinsure Alkalier), Cholesterin, Lecithin, Cerebrin, Gly- kogen(?), Extraktivstoffe og anorganiske Salte, hvoriblandt fortrinsvis Klornatrium, fosforsure og kuJsure Alkalier, fosforsure Jordalkalier og noget Jernoxyd. Af Gasarter findes i Pus hovedsagelig lestbundet Kul- syre samt ringe Maengder Kvelstof og muligvis Spor af Surstof (Ewald, Hiifner). Som ikke konstante Bestanddele af Pus bar vaeret paavist: Mucin (ved Slimhindebetaendelser), Kondrin (ved en Kongestionsabsces, Bodeker), Glut in (Laarabcess, Bode- ker), Klorrhodinsyre (Fosfornekrose, Kongestionsabcesser, Badeker), Pyocyanin og Pyoxanthose (i blaat Pus), Pyin (naerbeslaegtet med Mucin, Giiterbock), Galdefarvestof og ') Fordi det ikke indeholder Fibrinogen. 176 Galdesyrer (Icterus), Druesukker (Diabetes), Urinstof, samt i dekomponeret Pus Leucin, Myresyre. Smersyre og Valerian- syre (Fischer, Hoppe-Seyler). I. Puslegemernes kemiske Forhold. Af de ovenfor naevnte Stoffe findes fortriusvis de tre ikke naermere kjendte JEggehvidestoffe, Cerebrin, Nuclein og Storsteparten af Cholesterinet og Lecithinet i Puscellerne. For at erholde Puslegemer til kemisk Undersogelse. lader man dem efter Miescher sainle sig i en Blanding af 1 Vol. maettet Glaubersaltoplosning og 9 Vol. Vand og ud- vadsker den gjentagne Gange med samme Vaedske. Om man ad denne Vei erbolder dem uforandrede, er dog et stort Sporgsmaal, men for 0ieblikket besidder man ingen bedre Methode til Isolation af Puslegemer, og alle de senere Undersogelser derover refererer sig derfor til Pusceller, som er isolerede paa denne Maade. Miescher har skjelnet mellem f> forskjellige J&gge- hvidelegemer i Puscellerne. idet han deri fandt Alkalial- buminat (Serumglobulin"?), et ved 48—49° koagulerende JEggehvidestof, Serumalbumin. et Albuminstof, der staar temmelig naer koaguleret iEggehvide og endelig den saa- kaldte < Roridas hyaline Substants >. der skal udgjare Hoved- massen af Puscellernes Protoplasma. Denne sidste, der forst er studeret ai'Denis, udmaerker sig ved, at den svul- mer op i en Kogsaltoplosning af o—10 % til en seig, slim- lignende Masse; den er let oplaselig i fortyndede Syrer og ansees af nogle for at staa naer Myosin, medens andre be- tragter den som beshegtet med Fibrin; dens kemiske Natur er forresten saa lidet bekjendt, at man endnu intet bestemt kan sige derom. Efter Hofmeister har endvidere Pus- legemerne den Egenskab at fastholde Pepton, saa man i liegelen finder den rigere paa dette Stof end Pusserum, uagtet Peptonet rimeligvis egentlig kun tilharer dette. Det 177 kan dog neppe betvivles, at nyere Undersogelser vil reducere Antallet af de tidligere fundne ^Eggehvidestoffe adskilligt. Puslegemernes Kjerner indeholder den samme Bestand- del som alle hidtil undersogte Protoplasmakjerner, nemlig Nuclein (Miescher). Foruden de naevnte Stoffe har man i normale Pusceller fundet Lecithin, Cholesterin, Fedt, Seber og Cerebrin. Efter Hoppe-Seyler skal Glykogen kun findes i den levende, kontraktile Puscelle, medens Salomon ogsaa har fundet det i saedvanligt Pus. Kjernerne indeholder foruden Nuclein noget Lecithin. Af anorganiske Stoffe indeholder Puscellerne Kalium, Natrium, Kalcium. Magnesium og Jem samt Klorider og Fosfater. Hoppe-Seyler fandt i de terrede Pusceller paa 100 Dele organisk Substants: I. II. iEggehvidestoffe............13,762) Nuclein................34,257 > 68,95 . . 67,369 Uoplaselige Stoffe...........20,566) Lecithin................\ ..... 7,564 ™ a*. \ 14,383 Fedt..................\ ..... 7,500 Cholesterin...... ........ 7,400 ..... 7,283 Cerebrin................. 5,199 .....\ Extraktivstoffe............. 4,433 .....f 10,184 Tallene i Analyserne kan dog kun betragtes som Til- naermelsesvaerdier, da saadanne Undersogelser er forbundne med overordentlig store Vanskeligheder. Miescher er ogsaa kommen til temmelig afvigende Resultater, hvilket imidlertid, i alle Fald for en Del, kan hidrare fra den for- skjellige Oprindelse af Pusset i de undersagte Tilfaelde. I Asken af 100 Dele tarrede Pusceller fandt Miescher: Fosforsure Jordalkalier og Jern . . . 0,4160 Fosforsurt Natron...........0,6063 Fosforsurt Kali ............1,2010 12 178 Klornatrium ..............0,124s Fosforsyre i organisk Forbindelse 0,314—0,203 Og Hoppe-Seyler erholdt i 100 Dele tarrede Pusceller: Klornatrium ...........0,435 Fosforsur Kalk..........0,205 Fosforsur Magnesia.......0,113 Fosforsurt Jern.........0,106 Fosforsyre ............0,916 Natrium..............0,068 Kalium..............Spor. Som det vil sees, finder temmelig betydelige Differentser Sted i Gehalten paa Alkalisalte mellem disse Analyser. II. Pusserums kemiske Forhold. Pusserum indeholder de samme Bestanddele som Blod- serum og kan betragtes som et Transsudat af dette eller af Blodplasma. Det kan nogenlunde let erholdes ved Filtra- tion af Pus, naar dette ikke er for tyktflydende, og faaes da saedvanligvis som en grumset Vaedske af lysebrunlig Farve og i frisk Tilstand alkalisk Reaktion. Det koagulerer hverken spontant eller efter Tilsaetning af defibrineret Blod. Hoppe-Seylers x\nalyser af Pusserum har givet fol- gende Resultater paa 100 Dele: I. II. Vand.............. 91,370 90,565 Faste Stoffe . ......... 8,630 9,435 iEggehvide.......... 6,323 7,721 Lecithin............ 0,150 0,056 Fedt.............. 0,026 0,029 Cholesterin.......... 0,053 0,087 Alkoholextrakt........ 0,152 0,073 Vandextrakt......... 0,163 0,692 179 Anorganiske Stoffe...... 0,773 0,777 Klornatrium ......... 0,522 0,539 Svovlsurt Natron....... 0,040 O.031 Fosforsurt Natron...... 0,098 0,04»; Kulsurt Natron........ 0,049 0,113 Fosforsur Kalk........ 0,049 0,031 Fosforsur Magnesia..... 0,019 0,012 Fosforsyre (Overskud) .... — 0,005 iEggehvidestoffene bestaar som far sagt af Serumalbu- min og Serumglobulin, hvilke imidlertid hidtil ikke er blevne saerskilt bestemte i Pusserum. § 31. Pussets Oprindelse. Omendskjant der tildels endnu hersker meget forskjel- lige Anskuelser om Pussets Oprindelse, maa det vel nu an- sees som sikkert, at Pusserum er transsuderet Blodplasma. altsaa et simpelt serast Exsudat. Noget starre Ilsikkerhed hersker der angaaende Puslegemerne Efter den alminde- ligst antagne Theori (Emigrationshypothesen) er disse saavel i karfarende som karlose Vaev udvandrede hvide Blodlegemer (Walter, Cohnheim); det fremgaar ogsaa af alle nyere Udersagelser, at det i alle Fald for det store Flertal er rig- tigt; men det er paa den anden Side isaer efter Reckling- hausens Erfaringer saagodtsom sikkert, at en liden Del af Puslegemerne ogsaa kan vaere opstaaet paa en anden Maade, nemlig ved Deling eller endog en Celledannelse af Binde- vevslegemer, Endothel- eller Epithelceller (Proliferationshypo- thesen). Det sandsynlige turde derfor vaere. at begge de naevnte Processer er samvirkende ved Pussets Dannelse saaledes, at den forste er den absolut overveiende og den sidste kun i mindre Grad gjar sig gjeldende. 180 Anm. Aarsagerne til mange eiendommelige Farver, der kan forekomme bos Pus, er kun delvis kjendte. En -gut eller redlig Farvetone hidrerer naesten altid fra Blod, sjeldnere fra Hematoidin, medens den blaa (og- sjeldnere grenne) Nuance efter Mery, Krebs og fl. skyldes en Vibrion. Den blaa Farve er fremstillet i krystallinsk Form af Fordos og Liicke som to Farvestoffe Pyocyanin og Pyoxanthose, hvilke forevrigt ikke er neuagtigere studerede. Endvidere liar man af abnormt Pus fremstillet en Del andre Stoffe. nemlig Pyin (Guterbock), en mucinlignende Sub- stants, Pyinsyre (De 1 o re) og Klorrhodinsyre (B a d e k e r). der alle er saa ufuldstsendigt studerede, at en naermere Omtale af dem her er overfledig -----=S~v*-<*>- \ Paa Undertegnedes Forlag or udkommet: Cm £rna?rmg eg Serpleining. Foredrag, holdte ved Kiistiania Universitet og i det medicinske Selskab af J. Worm-Muller, Professor i Fysiologi. Pris^heftet i Omslag Kr. 1.00. JYIedicins^ - l^emis^ Pra^ti^um. Af Worm-Muller og Jac. G. Otto. Pris heftet'i Oinslag Kr. 1.00 Meddelelser om Skarlagensfeber. Klinisk-anatomiske Studier af Aug. Koretl, Korpslasge. Pris heftet i Omslag Kr. 2.50. Hospitaler og milde Stiftelser i Norge i Middelalderen. Foredrag, holdte i det niediciuske Selskab i Kristiaiiia '1881 at Dr. med. L. Faye. Pris heftet i Omslag Kr. 0.X0. Exantematisk Tyfus, (En klinisk Stndie fra Epidemien i Kristiaiiia 1865). Af C. F. Larsen, fh. Overlaege ved Rigshospitalet. Pris heftet i Omsla» Kr. 0.50. I'll, gteens ForIagse%peditioii. Krislianla. Det Stitn.-ki- Bogtrykkcri. S> ,».1 l3> 3* ^7> > * X> >■ > ~j » > » > » . > > > ^ v> > > >;> • ^> ) - > > >io X >>> J » 1£> > > J> ^-^ i s> .■>>>■■ •£*>^h >> TO ">J> i> >,.^r ■ >■> v > *?> 3>^ )> > > > ^»> >>JU> > > > < >> J > > J> > .. jo >>,> > i> >; ? > -1 J> >'*€> > > 03 > ^ »> -> T> > i > > • 7 -f > • >: J> * > •- > > > j > ■> > 3 1 ' "•"> >< » > j» ■^ a o di^ ail :» * » 3 -» > > > > j> >* i> 5 i* ;> j: ,? > ;a ■ < > ^ >>i > > » » i> 3Vi >3 3W » 3 ?>> 3~> > > > 1 i *1> > !> "> >) i> 3 > "> > > > 3 3 j > ~> ^ ^> '■ t> 3 •> -Sb% 225 j* :> ? 15* >* 3> 3 > ^> 5 > ) 0 - 3 .»> J> 2) ^> >> -> » > > » 3 > > 9 > > :»3 > > j> > •; r» » > > >;> ;> "> 3 j • > >»* >> > *_> -.. .aeo > ^ :--•-. > • i >3 - *5» \ > * " >0 -3 ' N- > - ^B» 3 -■--» > >, V3 > >T *>> 7>3l» r*»j> }3 ;, )3 > ^ 3 ^> '•) J)-'i) >\- j j) ! > >^- y > _>. > . > > >•> ) > i> i, > i> ■7> >-> 1> X> ^ > > JO > > > » >3 : > 13 53 -> > J3 ^ ^>> > > j y>y >-> J » S ) 33 : ) >> ) i >-) ^5)1 > >3 js ■ >> j -> » > V5 X 3 ^3 > \ > 3 1 > > > >y > ID > >3> -i ^> ^ 3 ^-^> /3 > >Jt? "r> ."3 n y^» \* Tr> ■» > 1>-> -< >■> >3 » D >) JO ^> 'j •> » >J * 7» 3^ > i) J> jv> i> > j ' > >^ >1> > i> > ^^ > > > : ^ > * > > > -« •» J > ->> ) 3 o >_) -^J - • J J > ^ ) v> >> ' > ■ >> .i " > > J>J> ) - , > >J> ^) » >> " 3^»^> ■» -w •> %)3 ->.». > >- >1' © P ' -'-^ ""•9 ->- ->J> •'i?j£> ^ ^ >>3 ^ -^ :>>.> •*6^i >i-> ■(>■, ^ ^ j*^ 2 IP- >-> -* ■» 3 >■-■» 3v.> Of** > "*» > J >•> -> > ^ -3 J > "» 3,3 ", > ^»^> 33 3- 3 3- 3 _ 3 3 >> 3 5 ' > > >> ~> 3 NATIONAL LIBRARY OF MEDICINE NLM D013fiDDb a s» sessn aSHEEL glffira mam mm SHnr S iiiiW NLM001380062